Få indblik i, hvad Citizen Science går ud på, hvordan det kan anvendes som arbejdsmetode i verdensmålsprojekter, og hvordan man som folkebibliotek kan tage del. Webinaret er afholdt den 17. marts 2022.
Citizen Science eller borgervidenskab er projekter, hvor frivillige borgere samarbejder med forskere om at besvare ægte virkelighedsrelevante spørgsmål. Det er ofte projekter, der har et verdensmålsperspektiv. Mest kendte er nok projekter om biodiversitet men Citizen Science kan også bruges inden for sundhedsvidenskab, kulturhistorie, samfundsvidenskab og andre områder, som forbinder sig til verdensmålene.
Kristine Tolborg, direktør for Chora 2030 byder først velkommen.
Derefter fortæller Pia Henriette Friis, bibliotekschef på Koldingbibliotekerne, om folkebibliotekets vinkel og perspektiver på Citizen Science.
Til sidst fortæller Thomas Kaarsted fra Videnscenter for Citizen Science ved SDU om, hvordan Citizen Science kan anvendes som metode til borgerinvolvering i bæredygtighedsprojekter.
Webinaret er arrangeret af Chora 2030 i samarbejde med Forbundet Information og Kultur.