Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Spørgsmål og svar om coronavirus

Her kan du læse om, hvilken betydning myndighedernes udmeldinger og retningslinjer har for dit arbejdsliv

  • Kontakt til Rådgivning og Forhandling
    Når din henvendelse drejer sig om løn og ansættelse, og du vil i telefonisk kontakt med en konsulent, kan du skrive til:
    hvorefter en konsulent vil ringe dig op hurtigst muligt.
     
    Hvis din henvendelse om løn og ansættelse haster, er du velkommen til at ringe direkte til en af vores konsulenter i tidsrummet 9-15.
    Kontakt: 
     
    Chefjurist Karin Madsen: 38 38 06 16
    Specialkonsulent Helle Fridberg: 38 38 06 12
    Specialkonsulent Lone Rosendal: 38 38 06 15
    Specialkonsulent Ulla Thorborg: 38 38 06 17
  • Aftaler om afvikling af frihed ved hjemsendelse (27.3.2020)

    Den 27. mart 2020 blev der indgået aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. covid 19-situationen.

    De fleste medlemmer af Forbundet Kultur og Information arbejder hjemme i disse dage. Det er fortsat arbejdsgiver, der vurderer hvilke opgaver der kan og skal løses under iagttagelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer. 

    Følgende gælder derfor for ansatte i kommuner, regioner og stat: 

    Hvis din arbejdsgiver vurderer, at du ikke skal varetage arbejdsopgaver i hele eller dele af perioden 28. marts til 13. april, så kan han meddele det til dig og pålægge dig at afvikle 5 dages frihed. Det skal så drøftes med dig, om det skal være afspadsering/fleks, restferie eller 6. ferieuge/særlige feriedage.

    Hvis du ønsker det, kan du anvende omsorgsdage eller seniordage i stedet for eller sammen med ferie/afspadsering/fleks, men det er ikke noget du skal ifølge aftalen.

    De dage du evt. allerede har brugt i perioden 13. marts til 27. marts af afspadsering/fleks/ferie m.v. tæller med i de 5 dage.

    Hvis du og arbejdsgiver allerede har aftalt restferie/6. ferieuge i perioden 14. april til 30. april, så kan arbejdsgiver kræve at det flyttes frem til perioden nu og anvendes indtil 13. april. Giver det dig som medarbejder udgifter, skal du kompenses for det.

    Friheden omfatter ikke fremrykning af ny ferie, der starter 1. maj 2020. 

    AC er (3.4.2020) kommet med følgende bemærkning til den statslige aftale:

    • Feriedage kan varsles til afvikling, selv om disse er aftalt overført til det kommende ferieår

    AC er (1.4.2020) kommet med følgende bemærkninger til den kommunale og regionale aftale:

    • Feriedage kan varsles til afvikling, selv om disse er aftalt overført til det kommende ferieår
    • Den 6. ferieuge – hvis den ansatte har ønsket at afholde den 6. ferieuge, kan arbejdsgiver varsle denne til afholdelse. Varslingen kan medføre, at ferie fremrykkes til afholdelse i perioden til og med den 13. april 2020. Arbejdsgiver skal erstatte et evt. økonomisk tab som følge af en sådan ændring
    • For så vidt angår 6. ferieuge kan arbejdsgiver varsle afvikling, selv om den ansatte allerede har bedt om at få den udbetalt eller efter sædvanlig praksis ville få den udbetalt
    • En medarbejder, som er hjemsendt, kan blive varslet at afholde op til fem dages frihed. Idet arbejdsgiver i lyset af situationen kan beslutte at skrue ned for aktivitetsniveauet på arbejdspladsen.
    • Deltidsmedarbejdere skal også afholde op til fem dages frihed. Hvis medarbejderen er ansat på deltid, skal vedkommende naturligvis kun anvende det antal ferietimer, som han/hun ellers vil have arbejdet på de pågældende dage.
    • Medarbejdere, som er hjemsendt, fordi de er i risikogruppen jf. Sundhedsstyrelsen udmelding, kan varsles op til fem dages frihed med forkortet varsel. Denne gruppe er hjemsendt efter arbejdsgivers anvisning og varetager ikke opgaver under hjemsendelsen. Dette er naturligvis under forudsætning af, at medarbejderen ikke er sygemeldt, idet en sygemelding er en feriehindring.
    • Hvis en medarbejder ikke har feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering mv. kan vedkommende ikke varsles afvikling af frihed.
    • Den regionale og kommunale aftale giver en længere periode for afvikling/placering af fridagene end selve aftalens løbetid. Aftalen løber til den 13. april, men dagene kan placeres i hele uge 16. Betingelsen er dog at arbejdsgiver har varslet i så god tid som muligt, og senest 13. april.

    Har du kun omsorgsdage eller seniordage til gode inden for perioden, så kan arbejdsgiver ikke kræve, at de skal afvikles som en del af denne aftale. Det er medarbejderen, der kan ønske at bruge f.eks. omsorgsdag i stedet for f.eks. ferie.

    Efter der har været drøftelse med medarbejderen beslutter arbejdsgiver, hvilken type frihed der skal anvendes, og hvornår friheden skal afvikles. Det kan ske med dags varsel. Der opfordres dog til at beslutning og udmelding sker så tidligt som muligt.

    Det opfordres til, at man lokalt overvejer om dagene kan placeres lige før og efter påske. I aftalen står der uge 16 (14.-17. april), hvilket er bekræftet ikke er en fejl, selvom aftalen alene løbet til 13. april, jf. ovenfor.

    Den centrale aftale supplerer og fraviger bestemmelser i de gældende overenskomster og aftale om afvikling af frihed m.v. Det betyder, at arbejdsgiver fortsat skal overholde evt. varslingsregler for al ferie/afspadsering/fleks, der ligger ud over denne aftale helt på sammen måde som hidtil, og at der lokalt indgås aftaler jf. ferieaftalen. Den indebærer også, at I fortsat får løn under fraværet.

    Læs aftalerne på AC's hjemmeside

     

  • Om flex og pålæg om afholdelse

    Mange spørgsmål har meldt sig i forhold til hvad det betyder, at statsministeren har udtalt, at offentligt ansatte sendes hjem med løn. Som situationen udvikler sig, bliver der behov for at udvise større fleksibilitet fra alle parter.

    For perioden den 13. marts - 13. april 2020 gælder afsnittet om aftale af 27. marts 2020 om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. Covid-19 situationen. Nedenstående supplerer dette.     

    AC (Akademikerens hovedorganisation) har været i dialog med de offentlige arbejdsgivere. Her er den fælles forståelse i forhold til fleks, som står på AC´s hjemmeside:

    Generelt: En flekstidsaftale er en lokalaftale, og der er derfor ingen generelle regler om varsling af afholdelse af fleks.

    Det er dog udgangspunktet, at en medarbejder ikke kan pålægges at afholde fleks, således det resulterer i, at medarbejderen skylder timer.

    Det er dog vurderingen, at arbejdsgiver godt kan bede om, at ansatte flekser ud i forbindelse med en hjemsendelse. Hvis en medarbejder har optjent 37 timer fleks, kan arbejdsgiver meddele den ansatte, at vedkommende skal afholde fleks i en uge. Men det forudsætter, at arbejdsgiveren klart melder ud i hvilken periode, der skal flekses ud, og at den ansatte ikke forventes at løse opgaver eller stå til rådighed for arbejdsgiveren. Når der afholdes fleks, skal medarbejderen kunne holde fri og skal ikke være til rådighed, hverken pr. mail eller telefon.

  • Om afspadsering (alle områder)

    Som situationen udvikler sig bliver der behov for at udvise større fleksibilitet – også hvad angår regler og aftaler.

    For perioden den 13. marts - 13. april 2020 gælder afsnittet om aftale af 27. marts 2020 om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. Covid-19 situationen. Nedenstående supplerer dette.     

    AC har været i dialog med de offentlige arbejdsgivere omkring varsling af afspadsering.

