Der er flere måder at planlægge en fleksibel tilbagetrækning. Den simple måde er at gå ned i ugentlig arbejdstid, det forudsætter dog altid en forudgående aftale med din arbejdsgiver at ændre arbejdstiden. Det kan også være, at I kan aftale, at du holder fri flere måneder i træk - denne mulighed afhænger helt af dit job, og hvilke forhold, der er gældende på din arbejdsplads.
Når du går ned i tid har det konsekvenser for din pension - den bliver i udgangspunktet mindre, men hvis resultatet og perspektivet af at gå ned i tid, bliver at du kan arbejde i endnu flere år end ellers, vil det ikke få nogen betydning, da pensionen så skal række i færre år.
For tjenestemænd bliver den månedlige udbetalte tjenestemandspension også større, jo tættere du er på folkepensionsalderen, når du fratræder, pga. lavere procentfradrag, og fordi du opnå at optjene flere pensionsalderår. Du kan i alt optjene 37 år - læs mere om tjenestemandspensionsopbygningen her.
Såfremt du som tjenestemand har optjent dine fulde 37 pensionsalderår, og du fortsat vil arbejde, kan det være en idé at undersøge, om du kan blive ansat på kontrakt, og samtidig få tjenestemandspensionen udbetalt. Det kan du læse mere om på siden om tjenestemandspensionser her.
Fra 1.1.2019 optjener man som tjenestemandsansat bonus for hvert ekstra kvartal man arbejder, såfremt man har optjent alle sine 37 pensionsalderår. Man optjener og får udbetalt 15% af den trinløn man har fået i løbet af de tre måneder.
Eksempel: Er du på løntrin 40, med en årlig løn på 378.012 kr., vil du optjene (378.012/4) *15% = 14.175,45 kr. efter et kvartals tjeneste. Efter et år er din bonus på (14.175,45 * 4) = 56.701,80 kr. Beløbet er skattepligtigt.
Den mindre pension for offentligt ansatte kan kompenseres af en senioraftale, der skal aftales med din arbejdsgiver. Formålet med en senioraftale er fastholdelse, og det aftales typisk, at din pensionsopsparing bevares på samme niveau, som før du gik ned i tid. En senioraftale kan også være aftale om ændret jobindhold, eller både nedgang i tid og ændring af jobfunktioner.
En senioraftale er en mulighed - ikke en ret. Indeholder den samlede aftale en fratrædelsesdato, skal du nøje overveje om aftalen er noget for dig. Kontakt din tillidsrepræsentant for at høre om mulighederne på jeres arbejdsplads for at få en aftale, eller tag emnet op på din medarbejderudviklingssamtale med din leder.
NB: En senioraftale skal ikke forveksles med et seniorjob, der er en ordning for personer, der har mistet dagpengeretten, og som er med i efterlønsordningen.
Er du med i efterlønsordningen kan du supplere din lønnedgang med fleksibel efterløn.
Det er også muligt både at få efterløn og optjene efterlønsbonus/skattefri præmie på samme tid. Hermed får du efterløn for de timer, du ikke arbejder (op til 37 timer), og optjener efterlønsbonus for de timer, du arbejder. Denne mulighed forudsætter dog at du har optjent to års reglen, som er, at der skal være gået to år fra du modtog efterlønsbeviset og til du anvender fleksibel efterløn.
For hver arbejdet 481 timer får du én portion efterlønsbonus for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede gælder andre tilsvarende regler. Det er din a-kasse, der administrerer efterlønnen, læs mere på www.aka.dk.
Er du overenskomstansat er det muligt at tage hul på din pension, selvom du fortsat arbejder. Det betyder, du kan supplere din lønnedgang ved at bruge dele af din pension. Det kaldes delpension.
Du kan benytte dig af muligheden, hvis du er, eller vil gå ned i tid og har nået den alder, hvor du har mulighed for at få udbetalt din pensionsordning. Der gælder forskellige regler afhængig af din alder og hvornår din pensionsordning blev oprettet. Kontakt PFA om, hvad gælder for dig.
Er din pensionsordning oprettet før 1. maj 2007, kan den tidligst udbetales, når du fylder 60 år.
Er din pensionsordning oprettet 1. maj 2007 eller senere, afhænger tidligste udbetalingsalder af din fødselsdato.
Ønsker du at gøre brug af muligheden, skal du kontakte PFA Pension. Læs mere om delpension her. Har du stadig et depot i Sampensnion, kan der også ske udbetaling fra denne.
Arbejder du længere end din folkepensionsalder og ikke har opsparet så meget pension, kan det være en idé at udsætte udbetalingen af din folkepension og din ATP.
Jo længere udbetalingen udskydes, jo højere bliver den månedlige udbetaling, den dag du forlader arbejdsmarkedet. For at udskyde folkepensionen er det et krav, at du arbejder mindst 1.000 timer pr. år. Det er ca. 20 timer pr. uge.
Læs mere om reglerne for folkepension, og mulighederne for at udskyde folkepensionen. Du kan udskyde din ATP, indtil du bliver 75 år.
Du kan læse mere om, hvordan du gør det her, og også få beregnet hvad du vil få udbetalt, hvis du vælger denne mulighed.
