Læs om arbejdstid, plustid og fridage
Er du ansat på overenskomst på fuld tid i det offentlige har du en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge. Det betyder, at den over en periode skal være gennemsnitlig 37 timer.
I arbejdstiden er inkluderet en frokostpause på 29 minutter, såfremt den ansatte er til rådighed på arbejdsstedet.
Arbejdstiden for overenskomstansatte er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Det betyder, at den over en periode skal være gennemsnitlig 37 timer.
Der er i arbejdstiden indkluderet en frokostpause på 29 minutter, såfremt den ansatte er til rådighed på arbejdsstedet.
Der er desuden i overenskomsten bestemmelser om plustid, som giver mulighed for lokalt at aftale højere individuel arbejdstid (max. 42 timer pr. uge) i en på forhånd aftalt afgrænset periode.
Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Søndagstjeneste kan for hver enkelt bibliotekar ikke tilrettelægges oftere end hver 4. weekend, medmindre der lokalt indgås aftale herom.
Arbejdsmiljøloven fastsætter, at der normalt skal gives mulighed for en sammenhængende hvileperiode på 11 timer i døgnet samt minimum ét fridøgn indenfor en periode på 7 døgn.
Hvis man over en "længere periode" har haft merarbejde af "større omfang", træder overenskomstens merarbejdsregler i kraft.
Frihed den 1. maj og grundlovsdag
Af AC-overenskomsten fremgår det, at "der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler". Efter cirkulære af 16.4.63 skal tjenestemænd og andre på begæring have adgang til fritagelse fra arbejdet 1. maj i den udstrækning, tjenesten tillader det.
Grundlovsdag bliver ikke betragtet som søgnehelligdag og dermed en fridag. Så rent faktisk har den ansatte ikke krav på frihed med løn. Ret til fridage med løn kan imidlertid være hjemlet i f.eks. lokale aftaler/kutymer, personalepolitiske retningslinjer o.l.
På de fleste statslige arbejdspladser vil de ansatte have ret til at holde fri Grundlovsdag som halv eller hel fridag.
1. maj er normalt halv fridag efter begæring, og hvis tjenesten tillader det.
Læs særligt om: Arbejdstid for tjenestemænd
Arbejdstiden for overenskomstansatte er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Det betyder, at den over en periode skal være gennemsnitlig 37 timer.
Læs mere i kompendiet om arbejdstid for kommunalt ansatte (2021) - kræver medlemslogin
Der er i arbejdstiden indkluderet en frokostpause på 29 minutter, såfremt den ansatte er til rådighed på arbejdsstedet.
Der er desuden i overenskomsten bestemmelser om plustid, som giver mulighed for lokalt at aftale højere individuel arbejdstid (max. 42 timer pr. uge) i en på forhånd aftalt afgrænset periode.
Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Søndagstjeneste kan for hver enkelt bibliotekar ikke tilrettelægges oftere end hver 4. weekend, medmindre der lokalt indgås aftale herom.
Arbejdsmiljøloven fastsætter, at der normalt skal gives mulighed for en sammenhængende hvileperiode på 11 timer i døgnet samt minimum ét fridøgn indenfor en periode på 7 døgn.
Hvis man over en "længere periode" har haft merarbejde af "større omfang", træder overenskomstens merarbejdsregler i kraft.
Efter AC-overenskomsten og Tjenestemandsaftalen "tilkommer det de ansatte fridage efter de regler, der gælder for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd".
På det kommunale område fortolkes bestemmelsen således, at bibliotekarer har ret til frihed med løn efter de samme regler, som gælder for de personalegrupper, som de arbejder sammen med. I kommunerne er kontorpersonalet den personalegruppe, bibliotekarerne arbejder sammen med, hvorfor man følger bestemmelserne i HK's overenskomst om fridage. Det betyder, at 1. maj og grundlovsdag er fridage fra kl. 12.
Endvidere fremgår det, at den 24. december, 31. december og påskelørdag er fridage.
På Frederiksberg er 1. maj dog en arbejdsdag. For de medarbejdergrupper der hidtil har haft fri den 1. maj tillæges 6,5 time årligt til hver medarbejder som kompensation, jf. AC-overenskomstens protokollat 9.
I regionerne har de ansatte ligeledes "fridage efter de regler, som gælder for regionens tjenestemænd". Frihed den 1. maj og grundlovsdag har været praktiseret forskelligt på de enkelte regionale institutioner. Ligesom frihed den 24. december og 31. december. De fleste steder har dagene været fridage. I 2008 ændrede regionerne praksis og meddelte, at medarbejderne selv skulle betale for at holde fri. En voldgiftssag i 2011 afgjorde, at de omtalte dage ikke er betalte fridage. Det bør dog altid undersøges, om der lokalt skulle være en aftale, som alligevel gør, at der kan holdes fri de omtalte dage.
Efter rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler fra 1999, er der hjemmel til, at man lokalt kan indgå aftaler om arbejdstidsregler, der fraviger gældende centrale aftaler. Dette gælder dog ikke ferie- og barselsaftaler. På det kommunale område er det set, at man lokalt har aftalt, at den 1. maj eller grundlovsdag
Arbejdstid
Den daglige eller ugentlige arbejdstid skal stå i ansættelseskontrakten. Det følger af lov om ansættelsesbeviser.
Mest udbredte er, at fuld tid er 37 timer om ugen, men det er forskelligt, om frokostpausen er en del af arbejdstiden.
Hvis frokosten er betalt af arbejdsgiver, skal du som udgangspunkt stå til rådighed og kan ikke bare forlade arbejdspladsen i frokostpausen. Hvis du selv betaler din frokostpause, kan du bruge den som du vil.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer målt over en 4 måneders periode. Det fremgår af EU's arbejdstidsdirektiv.
Arbejdsmiljøloven fastsætter, at der normalt skal gives mulighed for en sammenhængende hvileperiode på 11 timer i døgnet samt minimum ét fridøgn indenfor en periode på 7 døgn.
Derudover er det op til den ansatte, at indgå aftaler om arbejdstid, merarbejde mv.
Placeringen af den daglige arbejdstid kan det være godt at få skrevet ind i kontrakten. Man kan f.eks. angive en fast arbejdstid eller fix-/flextider. Selv om der er aftalt en daglig arbejdstid, kan arbejdsgiver dog godt pålægge den ansatte at arbejde uden for disse tider, f.eks. ved presserende arbejdsopgaver, møder, arrangementer o.lign.
Merarbejde
Merarbejde/overarbejde er arbejde udover den aftalte ugentlige arbejdstid. Hvorvidt du har krav på afspadsering eller betaling for dette merarbejde afhænger af, hvad der er aftalt i kontrakten.
Hvis merarbejde hverken afspadseres eller betales særskilt, bør lønnen være tilsvarende højere, eller du bør have andre goder, f.eks. længere ferie, istedet. En times merarbejde om ugen kan sættes til 2,7 % af lønnen for fuld tid.
Fridage
På ikke-overenskomstdækkede virksomheder bør det fremgå af ansættelseskontrakten hvilke dage der er fridage.
Næsten alle AC'ere har fri med løn juleaftensdag og nytårsaftensdag. Omkring halvdelen har helt fri grundlovsdag, knap halvdelen har en ½ fridag grundlovsdag. En mindre del har fri med løn fredag efter Kristi Himmelfartsdag og 1. maj.