    Afspadsering skal ikke forveksles med flex.

    Nedenfor kan du læse hvornår der er tale om afspadsering:

    Regelsættet om afspadsering i relation til merarbejde

    De akademiske fællesoverenskomster indeholder på tværs af det offentlige område en paragraf om arbejdstid, som fastlægger den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 37 timer. Herudover indeholder overenskomsterne en merarbejdsregel med en normperiode på tre måneder. Det vil sige, at som minimum skal eventuelt merarbejde (altså timer ud over 37 timer om ugen i gennemsnit for perioden) indberettes til ledelsen med udgangen af hvert kvartal. Herefter skal ledelsen foretage en kvalitativ og kvantitativ vurdering af arbejdet og på den baggrund fastsætte et antal timer, som honoreres som merarbejde, det vil sige med en faktor 1:1,5 – enten som afspadsering eller som kontant udbetaling.

    Nedenfor kan du læse hvad den fælles forståelse er hvad angår varsling af afspadsering, som står på AC´s hjemmeside:

    Den ekstraordinære situation gør, at alle og især medarbejdere med kritiske funktioner må udvise stor fleksibilitet. Derfor kan der være særlige situationer, hvor det ikke er muligt at overholde varslingsregler m.v.

    Staten, regioner og kommuner: Meddelelse om afspadsering/tjenestefrihed gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage.

    Ovenstående gælder for AC-generalister, der er særlige regler for specifikke faggrupper i regionerne og kommuner – her henvises til de faglige organisationer.

    Privatområdet: Der er ingen generel regel for varsling af eventuel afspadsering. En eventuel varslingsregel kan fremgå af overenskomsten, personalepolitikken eller den individuelle kontrakt.

    I forbindelse med 3-partsaftalen om midlertidig lønkompensation er det aftalt, at den enkelte medarbejder, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie og/eller afspadsering på i alt fem dage i tilknytning til kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie eller afspadsering m.v. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefrihed uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Aftalen er gældende til 9. juni 2020 og der er derfor den situation, at medarbejderne får tildelt ny ferie pr. 1. maj 2020.

    Udmelding fra KL: 

    KL har i deres information nr. 10 til kommunerne skrevet følgende: ”Hvilke regler gælder for afvikling af flekstimer, er det de samme regler, som gælder for afspadsering?

    De to begreber ”afspadsering” og ”flekstid” vedrører to forskellige forhold. Regler om afvikling af afspadsering gælder derfor som udgangspunkt ikke i forhold til flekstimer. Flere overenskomster på det administrative område åbner mulighed for, at der lokalt kan etableres ordninger om flekstid, men overenskomsterne indeholder ikke specifikke regler om de nærmere rammer og vilkår i sådanne ordninger. Flekstid er normaltimer, der optjenes og afvikles efter nærmere lokalt fastsatte retningslinjer eller efter en lokalt indgået aftale i den enkelte kommune. Reglerne rummer typisk en gensidig fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden. Hvis der lokalt er behov for, at der optjenes eller afvikles flekstid på en anden måde end den normale praksis, må det som udgangspunkt ske efter lokal dialog.”

     

  • Sygdom, herunder oplysning om corona?

    Som situationen i forhold til coronavirus udvikler sig, bliver der behov for at udvise større fleksibilitet – også hvad angår regler og jura. AC har været i dialog med de offentlige arbejdsgivere. Her er den fælles forståelse hvad angår oplysning om covid-19:

    Oplysning om coronavirus

    Normalt skal medarbejderen ikke oplyse sygdommens art, når vedkommende melder sig syg til arbejdsgiveren. Men myndighederne anbefaler, at medarbejderen oplyser, at vedkommende er syg med coronavirus, så arbejdsgiveren kan gøre det fornødne for at hindre yderligere spredning af sygdommen.

    Egen sygdom
    Hvis du blive syg med coronavirus, så er det som anden sygdom lovlig forfald, og du har ret til løn under sygdom, som du ellers får. Det er også de sædvanlige regler for meddelelse om sygefravær, der gælder.  Bliver du sat i karantæne enten forebyggende eller på grund af sygdom (isolation), så vil det også være lovligt forfald, og du har ret fuld løn. For medarbejdere, der er sendt hjem i forebyggende karantæne, skal de arbejde hjemme, så vidt det er muligt. Hvis det ikke er muligt for medarbejdere at arbejde hjemme, vil vedkommende have ret til løn.

    Børns sygdom
    Hvis dine børn bliver syge med coronavirus finder reglerne om barns 1. og 2. sygedag anvendelse. Pasning af syge børn er medarbejderens ansvar. Fra KL opfordres til at kommunale arbejdsgivere søger for at finde løsninger sammen med medarbejderen og fx aftale hjemmearbejde, afspadsering, omsorgsdage eller afvikling af ferie.

    Sygdom og feriehindring. Se omtale andet sted på sitet. 

     

     

     

     

  • Corona og databeskyttelse

    Må en arbejdsgiver registrere og videregive oplysninger om Covid-19.

    Det har Datatilsynet forholdt sig til den 5. marts 2020 og udtalt, at ”…at en arbejdsgiver inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne i vidt omfang kan registrere og videregive oplysninger, der ikke er så konkrete og specifikke, at de kan anses for helbredsoplysninger, når situationen gør det nødvendigt. Det kunne f.eks. være:

    • at en ansat er hjemvendt fra et såkaldt ”risikoområde”
    • at en ansat er i hjemmekarantæne (uden nærmere at angive årsagen)
    • at en ansat er syg (uden nærmere at angive årsagen)

    Datatilsynet skriver, at det efter omstændighederne vil være berettiget, at arbejdsgiveren registrerer og videregiver oplysninger, der må anses for helbredsoplysninger, f.eks. at en medarbejder er smittet med ny coronavirus. Hensynet her kan  f.eks. være, at ledelsen og kollegaer kan træffe de nødvendige forholdsregler.

    Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at registreringen eller videregivelsen skal være saglig, ligesom de oplysninger, der registreres og videregives, skal begrænses til det nødvendige.

    En arbejdsgiveren bør derfor altid overveje om der  1) er en god grund til at registrere eller videregive de pågældende oplysninger 2) om det er nødvendigt at specificere oplysningerne, herunder om formålet kan opnås ved at ”fortælle mindre”  og 3) om det er nødvendigt at nævne navne – f.eks. navnet på den person, der er smittet og/eller i hjemmekarantæne”

     

     

  • Om ferievarsel - og feriehindring (alle områder)

    For perioden den 13. marts - 13. april 2020 gælder afsnittet om aftale af 27. marts 2020 om afvikling af frihed i forbindelse med hjemsendelse pga. Covid-19 situationen. Ansatte, der på arbejdsgiverens anvisning ikke skal varetage opgaver i hele eller dele af perioden 28. marts til 13. april 2020 skal afvikle frihed, herunder evt. ferie i op til 5 arbejdsdage.

    Nedenstående supplerer dette.     

    Om varsling af ferie

    Her følger en oplistning af regler, hvad angår varsling af ferie og feriefridage på alle overenskomstområder (Kilde: FAQ fra AC, akademikerens hovedorganisation)

    Generelt: Ifølge ferieloven skal hovedferie varsles 3 måneder før feriens begyndelse, mens varslet for øvrig ferie er 1 måned.

    Ved helt særlige omstændigheder kan ferie varsles med et kortere varsel end ovenstående, der skal dog foretages en konkret individuel vurdering.

    Det er dog kun ferie fra indeværende ferieår, som kan varsles til afholdelse inden 1. maj. Ferien der tildeles pr. 1. maj 2020 kan ikke varsles til afholdelse på nuværende tidspunkt.

    Den 6. ferieuge / de særlige feriedage / feriefridage:

    Staten (særlige feriedage): På det statslige område kan den 6. ferieuge varsles til afholdelse efter 1. januar (hvis den ikke er aftalt overført allerede) med 1 måneds varsel.

