Sociale medier er på ingen måde en ny opfindelse, men de giver til stadighed udfordringer af forskellig karakter, når de bruges i sammenhæng med ens ansættelse. Her kan du læse om de forskellige problematikker.
Det afhænger af jeres lokale retningslinjer. Din arbejdsgiver må gerne forbyde brug af sociale medier i arbejdstiden og adgangen må sågar gerne blokeres. Undersøg om I har retningslinjer, og tal med din leder om eventuelle regler.
Hvis du er offentligt ansat har du vide rammer for at ytre dine private holdninger på fx Facebook, og de rammer er anderledes vide, end hvis du er privat ansat. Læs mere om ytringsfrihed her: https://kulturoginformation.dk/loen-og-ansaettelse/raadgivninga-z/ytringsfrihed
Nej. Hvis din arbejdsgiver ønsker, at du er aktiv på de sociale medier med henblik på at varetage arbejdspladsens interesser (dialog med brugere/borgere, information mm.), og du ikke ønsker at bruge din egen profil, må arbejdspladsen enten oprette en profil, som du benytter, eller du kan oprette en profil, som alene er til arbejdsmæssig brug. Det sidste kan dog give udfordringer, da nogle sociale medier ikke tillader, at man opretter flere profiler i eget navn.
Du er ikke forpligtet til at benytte din private profil i arbejdsmæssig sammenhæng, og Forbundets vurdering er derfor, at du heller ikke er forpligtet til at like eller dele din arbejdsplads’ opslag.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, skal du være opmærksom på, om du deler et opslag af egen drift, eller om det er på opfordring fra din arbejdsplads. Hvis du deler et opslag, fordi det er aftalt med lederen, eller der generelt opmuntres til, at medarbejderne deler virksomhedens opslag, vil det blive betragtet som en arbejdsrelateret deling, og så skal det tydeligt markeres, at det er en reklame. Hvis det ikke sker, vil virksomheden kunne ifalde ansvar for overtrædelse af markedsføringsloven. Dette har Forbrugerombudsmanden udtalt i tidligere sager.
Læs Forbrugerombudsmandens udtalelse
Det er Forbrugerombudsmanden og i sidste ende domstolene, der afgør, om dine opslag er private eller arbejdsmæssige.