Efterløn og seniorjobmuligheden ved ledighed

Efterløn administeres af din a-kasse. A-kassen for akademikere er Akademikernes A-kasse www.aka.dk.

Før du beslutter dig for at gå på efterløn, opsige din efterlønsordning, eller tilmelde dig efterlønsordningen, kan a-kassen vejlede dig om, hvordan reglerne er for lige netop dig. Efterlønnen har nemlig forskellige regler afhængig af din alder. Hvis du vælger at gå på efterløn, så kontakt også din pensionskasse for rådgivning om dine pensionsforhold mens du er på efterløn. Det kan f.eks. være, at du med fordel skal udsætte udbetalingen af dine pensioner hvis du er født til og med årgang 1955.

Efterløn hvornår?
Hvornår og hvor længe du kan gå på efterløn afhænger af din alder. Er du født før 1.1.1954 kan du gå på efterløn når du er 60 år, og efterlønsperioden er 5 år.

En reform af efterlønnen har betydet at efterlønsperioden forkortes for medlemmer født efter 1956, og alderen for hvornår man kan på pension også er ændret for årgange 1954 og yngre, således at du skal være ældre før du kan benytte efterlønnen.

Hovedbetingelsen for at få ret til efterløn er, at du er med i en a-kasse og har indbetalt til ordningen via din a-kasse i en vis årrække. Længen af denne periode afhænger af din alder. Du kan maksimalt indbetale til ordningen i 30 år.  Under din efterlønsalder i menuen for efterløn, kan du finde din egen efterlønsalder, og hvor længe du kan få efterløn. Efterlønnen ophører senest, når du kan gå på folkepension.

To satser for efterløn
Til og med årgang 30. juni 1959 er der to satser efterløn. Den lave sats kaldes 91%-satsen og den høje 100%-satsen. Du får adgang til 100% satsen hvis du venter med at gå på efterløn til du har udsat din overgang til efterløn i en periode, der afhænger af din årgang. Skal du have ret til at optjene skattefri præmie er der en to års regel, der skal opfyldes uanset årgang.

For personer født den 1.7.1959 eller senere er der kun én efterlønssats (100%) og efterlønsperioden er nedsat til 3 år.

Efterløn fuldtid eller som supplement
Efterlønsordningen gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet.

Hvis du fortsat arbejder, og er eller vil på deltid, kan du supplere lønnen med efterløn op til 37 timer (fleksibel efterløn), men hvis du ønsker at bevare retten til at optjene skattefri præmie, skal du udskyde dette efterlønssupplement i 2 år fra du har modtaget dit efterlønsbevis (= opfylde 2 årsreglen). Går du på fleksibel efterløn og ikke har opfyldt 2 års reglen fortaber du muligheden for at optjene skattefri præmie.

Kontakt altid din a-kasse for at høre mere om, hvilket timetal/løn, du skal ned på for at kunne supplere med efterløn. 

Procedure for at få efterløn og efterlønsbevis
Det er din a-kasse som administerer og udbetaler efterløn. Ca. 3 måneder før din efterlønsalder vil du modtage et skema fra a-kassen du skal returnere, hvor du bl.a. svarer på spørgsmål, der relaterer sig til de krav, der skal være opfyldt for at få efterløn;

Helbredskravet; fuldtidsforsikrede skal kunne påtage sig et 37 timers job (deltidsforsikrede et 30 timers job). I denne forbindelse skal du blot kunne pege på et arbejdsmarked eller job, hvor du ville kunne opfylde timetallet. Det kan således være i et helt andet job og branche.  

Beskæftigelseskravet; fuldtidsforsikrede skal fra de vælger at gå på efterløn have arbejdet mindst 1924 timer (=1 år på fuld tid) de seneste 3 år.  For deltidsforsikrede er kravet 1258 timer.

Omkring det tidspunkt du er berettiget til at gå på efterløn modtager du et efterlønsbevis, med mindre der er særlige forhold, der skal udredes af a-kassen. Fra du har modtaget efterlønsbeviset skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Ansøgning om efterløn?
På a-kassens hjemmeside kan du hente et ansøgningskema. Du bør ansøge ca. en måned før du ønsker at gå på efterløn. Har du modtaget dit efterlønsbevis gælder helbredskravet ikke længere. Du skal dog stadig opfylde beskæftigelseskravet. 

