Bliv klogere på hvordan du tænker bæredygtighed ind i din designudvikling og hør om det nye værktøj Design Quest. Webinaret er afholdt den 18. januar 2022.
Design Thinking er et godt værktøj, når biblioteker skal arbejde med verdensmålene sammen med borgerne. I forhold til den traditionelle tilgang til designprocesser, er der dog brug for at tilføje et nyt lag for at sætte fokus på bæredygtighed undervejs i processen.
Deltag på webinaret og lær mere om det nye værktøj, der er blevet udviklet til det: Design Quest. Derudover vil der være eksempler fra Sammen om Verdensmål-projektet, hvor en række biblioteker har brugt Design Thinking til at engagere borgerne i arbejdet med verdensmålene. Webinaret giver dig både konkrete værktøjer og ideer til, hvordan du kommer i gang med Verdensmålene - sammen med borgerne!
Oplægsholder er Helene Bruhn Schvartzman, konsulent Aarhus Bibliotekerne.
Målgruppe: Alle biblioteksansatte.
Arrangør: Forbundet Kultur og Information, DB2030 og projekt "Sammen om verdensmål – på biblioteket".