    Regioner (6. ferieuge): Den 6. ferieuge på det regionale område kan ikke varsles af arbejdsgiveren til afholdelse.

    Kommuner (6. ferieuge): Den 6. ferieuge på det kommunale område kan ikke varsles af arbejdsgiveren til afholdelse.

    Privatområdet: Det er ikke alle privatansatte, som har ret til ekstra feriedage udover ferieloven. Hvis der er en sådan ret, er der ingen generel regel for varsling af den 6. ferieuge / de særlige feriedage / feriefridage. En eventuel varslingsregel kan fremgå af overenskomsten, personalepolitikken eller den individuelle kontrakt.

    I forbindelse med 3-partsaftalen om midlertidig lønkompensation er det aftalt, at den enkelte medarbejder, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie og/eller afspadsering på i alt fem dage i tilknytning til kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie eller afspadsering mv. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefrihed uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår.

    Om den nye ferielov

    Den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft. Det medvirker, at vi i sommeren 2020 har et forkortet ferieår (også kaldet overgangsperioden). Overgangsperioden går fra 1. maj til 31. august 2020.

    Den første 1. maj 2020 får medarbejdere 16,67 feriedage til brug for afholdelse af ferie i det forkortede ferieår (gældende for medarbejder, som har optjent fuld ferieret i perioden 1. januar til 31. august 2019).

    Om inddragelse af ferie

    Generelt: Er ferien påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.

    Er ferie endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

    Der skal meget til, før en arbejdsgiver kan inddrage planlagt ferie. Men situationen med Coronavirus er alvorlig, så det kan godt være situationen, hvor inddragelse af planlagt ferie er mulig.

    Hvis arbejdsgiver ændrer en planlagt ferie, skal medarbejderens eventuelle økonomiske tab på grund af ændringen erstattes.

    Om feriehindring

    Generelt: Beskæftigelsesministeriet har udmeldt følgende:

    Der kan generelt sondres mellem 5 relevante situationer i relation til coronakarantæne og feriehindringer:

    1:

    Lønmodtageren er smittet med coronavirus og derfor i karantæne.

    Som nævnt sker karantæne/isolation for tiden på frivillig basis. Karantænen sker typisk på bagrund af en lægelig vurdering og anbefaling. Det kan være på et sygehus eller i hjemmet/et andet sted. En smittet lønmodtager må anses for syg på grund af egne forhold og derfor for at have en feriehindring.

    2:

    Lønmodtageren vurderes i høj risiko for at være smittet og er derfor i karantæne/isolation. Det er de samme foranstaltninger, som gælder for smittede lønmodtagere. Derfor må lønmodtageren siges være syg i ferielovens forstand.

    3:

    Lønmodtageren anbefales at blive hjemme, fordi borgeren har været udsat for smitte under en rejse eller på et særligt sted på et givet tidspunkt. Hvis lønmodtageren har været ude at rejse i særlige risikoområder anbefales det, at lønmodtageren bliver hjemme i to uger efter, at pågældende har forladt området. At lønmodtageren skal blive hjemme, betyder ikke, at borgeren er i karantæne eller i isolation. Sundhedsmyndighederne kan endvidere anbefale en borger at blive hjemme i en periode, hvis borgeren har været et særligt sted på et givet tidspunkt m.v

    Da lønmodtageren ikke anses for syg, er situationen ikke omfattet af oplistningen af feriehindringer. Det er imidlertid STARs vurdering, da oplistningen ikke er udtømmende, at lønmodtageren har en feriehindring på grund af egne forhold. Det skyldes, at det er samme særlige forhold, der gør sig gældende, og hensynet til en fleksibel administration i den alvorlige situation som coronavirus udgør for samfundet. Det gælder selv om lønmodtageren ikke vurderes at være i højrisiko gruppen.

    4:

    Arbejdsgiveren vælger at hjemsende lønmodtagere som et generelt tiltag for at hindre og forsinke udbredelsen af COVID-19. Lønmodtageren kan i den situation arbejde hjemmefra, i det omfang arbejdet tillader det, og er i øvrigt ikke særskilt begrænset i sine livsførelse i forhold til andre borgere. Det er STAR’s vurdering, at lønmodtageren ikke har en feriehindring. Dette skyldes, at der ikke er tale om egne forhold men generelle forhold.

    5:

    Karantæne som kollektiv ferielukning. Efter § 17 i den gældende ferielov kan en virksomhed holde lukket under ferie og en lønmodtager må som udgangspunkt selv betale sin ferie under lukningen i det omfang, lønmodtageren ikke har optjent tilstrækkeligt med feriedage. De almindelige regler om feriehindringer gælder også i tilfælde af en kollektiv ferielukning.

    Udskydelse af ferie i forbindelse med COVID-19 (02.04.20) 

    Folketinget vedtog den 2. april 2020 ”Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med Covid-19”. Loven giver hjemmel til, at ferie, som ikke kan afholdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med COVID-19.

    Udskydelsen kan enten ske ved aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver eller efter arbejdsgiverens pålæg. Evt. økonomiske tab for lønmodtageren som følge af udskydelsen skal erstattes af arbejdsgiveren.

    Loven skal ses i lyset af, at gældende regler ikke giver mulighed for, at en arbejdsgiver kan udskyde ferien, hvis ferien ikke kan placeres inden ferieårets udløb, hvilket for indeværende ferieår er den 30. april 2020. Gældende regler giver desuden heller ikke mulighed for, at der kan overføres ferie ud over optjent ferie ud over 20 dage (4 uger) til en efterfølgende afholdelsesperiode.

    Loven er midlertidig og gælder kun ferie, der er optjent efter den gældende ferielov til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

    Her kan du læse lovteksten

     

     

  • Udlån af medarbejdere samt flytning af tjenestested

    I forbindelse med Covid-19 kan det blive nødvendigt at flytte medarbejdere til andre arbejdsopgaver end ens sædvanlige også udenfor eget overenskomstområde. AC (vores hovedorganisation) har på vegne af organisationerne aftalt forskellige regler på ansættelsesområderne, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive ændret i aftalerne løbende.

    Når medarbejdere skal udlånes eller forflyttes, er det vigtigt at sikre følgende: 

    • størst mulig frivillighed for medarbejderne, der skal flyttes til nye funktioner
    • tydelig referenceforhold
    • medarbejdernes kompetencer og faglighed
    • tilstrækkelig oplæring i eventuelle nye funktioner
    • sikring af hensyn til risikogrupperne
    • sikring af tilstrækkelige værnemidler
    • afklaring af eventuelle vilkår ved ændringer i arbejdsplanlægning (overarbejde, godtgørelse for ubekvemme tidspunkter mv.)
    • afklaring af eventuelle transportomkostninger eller rejsetidshonorering i forbindelse med ændret arbejdssted

    Kommuner: Medarbejderne vil kunne flyttes indenfor eget ansættelsesområde, hvilket er internt i kommunen. Efter påske er det særligt skole og daginstitutionsområdet der er blevet aktuelt for biblioteksmedarbejdere. 

    Parterne på det kommunale område har udsendt en fælleserklæring, som bl.a. handler om, at et kan blive nødvendigt at nogle medarbejdere kan blive anvist at skulle varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder end de normalt udfører deres daglige arbejde. Udgangspunktet vil være, at den enkelte medarbejder, der evt. skal varetage nye og uprøvede opgaver, inddrages så tidligt som muligt. Varetagelse af andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og lokaliteter drøftes så vidt muligt lokalt, og der indgå evt. lokale aftaler med den lokale TR. Der opfordres til, at de ansatte i videst muligt omfang tages med på råd i forbindelse med ændringerne i arbejdsopgaven mv. Der er enighed om, at det sker med afsæt i eksisterende overenskomster og aftaler, og med hensyntagen til medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Det betyder bl.a., at i en situation, hvor en ansat måtte blive anvist at skulle varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil, vil pågældende fortsat være omfattet af sin gældende overenskomst/aftale. Du kan læse fælleserklæringen her. Forbundet har i den forbindelse sendt et indspark til KL. Det kan du læse her.

