Gå til sidens indhold

Tre webinarer om verdensmål i januar

I januar 2022 inviterer Forbundet Kultur og Information, DB2030 og projekt »Sammen om verdensmål – på biblioteket« til tre korte morgenwebinarer om verdensmål. Alle webinarer er gratis og åbne for alle biblioteksansatte, og du kan tilmelde dig alle tre webinarer eller nøjes med et enkelt eller to.

1:3 Verdensmål og psykologiske faktorer

Bliv klogere på, hvordan bibliotekerne kan arbejde med verdensmålene og de psykologiske faktorer som trivsel, motivation og adfærd. Webinaret er møde 1 ud af 3 webinarer i januar om verdensmål.

3 korte om verdensmål inviterer den 13. januar klokken 9.00-10.15 til et spændende webinar, hvor bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard indvier os i, hvordan biblioteker kan arbejde med verdensmål og psykologiske faktorer som trivsel, motivation og adfærd.

Oplægget er praktisk og anvendelsesorienteret, og det er en forsmag på noget af det, Simon Elsborg Nygaard også underviser i i projektet »Sammen om verdensmål - på biblioteket«.

Læs mere og tilmeld dig her

 

2:3 Verdensmål og Design Thinking med et bæredygtigt lag

Bliv klogere på, hvordan du tænker bæredygtighed ind i din designudvikling, og hør om det nye værktøj Design Quest. Webinaret er møde 2 ud af 3 webinarer i januar om verdensmål.

3 korte om verdensmål inviterer den 18. januar klokken 9.00-10.30 til et spændende webinar om Design Thinking med et bæredygtigt lag.

Design Thinking er et godt værktøj, når biblioteker skal arbejde med verdensmålene sammen med borgerne. I forhold til den traditionelle tilgang til designprocesser er der dog brug for at tilføje et nyt lag for at sætte fokus på bæredygtighed undervejs i processen.

Deltag på webinaret og lær mere om det nye værktøj, der er blevet udviklet til det: Design Quest. Derudover vil der være eksempler fra »Sammen om verdensmål«-projektet, hvor en række biblioteker har brugt Design Thinking til at engagere borgerne i arbejdet med verdensmålene. Webinaret giver dig både konkrete værktøjer og idéer til, hvordan du kommer i gang med verdensmålene - sammen med borgerne!

Læs mere og tilmeld dig her

 

3:3 Verdensmål og lokalt engagement. Kan målene samle os på tværs af alder?

Få indblik i, hvordan FN Byens skoletjeneste underviser i verdensmål og engagerer de unge med fokus på lokalsamfundet. Hør om samarbejdet mellem Herning Bibliotekerne og FN Byen, og få idéer til, hvordan du kan bygge bro på tværs af alder. Webinaret er møde 3 ud af 3 webinarer i januar om verdensmål.

3 korte om verdensmål inviterer den 24. januar klokken 9.00-10.15 til et spændende webinar. Hør om, hvordan FN Byens skoletjeneste YOUNG engagerer ungemålgruppen i verdensmålene – også med et lokalt udgangspunkt, når de underviser skoleklasser i både indskoling, mellemtrin og udskoling. Få indblik i, hvordan man skaber meningsfuld undervisning, der giver børn og unge mod på at handle på verdensmålene, og få indblik i, hvordan bibliotekerne kan samarbejde med FN Byen i København, når Herning Bibliotekerne fortæller om deres erfaringer med at skabe et børnefolkemøde om FN’s Verdensmål.

Undervejs i oplægget vil de to oplægsholdere også pege på områder inden for verdensmålsområdet, der måske kan bygge bro mellem generationer/ung-og-gammel.

Læs mere og tilmeld dig her