At arbejde hjemme kan give såvel arbejdspladsen som de ansatte en række fordele i form af øget koncentration, større fleksibilitet og mindre transporttid.
Inden beslutning om hjemmearbejdspladser kan det være en god ide at gøre sig overvejelser og læse en række gode råd.
Hvis hjemmearbejdet foregår regelmæssigt og har et vist omfang, er det formelt omfattet af en række af arbejdsmiljøreglerne, og planlægningen bør derfor ske i en dialog med medarbejderne og arbejdsmiljøorganisationen. Det kan også være krav til indgåelse af egentlige aftaler.
Hovedreglen er, at arbejdsmiljølovgivningen gælder, når den ansatte udfører arbejde i hjemmet. Dog gælder bestemmelserne om arbejdets indretning, arbejde ved en computer, virksomhedens sikkerhed- og sundhedsarbejde og hvileperiode og fridøgn kun i begrænset omfang.
Det er arbejdsgiverens pligt at sikre og sørge for, at hjemmearbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren kan godt lade den ansatte bruge sit private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder kravene.
Hvis det ikke er tilfældet, skal arbejdsgiveren på anden måde sørge for, at andet inventar, udstyr mv. er til rådighed de ansatte. Det kan fx være ved at give mulighed for hjemtagning af inventar og udstyr fra den normale arbejdsplads på virksomheden.
I foråret 2022 blev reglerne gjort mere tidssvarende. Det betyder bla., at de særlige arbejdsmiljøkrav ved skærmarbejde gælder, når skærmarbejde udføres regelmæssigt og mere end 2 dage om ugen som et gennemsnit set over en måned. De særlige krav omfatter:
Der indføres en sammentællingsregel, som har hjemmearbejdspladsen som udgangspunkt. Det betyder, at de særlige krav i skærmbekendtgørelsen gælder, hvis der udføres skærmarbejde mindre end 2 dage om ugen på hjemmearbejdspladsen, men der samlet set udføres skærmarbejde mere end 2 dage om ugen som et gennemsnit set over en måned både på hjemmearbejdspladsen og f.eks. kontorarbejdspladsen.
Sammentællingen gælder dog ikke, hvis den ansatte har adgang til en skærmarbejdsplads, som anvendes på f.eks. kontoret og som opfylder de særlige krav i bekendtgørelsen.
Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om hjemmearbejde. Her finder du bekendtgørelse om hjemmearbejde.
Se spørgsmål/svar om hjemmearbejde.
De offentlige rammeaftaler om hjemmearbejde er uændret.
Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Arbejdspladser med mere end 9 ansatte er omfattet af krav om en arbejdsmiljøgruppe, også hvis der arbejder helt eller delvist hjemme. Arbejder medarbejderne regelmæssigt eller permanent i hjemmet, så har arbejdsmiljøgruppen en opsøgende funktion. Besøg i den ansattes hjem kræver dog samtykke. Arbejdstilsynet vil som udgangspunkt heller ikke komme i private hjem.
APV
Vurdering af arbejdspladsen (APV) skal også omfatte hjemmearbejdspladser.
Kontakt Arbejdstilsynet, hvis der er spørgsmål til forståelse af reglerne.
Hviletid og fridøgn.
Der er mulighed for at indgå aftale om at fravige bestemmelserne om den daglige hvileperiode og fridøgn, hvis medarbejdere arbejder hjemme i en del af arbejdstiden jf. bekendtgørelse herom.
På det offentlige område er der rammeaftaler om brug af regelmæssigt hjemmearbejde mellem Akademikerne (via CFU og Forhandlingsfællesskabet) og arbejdsgiverorganisationerne KL, RLTN og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
For at være omfattet af rammeaftalerne skal der være tale om fast eller fast tilbagevendende hjemmearbejde.
Med hjemmel i rammeaftalerne indgås der en lokalaftale(r) på den enkelte arbejdsplads, som igen danner grundlag for, at den enkelte medarbejder kan aftale hjemmearbejde.
Hjemmearbejde er frivilligt, så arbejdsgiver kan ikke pålægge medarbejdere at arbejde hjemme, til gengæld har de enkelte medarbejdere heller ikke en ret til at arbejde hjemme.
Akademikerne har udarbejdet en vejledning til indgåelse af lokalaftaler om hjemmearbejde i det offentlige.
Rammeaftalerne skal overholde den gældende lovgivning inden for hjemmearbejde, hvor en række arbejdsmiljøregler om arbejdspladsens indretning gælder ved hjemmearbejde, hvis arbejdstiden i hjemmet svarer til mindst én dag om ugen.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udarbejdet en temaside omkring hjemmearbejde men en lang række informationer, heriblandt:
Hvis du kommer til skade, mens du arbejder hjemme, vil du som udgangspunkt være omfattet af de samme regler, som var du på kontoret.
Arbejdsmarkedets Erhvervsikring har en anvist en række forhold og betingelser for, at din skade i hjemmet kan blive betragtes som en arbejdsskade.
Det afgørende er f.eks. om adfærden var bestemt af arbejdsforholdet eller ikke. Om den tilskadekomne var beskæftiget på en måde, der kan defineres som arbejde i arbejdsgiverens interesse, da tilskadekomne kom til skade.