    Regioner: Medarbejdere vil kunne flyttes indenfor eget ansættelsesområde, hvilket er internt i regionen. Der er fra parterne på det regionale område udsendt en fælles tilkendegivelse mellem parterne på det regionale område, som bl.a. indeholder rammerne for udlån af personale.

    I denne erklæring er parterne enige om at opfordre til, at medarbejdere, der i denne periode får andre opgaver eller medarbejdere der ansættes midlertidigt, får en nødvendig og tilstrækkelig oplæring og introduktion til arbejdet, således at hensyn til patienter og medarbejdere sikres bedst muligt.                                                                                                                 

    Stat: Medarbejdere vil kunne flyttes indenfor eget ansættelsesområde, hvilket oftest er indenfor organisationen eller ministerområdet. En sådan ændring skal varsles, hvis det er en væsentlig stillingsændring, f.eks. hvis man får længere transporttid. Da udlånet eller ændringen af tjenested sandsynligt vil være af kortere varighed, vil tjenesterejseaftalen kunne anvendes.

    Det private område: I 3- partsaftalen om midlertidig lønkompensation fremgår, at partern vil se positivt på, at virksomheder kan indgå aftale om at låne medarbejdere ud til hinanden for derved at kunne fastholde medarbejdere.

  • Lokale tiltag omkring bogposer

    Hvordan forholder Forbundet Kultur og Information sig til, at nogle folkebiblioteker fortsat har personale fysisk på arbejde f.eks. pakning af bogposer til brugerne?

    Udmelding fra forbundet d. 15.4.2020:

    ”Statsministeren har meldt ud, at bl.a. bibliotekerne skal holde lukket for fysisk fremmøde, og at offentligt ansatte, bortset fra ansatte i kritiske funktioner og på skole- og dagtilbudsområdet, skal arbejde hjemmefra. Lukningen af institutioner og arbejdspladser har til formål at forhindre smitte og løber foreløbig frem til den 10. maj 2020.

    I forbindelse med nedlukningen er arbejdet med vejledning, undervisning og formidling fortsat hjemmefra, og det er rigtig glædeligt at se, at brugerne fortsat har gjort god brug af folkebibliotekerne i løbet af nedlukningen, hvor de digitale udlån er steget markant.   

    Den enkelte kommune kan beslutte, at også andre opgaver end dem i kritiske funktioner kan udføres, når sundhedsmyndighedernes råd og retningslinjer følges. Forbundet Kultur og Information har gennem de seneste uger fulgt udviklingen med, at nogle biblioteker har medarbejdere fysisk til stede på arbejdspladsen for at pakke bogposer m.v. til brugerne. For forbundet er det afgørende, at sådanne lokale løsninger ligger inden for rammerne af sundhedsmyndighedernes råd og retningslinjer, så løsningerne er trygge for både medarbejdere og brugere. Det må aldrig være utrygt for medarbejderne at udføre deres arbejde, og det er op til den enkelte arbejdsgiver at sikre, at alle retningslinjer overholdes, således at smitterisikoen ved tiltagene mindskes mest muligt. Forbundet kan derfor ikke give en generel opbakning eller det modsatte til lokale løsninger med fysisk fremmøde. Du kan læse de gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen til arbejdsgiver og personaleleder her. 

    I flere konkrete tilfælde har forbundet da også erfaret, at sundhedsmyndighederne har godkendt proceduren for de fundne løsninger, og at medarbejderne i øvrigt ikke har været tvunget til fysisk fremmøde. Det er samtidig meget vigtigt for forbundet, at der på den enkelte arbejdsplads tages nødvendigt hensyn til medarbejdere i særlige risikogrupper. Det gælder ikke mindst i forbindelse med den mulige snarlige gradvise genåbning, som statsministeren slog tonen an til på pressemødet den 14. april 2020.

    Forbundet Kultur og Information følger udviklingen tæt og er i kontakt med de relevante myndigheder og organisationer for at følge op på retningslinjer omkring sikkerhed m.v. og for at gøre vores indflydelse gældende i forhold til at sikre klare retningslinjer for genåbningen. For at sikre en forsvarlig gradvis genåbning er det helt afgørende, at retningslinjer for sikkerheden er tydelige og tilgængelige, og at det er klart, hvor man kan hente vejledning. Det er afgørende, at ledere og medarbejdere på institutionerne kender rammerne, og hvor de kan få hjælp til udmøntning af retningslinjerne i forbindelse med genåbningen. Det skal ikke være op til den enkelte medarbejder at vurdere, hvorvidt konkrete tiltag er sundhedsmæssigt forsvarlige.  Forbundet opfordrer derfor til, at ledelsen lokalt på arbejdspladserne tager dialogen med og inddrager arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten, og det er dem som du i første omgang skal tage kontakt til, hvis du som medarbejder kommer i tvivl. Er der fortsat tvivl eller uenighed efter disse drøftelser, skal du kontakte Forbundet Kultur og Information for yderligere vejledning.

    Vedr. genåbning

    Forbundet følger udviklingen i forhold til genåbning af bibliotekerne i både kommuner, regioner og stat.Blandt andet har professionshøjskolernes biblioteker i april måned haft bemanding til at håndtere henvendelser og indscanne materialer til studerende. Disse biblioteker åbnes nu også for fysisk fremmøde for studerende på sundhedsfaglige uddannelser på 7. semester. Erfaringerne fra hvordan denne delvise genåbning håndteres er relevante i forhold til en senere genåbning af bibliotekerne generelt. ”

  • Hvem er i sårbare grupper?

    Sundhedsstyrelsen har den 29.4  opdateret anbefalingerne om hvilke personer, der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, som beskrevet i Personer med øget risiko ved COVID-19 – Fagligt grundlag.

    Grundlaget for anbefalingerne er den tilgængelige viden på nuværende tidspunkt og anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om COVID-19. Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling.

    Listen erstatter Sundhedsstyrelsens tidligere udmeldinger om hvilke tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko ved COVID-19.

    Find anbefalingerne til borgere, medarbejdere og arbejdsgivere her

  • Ny aftale for særligt udsatte medarbejdere (20.5.2020)

    I dag den 20.5.2020 har har Folketinget vedtaget lovforslag om hvordan man skal hjælpe medarbejdere, der enten har pårørerene eller selv er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af coronavirus. Den nye lov udmønter en politisk aftale, hvor 200 mio. kr. var afsat til at hjælpe medarbejdere i denne situation.

    Aftalen vil betyde, at de udsatte medarbejdere med en lægeerklæring i hånden kan få sygedagpenge fra lovens ikrafttræden til og med den 31. august 2020.

    Ordningen omfatter personer, som er i ansættelse på første fraværsdag, og som lider af de tilstande,  sygdomme og alder, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der desuden er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19.

    Derudover er det en forudsætning for at deltage i ordningen, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, eller at hjemmearbejde ikke er muligt.

    Ansatte med ret til løn under sygdom vil stadig oppebære sin sædvanlige løn, men arbejdsgiveren vil med denne aftale få ret til sygedagpengerefusion fra første hjemsendelsesdag.

    Læs mere her

  • Særligt for privatansatte

     

    Hjemmearbejde

    Hvis du er ansat i en privat virksomhed vil du formentlig også være blevet sendt hjem af din arbejdsgiver.  Alle private arbejdsgivere er blevet opfordret til at sikre, at flest muligt arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie under iagttagelse af opretholdelse af kontraktmæssige forpligtelser.
    Hvis du skal arbejde hjemmefra, står du til rådighed for arbejdsgiver og skal udføre de opgaver du kan eller får pålagt.