Hvad får jeg i efterløn?
Du kan få udregnet din helt individuelle efterlønssats hos din a-kasse (akademikernes.dk) når du nærmer dig din efterlønsalder. 

Du kan også selv beregne din efterløn ved hjælp af denne efterlønsberegner. 

For dig der er født før 30. juni 1959 er der to satser efterløn. Derfor kan det være en ide at undersøge hvor længe der skal gå før du er på den højeste sats.

Husk at hvis du fortsat ønsker at arbejde, men evt. gå ned i tid undervejs og hermed anvende mulighed for at supplere med efterløn, så skal du opfylde to årsreglen (to år skal være gået fra du modtog dit bevis) for at få ret til at optjene skattefri præmie, uanset at du måtte være kommet på 100% satsen før der er gået to år.

For personer født den 1.7.1959 eller senere er der kun én efterlønssats (100%).

Skattefri præmie
Du har mulighed for at opnå en økonomisk belønning, når du stadig er i arbejde til du er på 100% efterlønssatsen (årgangsbestemt). Der skal gå to år før du supplerer med efterløn, hvis du går ned i tid for at bevare ret til skattefri præmie.

Den økonomiske belønning finder sted i form af en skattefri præmie, som kommer til udbetaling, når du går på folkepension. Hvis du dør inden folkepensionsalderen, udbetales den skattefrie præmie til boet.

Du skal dog opfylde nogle betingelser, førend du kan optjene den skattefrie præmie:

• Man skal have et efterlønsbevis.
• Have arbejdet det antal timer/overstået den periode, der er kravet for netop din den årgang. Tjek i din a-kasse hvad gælder for dig.

Når du opfylder ovenstående betingelser, optjenes den skattefrie præmie på følgende måde. Hver gang du har arbejdet 481 timer (hvilket svarer til 37 timer om ugen i et kvartal) optjener du en skattefri præmie på 13.740 kr. (2020), når du er fuldtidsforsikret. Fuldtidsforsikrede kan maksimalt optjene en skattefri præmie på i alt kr. 164.880 kr. (2020-niveau). Dette svarer til i alt 5.772 timers arbejde.

Du kan læse mere om betingelserne for ret til efterløn på Borger.dk.

Ud af efterlønsordningen
Her kan du læse om, hvordan du får dit efterlønsbidrag tilbage, hvis du vil forlade efterlønsordningen. Hovedprincippet er at dit samlede bidrag kan indbetales til en pensionsordning (dog ikke aldersopsparing) før du modtager efterlønsbeviset. derefter er det muligt at få dit samlede bidrag udbetalt med et fradrag på 33%, og der har indtil videre også været to muligheder for at få beløbet ud skattefrit. Udtrædelse af ordningen kan ske indtil man når folkepensionsalderen. Træder du ud af ordningen har du ikke længere ret til at få et seniorjob, se mere herom nedenfor.

I fleksjob
Er du ansat i flexjob kan du ikke være tilmeldt efterlønsordningen, men du kan i stedet  tilmelde dig flexydelsesordningen, læs mere her om fleksjob og flexydelse.

Seniorjob
Er du tilmeldt efterlønsordningen, fra årgang 1953 eller senere og er du ledig og over 55 år er senere, når din dagpengeperiode udløber, kan du få et seniorjob indtil du kan gå på efterløn som 60-årig eller senere. Læs mere her.

Pension før du går på efterløn
Med den seneste reform af efterlønnen med stigende efterlønsalder, vil det være muligt for nogle medlemmer, at have en tidligere pensionsalder end efterlønsalderen. Eksempelvis kan man have ret til at gå på pension som 60-årig, men først have ret til at få efterløn som 63-årig. I de tilfælde er det faktisk muligt påbegynde udbetaling af pensionsordninger såfremt du overholder de krav, der er til at gå på efterløn, som er:

• Du opfylder rådighedskravet, dvs. du er i stand til at påtage dig et fuldtidsarbejde, men du kan godt nøjes med at arbejde på deltid, også selvom det er meget få timer om ugen, eller være jobsøgende. Dvs. du skal være tilmeldt jobcentret, og registeret ledig i a-kassen og aktivt søge jobs.
• Du opfylder arbejdskravet, dvs. at du indenfor de sidste 3 år før du går på efterløn har arbejdet mindst 1.924 timer som fuldtidsforsikret og 1.258 timer som deltidsforsikret

I det konkrete eksempel vil personen kunne arbejde til vedkommende var 61 år på fuld tid (arbejdskravet opfyldt). Herefter kan vedkommende være 2 år på pension samtidig med enten at søge arbejde eller arbejde på deltid, og gå på efterløn som 63-årig.

