Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Krænkende adfærd, mobning/chikane

Kontakt Forbundet Kultur og Information, hvis du har brug for råd eller vejledning.

Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet. Opstår sådanne problemer er det vigtigt med en god håndtering. Dog er det bedst at forebygge og have blik for den arbejdspladskultur, der er hos jer.

I følge Arbejdstilsynets vejledning er der tale om krænkende handlinger, ”når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, som af disse personer opfattes som nedværdigende”. Det er den enkelte persons oplevelse af adfærden, som har betydning og det er af mindre/uden betydning, om handlingerne (eller undladelserne) er sket som led i en adfærd, som andre har tænkt som almindelige ”drillerier”, eller om hensigten direkte har været at krænke. Den ”nedre grænse” vil ifølge Arbejdstilsynet være almindelig udøvelse af ledelse samt kollegial feedback. 

Krænkende handlinger er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende og når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Krænkende handlinger kan forekomme som seksuel chikane, som er al form for uønsket seksuel opmærksomhed. Læs 10 anbefalinger til forebyggelse af seksuel chikane.

Få hjælp hos Arbejdstilsynets hotline, hvor alle anonymt kan ringe på telefon 70 22 12 80. Hotlinen giver råd og vejledning om forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, hvad enten du selv har oplevet at blive krænket, du har været vidne til krænkende handlinger, eller du som arbejdsgiver, leder, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant ønsker gode råd og vejledning. Du kan også altid kontakte Forbundet Kultur og Information.

Få mere viden og læs hvad du som leder, medarbejder, TR/AMR og kollega kan gøre i tilfælde af problemer med krænkende adfærd, herunder konkrete værktøjer og forslag til handlingsplaner. Du kan også læse om emnet på Branchefællesskabet for arbejdsmiljø (BFA)'s site.

Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet står bag kampagnen med film, dialogkort m.v. "Hvor går grænsen?" der handler om at beskytte din arbejdsplads, dit arbejdsmiljø mod seksuel chikane.

KTO og KL har indgået en aftale om trivsel og sundhed, der gælder for de kommunale arbejdspladser. I denne aftale er der krav om, at de enkelte kommuner skal udarbejde retningslinier for identificering, forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. Det skal foregå i MED-systemet. Til brug for arbejdet er der udarbejdet en vejledning om aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne.

 

  • Forbundets undersøgelse om mobning

    Forbundet Kultur og Information har sammen med Akademikerne lavet en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Nu foreligger delrapporten "Bibliotekarernes arbejdsmiljøundersøgelse om mobning 2015".

    Mobning bliver i undersøgelsen defineret som at ”Mobning finder sted når en eller flere personer gentagne gange over en længere periode bliver udsat for ubehagelige eller negative handlinger eller adfærd på sit arbejde som det er svært at forsvare sig mod.”

    Mobning på arbejdspladsen
    10,47 % af bibliotekarerne svarer, at der i høj grad/nogen grad er mobning på arbejdspladsen, heraf svarer 1,36 %, at der i høj grad er mobning. På hver 10. arbejdsplads registrerer medarbejderne, at de selv eller andre bliver udsat for mobning.

    Lidt flere kvinder end mænd oplever mobning. Lidt flere i det private end i det offentlige, flere på det regionale område end det statslige og kommunale området. Endelig er der flere medarbejdere end mellemledere der oplever mobning på arbejdspladsen.

    Selv oplevet mobning på arbejdspladsen
    9,16 % af bibliotekarerne har selv været udsat for mobning de sidste 6 måneder – mere eller mindre hyppigt. Igen er der flere kvinder end mænd der har været udsat for mobning, lidt flere privatansatte end offentligt ansatte.

    Hvem mobber?
    Langt de fleste (67,10 %), der har oplevet at blive mobbet angiver, at det sker fra deres kolleger. Dernæst er det den nærmeste leder (21,94 %), mens der er 12,90 procent, der oplever, at det er den øverste leder. Resten angiver kunder, klienter, borgere, underordnede m.v. som aktører.

    Sygefravær 
    Ser man på sammenhængen mellem mobning på arbejdspladsen og sygefravær, så stiger bibliotekarernes sygefravær, hvis de er ansat på en arbejdsplads, der er præget at mobning. Bibliotekarer, der har svaret, at de i høj grad oplever mobning på arbejdspladsen har 11,7 sygedage i gennemsnit. Har de svaret, at de i nogen grad oplever mobning på arbejdspladsen er der i gennemsnit 8,1 sygedag. De steder hvor man slet ikke oplever mobning på arbejdspladsen har de 6,1 sygedag.

    Bibliotekarer der selv har oplevet at blive mobbet månedligt eller oftere inden for de sidste 6 måneder har i gennemsnit 14,8 sygedage. De der ikke bliver mobbet har til sammenligning 6,2 sygedage i gennemsnit pr. år.

    Konflikter
    Uløste konflikter kan ofte være årsag til at mobning finder sted. Undersøgelsen viser, at
    10,22 % af bibliotekarerne inden for det seneste år har haft skænderier eller konflikter med nogen på arbejdspladsen enten månedligt eller hyppigere.

    Lidt flere kvinder end mænd har haft skænderier/konflikter. Aldersgruppen 30-44 årige har flere skænderier/konflikter (12,8 %) sammenholdt med andre aldersgrupper, hvor de 60 årige og derover (6,7 %) har færrest skænderier/konflikter.

    Konflikterne er oftest med kollegerne, dernæst med nærmeste leder og på tredje pladsen borger, kunder, klienter, samarbejdspartnere.

    Læs hele rapporten

  • Arbejdspladskultur

    Arbejdspladskultur handler om, hvem vi er på en arbejdsplads, hvad vi beskæftiger os med, og de vilkår vi gør det under. Arbejdspladskultur handler i høj grad om tillid - psykologisk sikker. Om at være i et sikkert sociale arbejdsmiljø, hvor konflikter løses, fejl, tvivl og uenighed og nye ideer drøftes, og hvor det opleves sikker at påtale eventuel grænseoverskridende adfærd fra både kolleger og brugere/borgere.

    Fordelene ved høj grad af oplevet psykologisk tryghed er, at medarbejderne er mere rummelighed og tolerance (også over for mennesker der er anderledes end dem selv), mere innovative og bedre til at lære af og med hinanden, har højere grad af trivsel i arbejdet, højere kvalitet og produktivitet.

    Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner har samme med psykolog Mille Mortensen udarbejdet materiale til at få mere psykologisk sikkerhed på arbejdspladsen. Dialogspil kan bruges til at sætte ting på dagsorden der er svære. 

    5 veje til at opbygge psykologisk sikkerhed

    • Individ - anerkendt din fejlbarlighed og find dit mod
    • Gruppe - lyt og vær nysgerrig på hinanden for sammen bliver vi klogere
    • Ledelse - går foran og find modet til at vise dig uperfekt i arbejdet
    • Organisation - skab arbejdsgange, gør drøftelser af svære emner i arbejdet til vane
    • det værste I kan gøre er ingenting, så hvad er det mindste jeg/vi kan gøre?   

    Find alt materiale her 

    Mobning på arbejdspladsen? Læs artikel om arbejdspladskultur.