    Afspadsering
    Hvis du har oparbejdet afspadserings-/flextimer vil en privat arbejdsgiver kunne pålægge dig at afvikle disse. Det kan dog afhænge af, hvad der måtte være aftalt i din kontrakt om afspadsering, men i denne særlige situation må det forventes at arbejdsgiver kan pålægge afspadsering i vid udstrækning.

    Ferie
    Normalt skal pålæg om afholdelse af ferie varslet af arbejdsgiver med henholdsvis 3 måneder for hovedferie og 1 måned for restferien. I helt særlige situationer, som spredning af coronavirus må antages at være, kan arbejdsgiver imidlertid pålægge afholdelse af ferie med kortere varsel/uden varsel.

    Har du i forvejen aftalt ferie, står denne aftale ved magt. Hvis du ønsker at udskyde den planlagte ferie vil det kræve en aftale med din arbejdsgiver herom.

    Afsked

    En afsked begrundet i virksomhedens økonomiske problemer vil normalt være en saglig afskedigelsesgrund.
    Uanset den særlige situation, vil du ved afsked have de sædvanlige rettigheder, der fremgår af funktionærloven, din kontrakt mv.
    Kontakt forbundet, hvis du bliver opsagt, så vi kan vurdere din konkrete situation.

    Hjælpepakker til erhvervslivet
    For at minimere afskedigelser og understøtte det private erhvervsliv er der indgået en række aftaler om hjælpeforanstaltninger målrettet forskellige grupper på det private arbejdsmarked.
     Arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale, der har til formål at mindske omfanget af afskedigelser:

    Trepartsaftale om lønkompensation til arbejdsgiver
    Der er indgået en 3-partsaftale (regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerorganisationerne), som betyder, at hvis du er ansat i en privat virksomhed, der påtænker at afskedige mindst 30 % af medarbejderne eller mere end 50 personer, kan aftalen give en lønkompensation til virksomheden. Kompensation fra staten er sat til 3 måneder, d.v.s. indtil den 9. Juni 2020, og kompensationen svarer til 75 % af din løn (maks. 23.000 kr.), mens din arbejdsgiver betaler de sidste 25 %.(For timelønnede er kompensationen fra staten på 90 % af timelønnen, dog maksimalt 26.000 kr. for en fuldtidsansat).
    OBS: Der er den 30.3. indgået en politisk aftale der indebærer, at beløbsgrænsen hæves til 30.000 kr. for begge grupper. Ændringen vil også gælde for de virksomheder der har tilmeldt sig ordningen inden grænsen blev hævet.
     Du skal selv betale 5 dage i tilknytning til perioden (ferie, optjent afspadsering, eller tjenestefri uden løn). Det er en betingelse, at den ansatte ikke arbejder i kompensationsperioden. Kompensationen forudsætter at virksomheden undlader at afskedige i kompensationsperioden. 

    Se lov om lønkompensation

    Læs mere på www.fm.dk- nyhed om trepartsaftale til lønmodtagere:
    https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2020/03/trepartsaftale-skal-hjaelpe-loenmodtagere

    Du kan læse mere om øvrige foranstaltninger her:
    https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser

  • Studiejob - offenligt og privat

    Offentlig ansat

    Hvis du har studiejob i det offentlige, så er du lige som langt de fleste offentligt ansatte sendt hjem med løn, jf. Statsministerens udmelding den 11. marts 2020. 

    Din arbejdsgiver kan derfor bestemme, at du skal arbejde hjemmefra i det omfang, det kan lade sig gøre. Du står derfor til rådighed for din arbejdsgiver. Du vil fortsat have din almindelige løn. Hvor vidt du skal afspadsere eller afholde restferie kan der gælde forskellige forhold. Læs her på siden om afspadsering, fleks og ferie.

    Privat ansat

    Hvis du er ansat i studiejob i det private vil du formentlig også være blevet sendt hjem af din arbejdsgiver.  Du har fortsat ret til løn og din arbejdsgiver kan bestemme, hvad du skal arbejde med hjemmefra. Alle private arbejdsgivere er blevet opfordret til at sikre, at flest muligt arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie under iagttagelse af opretholdelse af kontraktmæssige forpligtelser. Tal med din arbejdsgiver hvis du er i tvivl eller skriv til Forbundet . Det er forholdene i din ansættelseskontrakt, der gælder i forhold til f.eks. timetal. Er du løst ansat og ikke har en kontrakt med et fast timetal, så vil din situationen være langt mere usikker.

    Der er indgået en 3-partsaftale (regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerorganisationerne), som betyder, at hvis du er ansat i en privat virksomhed, og den påtænker at afskedige mindst 30 % af medarbejderne eller mere end 50 personer, kan aftalen give en lønkompensation til virksomheden som kan være relevant for dig. Kompensation fra staten er sat til 3 måneder -  dvs. indtil den 9. Juni 2020 og svarer til 75 % af din løn (maks. 23000 kr.), mens din arbejdsgiver betaler de sidste 25 %, hvis du er månedslønnet. 

    For timelønnede er kompensationen fra staten på 90 % af timelønnen (dog maksimalt 26.000 kr. for en fuldtidsansat).

    Du skal så betale 5 dage i tilknytning til perioden (ferie, optjent afspadsering, eller tjenestefri uden løn). Det er en betingelse, at den ansatte ikke arbejder og står rådighed for arbejdsgiver i kompensationsperioden.

    Alt dette hvis virksomheden undlader at afskedige. 

    Læs mere på http://www.fm.dk/ - nyhed om trepartsaftale til lønmodtagere. 

     

  • Nedgang i løn

    For mange danskere kan konsekvensen af krisen måske blive en lønnedgang. 

    AC har lavet denne oversigt:

    Generelt: Et varsel om nedgang i løn er en væsentlig ændring af medarbejderens ansættelsesforhold, og derfor kan en sådan ændring kun varsles med det individuelle opsigelsesvarsel.

    Staten, regioner og kommuner: En generel nedgang i lønnen på det offentlige område skal aftales mellem overenskomstens parter.

    Det private områdeHvis der er overenskomst på området, skal en generel nedgang i lønnen aftales mellem overenskomstens parter. Hvis medarbejderen er ansat på individuelle vilkår, skal en lønnedgang varsles. 

    I loven fra den 24. marts 2020 om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med Covid-19 fremgår, at aftaler om lønnedgang kan indgås med en lønmodtagerrepræsentant eller med et flertal af de berørte lønmodtagere, men det fremgår også af lovforarbejderne, at ”det forudsættes, at de almindelige regler for indgåelse af aftaler om lønnedgang er fulgt” jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 i betænkningen.  Dette er vigtigt at anvende i vejledningen af medlemmerne, hvis de bliver mødt med synspunkter om, at en aftale om lønnedgang også omfatter dem – og de ikke ønsker at blive omfattet af den.

    Aftaler om lønnedgang skal fortsat være i overensstemmelse med overenskomstens regler, hvis der er en sådan. Er man funktionæransat udenfor overenskomst, vil man ikke uden samtykke/accept skulle tåle en lønnedgang. Lønnedgang kan dog altid varsles overfor funktionæren med individuelt opsigelsesvarsel. Hvis en lønmodtagerrepræsentant for en anden faggruppe, eller hvis en flerhed af de ansatte indgår en aftale om lønnedgang på virksomheden, kan det ikke gennemføres overfor funktionæren ansat på individuel kontrakt. Det vil kræve funktionærens accept/samtykke.

    Det fremgår af lovforarbejderne (I bemærkningerne til betænkningens ændringsforslag 2, som blev vedtaget), at virksomheder der allerede har indgået aftaler om lønnedgang (inden hjemsendelse med lønkompensation) fortsat kan indgå i lønkompensationsordningen, forudsat at der ikke indgås yderligere aftaler om lønnedgang før den 9. juni 2020. Virksomheder, der har indgået lønnedgangsaftaler efter den 9. marts 2020, vil også være omfattet af bestemmelsen, hvis aftalen lever op til kriterierne ovenfor, herunder at aftaletidspunktet skal ligge inden ansøgningstidspunktet.