Tjek altid med din a-kasse i hvilken grad udbetaling af pension får betydning for størrelsen af din efterløn (hvis og når den skal udbetales).

Hovedreglen er at pensionsbeløb, der er udbetalt fra det 60. år og inden opnået efterlønsalder, tillægges pensionsopgørelsen dvs. hvor meget der skal modregnes. Det gælder fx udbetalt opsat tjenestemandspension se nedenfor.

Udbetalt opsat pension  
Vælger du f.eks. at få udbetalt en opsat tjenestemandspension fra du er 60 år, vil det samlede udbetalte beløb fra 60 år indgå i den samlede beregning af størrelsen på din efterløn (dvs. hvor meget der skal modregnes). 

Tjek derfor med din a-kasse om det kan betale sig at få den opsatte pension udbetalt før og under efterlønsperioden.

Hvis du er i gang med at optjene efterlønsbonus (skattefri præmie)

Er du i gang med at optjene efterlønsbonus, og overvejer at fratræde din stilling er det en god idé at vælge en fratrædelsesdato, som ligger umiddelbart efter, du har opnået en samlet portion efterlønsbonus. Du optjener en bonus, hver gang du har arbejdet 481 timer, hvilket svarer til 13 uger på fuld tid. I 2019 er én portion bonus på 13.584 kroner. Hvis du fratræder din stilling og kun har arbejdet  480 timer går du således glip af denne bonus. Kontakt  din a-kasse for at få rådgivning om fratrædelsestidspunktet.

For deltidsforsikrede gælder andre grænser. Kontakt a-kassen: www.aka.dk.

Din restferie

I forhold til ferie, er der ingen økonomiske fordele ved at afholde restferien før eller efter, du går på efterløn, bortset fra dem som er i gang med at optjene eftelønsbonus/skattefri præmie. Her kan ferien - som opgøres som lønarbejde - muligvis få den betydning  at du får en portion efterlønsbonus mere. Kontakt A-kassen for at få en beregning af dette.

For andre, der ikke har fordel af ekstra bonus/præmie kan der være en fordel i at ”gemme noget ferie” til senere afholdelse, da ferien senere afholdes med beløbet fra feriekortet - altså et beløb, der svarer til din tidligere løn. 

Når du går på efterløn udbetales ikke afholdte feriefridage altid, hvilket er 6. ferieuge. Det gælder også de feriefridage, der er optjent i indeværende kalenderår, som sædvanligvis afholdes i det følgende ferieår.

Al ikke afholdt ferie, samt ferie optjent i fratrædelsesåret, bortset fra 6. ferie uge, overføres til feriekort, så du kan holde din ferie med feriepenge, mens du er på efterløn. Er du kommunalt ansat, udbetales også ikke afholdte seniordage. En seniordag omregnes til 0,4% af din løn i de foregående 12 måneder.

Husk at planlægge din pension

Er du overenskomstansat vil Forbundet Kultur og Information anbefale dig at bede om en seniorpensionssamtale med PFA, inden du fratræder. Der vil være elementer i din senere udbetaling af pension, der med fordel kan drøftes allerede nu. Ring og book en tid på tlf. 39 17 60 19. Du kan også vælge at afholde samtalen via telefon og PC-opkobling - kaldet "vend skærmen".

Så længe din livsvarige pension ikke udbetales, er pensionen dækket af depotsikringen. Når udbetalingen påbegyndes, er der også default koblet en udbetalingssikring på, der gælder i 15 år. Denne sikring vil have en pris i form af lidt mindre pensionsudbetaling. Du skal tage stilling til, om du ønsker at bevare sikringen. 

Tjenestemænd på de gamle efterlønsregler (til og med årgang 1955) kan også vælge ikke at få udbetalt sin tjenestemandspension i efterlønsperioden, for dermed at opnå en lidt højere efterløn. Kontakt din a-kasse for at få beregninger på, hvad kan betale sig for dig.

Din medlemsstatus

Når du går på efterløn skal du huske at kontakte Forbundets medlemsafdeling for at ændre din medlemsstatus. Skriv til kontakt@kulturoginformation.dk.