    Men presset på den enkelte kan blive stort i en sådan situation, hvilket kan gøre det svært at modstå en lønnedgang. Og det kan også være en sidste løsning for at undgå afskedigelse. Det vil dog altid være en konkret afvejning, om det er en god idé at sige ja til en aftale om lønnedgang.

    Bliver man mødt med et krav om at indgå en frivillig aftale om lønnedgang, er der her til inspiration et par opmærksomhedspunkter, som man bør prøve at få med i aftalen, som altid bør være skriftlig:

    • ordningen skal omfatte alle medarbejdergrupper, herunder også ledelsen og direktionen
    • ingen udbetaling af udbytter, tantiemer eller aktieoptioner, så længe lønnedsættelsen varer
    • ordningen etableres kun, hvis alle medarbejdere er indforståede
    • alle medarbejdere går procentuelt det samme ned i løn
    • aftalen er tidsbegrænset og træder i kraft den …? og udløber den …?
    • hvis der efter udløbet skal indgås en ny aftale, skal ovenfor nævnte punkter også gælde i den
    • hvis der er overskud ved regnskabsårets afslutning, skal den reducerede løn – i det omfang overskuddet rækker – tilbagebetales til medarbejderne
    • ved opsigelse fra virksomhedens side i aftaleperioden og i en periode på et år efter udløbet heraf vil lønreduktionen bortfalde og blive udbetalt til de berørte medarbejdere. Hvis virksomheden sælges helt eller delvist, vil lønreduktionen bortfalde og blive udbetalt til de berørte medarbejdere.
    • En betingelse om, at ved betalingsstandsning og konkurs bortfalder aftalen om lønreduktion, og man har krav på sædvanlig løn og efterbetaling af reduktionen. Vær dog opmærksom på, at man ikke kan aftale, at Lønmodtagernes Garantifond/konkursboet skal efterbetale tidligere forfalden løn og/eller en højere løn i en opsigelsesperiode. Efterbetalingskravet må derfor rejses overfor konkursboet, og kan derfor være svært at få dækket.

     

  • Børnepasning og hjemmearbejde

    For de ansatte, der varetager kritiske samfundsfunktioner, oprettes pasningstilbud som et nødberedskab. Der er noget der tyder på at der blødes lidt op på det kriterie (opdateret 19.3). Tjek forholdene i din bopælskommune. 

    For alle, der skal arbejde hjemme, gælder, at børnepasning som udgangspunkt er dit eget ansvar, dog er Danmark i en helt usædvanlig situation, som fordrer stor fleksibilitet af alle parter, og det forventes at arbejdsgivere også vil være parat til at tage hensyn til medarbejdere med børn, der skal passes.

    Forbundet anbefaler derfor, at du drøfter din situation med din arbejdsgiver, og hermed afstemmer forventningerne ift. hvornår du kan arbejde, så det eksempelvist kan ske på skæve tidspunkter. 

    Kan det ikke lade sig gøre, kan afspadsering eller ferie være en mulighed. 

  • Trivsel, arbejdsfællesskaber og hjemmearbejde

    Arbejdsfællesskab og rummelighed 

    Alle er på den ene eller anden måde påvirket af coronakrisen og det kommer til udtryk på  forskellig vis som medarbejder, leder eller kollega - privat og i arbejdsmæssige sammenhænge. Det appellerer til ekstra stor rummelighed hos alle. 

    Pernille Steen Pedersen, stressforsker, CBS, har givet sine refleksioner over, hvad hendes forskning omkring stress og skam kan sige ift. at belyse nogle af de ting, der sker lige nu. Pernille Steen Pedersen er forfatter til bl.a. ”Slip stress ud af skammekrogen”

    Video: Psykisk arbejdsmiljø endnu vigtigere under corona

    Artikel: Stressforsker: Coronakrisen stiller krav til os om ekstrem rummelighed

    BFA - branchefællesskabet for arbejdsmiljø har samlet en række gode råd omkring tilbagevenden til arbejde i en coronatid.

    Arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen og organisationspsykolog Tina Mulvad Jørgen har udarbejdet gode råd til, hvordan I styrke og passe på arbejdsfællesskab i den nye situation.

    Hjemmearbejde.

    Du er hjemsendt, kontorarbejdspladsen er skiftet ud med spise- eller køkkenbordet. Ingenting er som det plejer, og du har ikke selv valgt det, så det handler om at få det bedste ud af situationen. Har du mulighed for at følge nedenstående råd, vil det forhåbentlig biddrage til et bedre hjemmearbejdsmiljø.

    Ergonomi: Uhensigtsmæssig arbejdsstillinger i længere tid giver problemer, og derfor er det vigtigt at indrette sig bedst muligt. Tænk på bordets højde: Kan din stol indstilles eller justeres, så det passer, og hvordan er lyset i forhold til din pc/ipad? Har du mulighed for at hente din kontorstol, tastatur, mus med videre, vil det være en god ide.

    Bevægelse: Er din hjemmearbejdsplads ikke helt optimal, så sørg for at skifte stilling mange gange – det forebygger! Stå op, går rundt, skift stol med videre.  Det anbefales at rejse sig op mindst to gange i timen. Lav strækøvelser og bevæg dig på stedet. Prøv dig frem. Når du holder pauser, så prioriter at komme ud og få noget luft. 

    Pauser og struktur: Strukturer din arbejdsdag, så godt du kan. Afstem forventninger med din ledelse og kolleger, hvis det er nødvendigt. Hvornår arbejder I, hvornår holder I frokostpause, og hvornår slutter arbejdsdagen.  Selvom du også passer børn, så forsøg at få struktur på alligevel. Når arbejdspladsen flytter ind i stuen flyder arbejdsliv og privatliv meget nemt sammen. Prøv at holde det adskilt, så det ligner det ”normale” mest mulig.

    Social kontakt: Sørg for at opretholde den kollegiale kontakt mest muligt. Mange har glæde af at bruge virtuelle mødeplatforme. Hold løbende kontakt med hinanden, og tænk på, at ingen kommer til at opleve, at de sidder som ”Palle alene i verden”, men fortsat føler sig som en del af arbejdspladsens  ” sociale” liv. Det kræver mere af os at opretholde den sociale kontakt i disse tider, fordi vi for eksempel ikke mødes ved kaffemaskinen eller spiser frokost sammen. Tænk også på kolleger, som måske i forvejen er sårbare, sygemeldte på grund af stress, påtænkt afskediget eller opsagt eller andet og kan have ekstra brug for den sociale kontakt.

    Frihed: At ”trække stikket” helt ved at afspadsere eller holde restferie kan også være en måde bedre at komme igennem ”krisen” på. Der er mange bekymringer i samfundet og det tærer på alle.

    Læs mere på BFA's hjemmeside om krop og kontor 

     

  • Sikkert og sundt arbejdsmiljø, hjemmearbejdsplads, genåbning af samfundet

    Retningslinjer af 21. maj 2020 for genåbning af biblioteker, museer, arkiver m.v.  - læs nedenfor. 

    Arbejdstilsynet har udarbejdet en række generelle spørgsmål/svar, om sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne m.v., der er opstået under COVID- 19.

    Arbejdstilsynets Call Center.

    Arbejdstilsynets Call Center kan kontaktes på 70 12 12 88. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14

    Hjemmearbejdeplads.

    Hvis en ansats hjemmearbejdsplads ikke er indrettet ergonomisk korrekt, opfordrer Arbejdtilsynet arbejdsgiverne til at tage en drøftelse med de ansatte om, hvad de kan gøre for at mindske generne. 

    Gener ved kontorarbejde ved borde og stole, der ikke er beregnet til kontorarbejde, kan mindskes ved at skifte mellem forskellige stole og borde. Det hjælper også at holde pauser, og at medarbejderne får bevæget sig i løbet af dagen.

    Arbejdstilsynet oplyser også, at de normalt ikke fører tilsyn i ansattes private hjem. I den nuværende situation med COVID-19 fører de alene tilsyn i forhold til alvorlige ulykker og alvorlige klager. 

    Genåbning af DK 

    Fra den 14. april 2020 kan arbejdsgivere og medarbejdere på det private arbejdsmarkedet igen møde på arbejde, hvis det foregår fuldt forsvarligt, herunder at virksomhederne følger  Styrelsen for patientsikkerhed, Erhvervs- og Beskæftigelsesministeriets generelle retningslinjer. Hjemmearbejde bør fortsat være hovedreglen. Ovenstående gælder ikke de erhverv, der er tvangslukkede. Der skal særlig være fokus på tilrettelæggelse af arbejdet, indretning af arbejdsplads, adfærd og hygiejne, håndtering af sygdom og symptomer og informationsindsats.

    Arbejdstilsynets retningslinjer.

    Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

    Virksomhedsguide.dk 

    På det offentlige område er visse dele på  uddannelsesområdet, skoler og dagtilbud genåbnet. Indtil videre er folkebibliotekerne lukkede for fysiske besøg. Der er ingen officielle retningslinjer  pt. fra sundhedsmyndighederne om genåbning på biblioteksområdet. 

    Proces med genåbning. 

    Følgende emner kan indgå i lokale drøftelser mellem TR, AMR og ledelse til forberedelse af kommende genåbning, så det sker sikkert- og sundhedsmæssigt forsvarligt for medarbejderne. 

    • MED/SU/AMO/TRIO er rette forum til drøftelse af tiltag i forbindelse med genåbning.
    • Tjek om der er fastsat procedure/retningslinjer fra kommunen/styrelsen/institutionens side til drøftelser omkring genåbning.
    • Grader af åbning giver forskellige scenarier (åbning uden direkte borgeradgang/begrænset åbning (f.eks. bogposer)/fuld åbning/hvordan håndteres selvbetjente biblioteker).
    • Værnemidler (f.eks. handsker, sprit, afskærmning i forhold til personale og borgere)
    • Indgangsportaler, hvordan kommer vi ind og ud
    • Antal medarbejdere på arbejde ad gangen
    • Håndtering af fysiske materialer, genudlån og evt. karantæne*
    • Antal borgere ad gangen, afstandsmærkninger, kø, informationsmateriale generelt
    • Ekstra rengøring generelt, herunder offentlige pc’ere, afleveringsmaskiner m.v.
    • Kontorområder, storrumskontorer, afstand, antal medarbejdere på samme tid, værnemidler, rengøring, hjemmearbejdspladser osv.
    • Trivslen og corona-krisen. Skal der iværksættes særlige tiltag i forbindelse med tilbagevenden, hvad har vi lært om f.eks. hjemmearbejde, samarbejde på tværs, motivation, det svære og utrygheden ved Covid19 osv.

    * Sundhedsstyrelsens seneste svar den 29. april 2020 til KI: "For nuværende er meldingen fra CEI (Central Enhed for Infektionshygiejne under Statens Serum Institut), at det vurderes, at smitte via genstande som fx bøger kun har begrænset betydning for smitte af virus. Men man kan vælge at sætte bøgerne i karantæne i 72 timer efter udlån. Der er for nuværende ikke nogle konkrete anbefalinger/retningslinjer ift. håndtering af biblioteksbøger, udover de generelle retningslinjer ift. håndhygiejne. Det kan dog være, at der kommer nogle på sigt."

    OBS. Kulturministeriet retningslinjer for åbning af biblioteker for ind- og udlån af 12. maj 2020. Der er ikke krav om karantæne. Det fremgår at "det er vurderingen , at der ikke er behov for særlige forholdsregler vedr. biblioteksmaterialer, som brugere afleverer tilbage eller som lånere kortvarigt studerer mhp. at overveje hjemløn og derefter stiller tilbage.materialer. Læs mere.

    Kulturministeriets seneste retningslinjer gældende fra den 21. maj 2020 om genåbning af biblioteker, museer, arkiver m.v. 

    Uddrag af elementer: 

    • Forudsætninger for genåbning, herunder grundelementer i forebyggelse: 1) isolation af personer med symptomer f.eks. i eget hjem/sygehus 2) fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter 3) kontaktreduktion med fokus på afstand, hyppighed, varighed og barrierer.
    • Information, håndsprit, rengøring, løbende monitorering. 
    • Inddragelse af medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation i planlægning
    • Dialog med medarbejdere, der er i risiko for alvorligt sygdomsforløb med Covid-19 om en konkret vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledning på området. 
    • Der kan reduceres i antallet af medarbejdere ved f.eks. at indføre forskudt fremmøde og opdeling af medarbejdere i hold. 
    • Ansatte bør ikke møde på arbejde, hvis de har milde symptomer, der kan tyde på Covid-19.
    • En række supperende retningslinjer for biblioteker om håndsprit i udlånsarealer, kvadratmeterkrav til læsesale, studiepladser, tilbud om engangshandsker, ingen brug af ubemandet åbningstid, personalets gennemføre hyppig hånddesinfektion eller håndvask. 

    Tjek løbende udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen  og Arbejdstilsynet

  • Fra PFA; brug af helbredssikring og sagsbehandling

    PFA har sendt følgende melding pr. 24.5. til Forbundet ift. delvis genoplukning af visse behandlinger og anvendelse af sundhedssikring:

     

    • Det offentlige er begyndt at åbne for, at der kan udføres andre behandlinger og operationer på de offentlige hospitaler.

     

    • Privathospitalerne kører nu med almindelig drift – dog med respekt af forholdsregler om hygiejne, afstand, beskyttelse, m.v.

     

    • Fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater, zoneterapeuter, diætister, psykologer, m.fl. har adgang til at åbne fysisk igen fra i dag under respekt for de retningslinjer som de har fået fra Sundhedsstyrelsen

     

    • De praktiserende læger har igen normalt åbent

     

    Nedenfor kan du læse PFAs tidligere udmelding:

    Risiko for udskydelse af behandlinger og operationer via PFA Helbredssikring

    Det danske sundhedsvæsen kan og vil sikkert komme under pres, og det samme gælder privatklinikker og -hospitaler mv, og der vil være behov for at udskyde behandlinger og operationer for at mindske risikoen for spredning og bruge ressourcerne optimalt. Vi forventer derfor ikke at kunne tilbyde samme hurtige behandling via PFA Helbredssikring som normalt.

    Al unødig behandling hos fysioterapeuter udskydes

    Ifølge Sundhedsstyrelsen skal al unødig behandling hos fysioterapeuter udskydes, og det betyder i praksis, at størstedelen af alle fysioterapibehandlinger udskydes. 

    Hvordan dækker forsikringerne ved sygdom eller dødsfald pga. COVID-19?

    COVID-19 har ingen betydning ved vurdering af, om der kan ske udbetaling fra PFA Erhvervsevne eller PFA Liv, det er de helt almindelige forsikringsbetingelser, som er gældende. PFA Helbredssikring dækker ikke behandling af sygdomme, der er opstået på baggrund af epidemier. Test for COVID-19 er heller ikke omfattet af PFA Helbredssikring.

  • Se eller gense PFA webinar om uro på aktiemarkederne

    PFA afholder løbende webinarer om hvordan de økonomiske konsekvenser som følge af coronavirussen påvirker din pension, og hvordan du skal forholde dig i den forbindelse. 

    Hvis du ikke havde mulighed for at se det hele eller blev forhindret i at deltage, kan du se webinarene (scroll helt ned) på https://pfa.dk/andet/corona/

    Spørgsmål PFA ikke fik besvaret, bliver kategoriseret efter tema, og efterfølgende lagt ud på hjemmesiden http://www.pfa.dk/corona under spørgsmål/svar sektionen.

    Er der fortsat spørgsmål du savner at få afklaret, kan du søge yderligere hjælp i PFAs rådgivningscenter på telefon 70 12 50 00.

     

  • Nyt fra PFA pr. 23.4.2020; Om din pensionsopsparing

    Når coronavirus sender finansmarkederne i sygesengen

    Coronavirussen har i den seneste tid ramt finansmarkederne og afkastet hårdt. I den situation kan det være svært at slå koldt vand i blodet, men det er erfaringsmæssigt det klogeste at gøre. Sådan lyder det fra PFA’s forbrugerøkonom, Carsten Holdum, som her gør status på de seneste måneders udvikling.

     For mange har det været en dramatisk oplevelse at følge sin pensionsopsparing de seneste måneder, hvor corona-virussen har sendt finansmarkederne og afkastet på nogle gevaldige rutsjeture. Det kan nemt give svimmelhed, og i sådan en situation gælder det derfor om at følge det gode, gamle råd: Løft blikket, fokuser på den fjerne horisont og træk vejret dybt, indtil bølgegangen har lagt sig.  

    Det forklarer forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum:

    ”Vores anbefaling er, at man i sådan en situation forbliver tro mod sine investeringsvalg. For skifter man fx til en lavere risiko, når markederne først er faldet, så risikerer man at realisere et tab, og samtidig mister man muligheden for at komme fuldt med igen, når markederne vender. Ligesom man typisk ikke griber til handling, når det går godt, så skal man heller ikke gøre det, når det går den anden vej.”

    Økonomiske rygstød har løftet afkastet 

    Ifølge Carsten Holdum er det også en anbefaling, som langt de fleste har taget til sig, og som også har været fornuftig, når man ser på udviklingen på finansmarkederne.

    ”I den seneste måned har regeringer og centralbanker verden over pumpet milliarder ind i økonomien. Det har dæmpet nervøsiteten på markederne, som siden slutningen af marts har indhentet en del af det tabte og belønnet koldblodigheden hos de kunder, der ikke er gået ned i risiko”, fortæller Carsten Holdum.

    Han påpeger, at der trods den senere tids fremgang sagtens kan komme nye tilbageslag. Men det rykker ikke ved anbefalingen om, at man skal forblive tro mod sit investeringsvalg. For pension er, som han understreger, langsigtet opsparing, og markederne har det med at komme stærkt tilbage.

    "Ser vi historisk på det, så har markederne i gennemsnit givet et årligt afkast på omkring 7 procent, og kigger vi fx på det årti, der er gået siden finanskrisen i 2008/2009, så har en kunde med PFA’s anbefalede profil C fået et akkumuleret afkast på over 100 procent - selv medregnet det negative afkast for i år.”

    En svær kunst at time markederne

    Men hvis markederne svinger frem og tilbage, hvorfor så ikke hoppe af lige inden de dykker og hoppe på igen, lige inden de stiger? Sådan er der helt forståeligt mange, der tænker. Til gengæld er det kun få, der lykkes med dette forehavende. For det er ikke let at forudsige udsvingene på et marked, hvor de bedste dage ofte ligger klods op og ned ad de dårligste.

    ”Siden den nuværende krise tog fart, har vi både oplevet de hurtigste fald i mere end 30 år og de største stigninger på én dag siden 1933. Det er alt sammen sket over nogle ganske få dage, og det viser, hvor svært og risikabelt det er at forsøge at time markederne. For misser du de gode dage, så kan du gå glip af rigtig meget i afkast,” fortæller PFA’s forbrugerøkonom.

    Han anbefaler derfor, at man overlader dette ansvar til PFA’s investeringseksperter, som følger markederne tæt. Det har de også gjort i denne tid, hvor PFA’s investeringer i defensive aktier og alternative afkastkilder som fx vindenergi, ejendomme og infrastruktur har mindsket tabene til fordel for PFA’s kunder.

    Ældre kunder har typisk fået mindre tab

    Kigger vi på de seneste måneder, er den negative udvikling gået hårdest ud over kunder med høj risiko. Til gengæld var det også dem, der fik størst gevinst sidste år, da markederne buldrede frem. Så set over en længere tidshorisont, har det ifølge Carsten Holdum stadig været en god forretning at tage risiko.

    Han minder samtidig om, at PFA’s pensionsprodukt er designet sådan, at risikoen automatisk mindskes i takt med, at man nærmer sig sin pension og får mindre tid til at vinde eventuelle tab tilbage.

    ”Når man er ung, er det nemmere at have is i maven og vente på, at markederne retter sig. Er man derimod ældre, er tiden mere knap. Derfor er PFA’s pensionsprodukt designet sådan, at risikoen mindskes i talt med, at man nærmer sig pensionsalderen. Det giver en mere jævn afkastudvikling og reducerer risikoen for store tab, når man er tæt på - eller er gået på pension,” fortæller Carsten Holdum.  

    Få rådgivning, hvis du har behov

    Helt undgå tab kan man dog ikke, når markederne falder, som det især er sket i februar og marts. Og er man ældre og bekymret for sin opsparing, så anbefaler Carsten Holdum, at man ringer og får rådgivning af PFA. Det samme gælder, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har den rigtige risiko.

    ”Vi sidder altid klar ved telefonerne, hvis der er spørgsmål, og man kan også få hjælp til at tjekke og justere sin risiko via investeringsguiden på Mit PFA. Som sagt anbefaler vi ikke, at man ændrer sine investeringsvalg på baggrund af den nuværende situation. Men har man endnu ikke forholdt sig til sin risiko og investeringsprofil, så er det altid en god idé at få det gjort,” slutter Carsten Holdum.

  • Ledighed og coronakrisen

    Hvordan skal du forholde dig, hvis du er ledig eller bliver ledig i forbindelse med covid-19?

    Folketingets partier har indgået en aftale om at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af COVID-19 allerede har og vil kunne få for dagpengemodtagere. Det skyldes, at det kan være vanskeligt at finde beskæftigelse for dagpengemodtagere under den nuværende krise.

    Perioden fra og med 9. marts til og med 9. juni medtælles derfor ikke i den lediges dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at medlemmerne er medlem af a-kassen i perioden.

    Personer, der i perioden fra den 9. marts har opbrugt deres dagpengeret og eventuelt har meldt sig ud af deres a-kasse, vil kunne genindmelde sig og herved opnå ret til dagpenge indtil 9. juni. Det er en forudsætning, at de genindmelder sig i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 9. juni 2020 og efterbetaler kontingent for den udmeldte periode.                                   

    Akademikernes A-kasse på www.aka.dk, har samlet en række spørgsmål og svar, der kan være vigtige for dig. 

    Her kan du også se ændringer i a-kassens aktiviteter. Bl.a. er alle fysiske møder indtil videre aflyst. Her er den FAQ for ledige, som a-a-kassen har udarbejdet med de ændringer, der følger af Coronakrisen.

    A-kassen vil løbende opdatere hjemmesiden, som følge af ændringer i lovgivning mv. som følge af den aktuelle situation.

  • Nye love under COVID-19

    Folketinget vedtager en hel række nye love og lovændringer til eksisterende love som følge af  COVID-19. Her er en samlet oversigt.

  • Statens FAQ til styrelser og departementer

    Via dette link, kan du følge med i den ansættelsesretlige rådgivning om COVID-19, der meldes ud fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til departementer og styrelser. FAQén opdateres løbende.

FAQ om løn- og ansættelse under Corona

Følg myndighedernes anbefalinger

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/covid-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 7020 0233.

Samlet information fra myndighederne

Vejledning fra Forbrugerrådet Tænk

Hvad er dine rettigheder, når rejsen, fest eller lignende aflyses på grund af Corona? Det har Forbrugerrådet Tænk samlet et overblik over. 

Andre oplever måske at deres økonomi er presset på grund af lønedgang eller arbejdsløshed som følge af Corona. Læs Forbrugerådets råd her.