Som medlem af Forbundet Kultur og Information har du fri og gratis adgang til en række onlinekurser. Vi giver dig adgang til kurser inden for brug af sociale medier, Photoshop og InDesign, Microsoft Office, sprog, IT-sikkerhed og meget mere.
Blandt de onlinekurser, som du får adgang til, er kurserne i Microsoft Teams og Microsoft 365 blevet tilgængelige i nye, opdaterede versioner. Se listen over onlinekurser her
På kurserne er der som oftest indbyggede start- og sluttests, så du hele tiden kan tjekke din viden og dine nye færdigheder.
Du kan gennemføre lige så mange kurser, som du har lyst til - hvor og hvornår du vil!
Sådan tilmelder du dig onlinekurserne:
Gå ind på siden onlinekurser.dk/organisationer/forbundet-kultur-og-information for at oprette dig som bruger.
Skærmbillede fra et udvalgt kursus:
Undervisningen består af trin-for-trin-vejledninger med en god blanding af tekst, video og opgaver, som kan passes ind både i arbejdstid og i fritid. Samtidig kan du kan gå til og fra et kursus, som det passer dig - du fortsætter bare næste gang, du er logget ind.
Onlinekurserne udbydes af forlaget Edutasia A/S. Tilbuddet er forbeholdt dig, som er medlem af Forbundet Kultur og Information. Andre har ikke ret til at benytte sig af kursustilbuddene via denne kanal.
Din adgang til onlinekurser.dk gennem dit medlemskab af Forbundet Kultur og Information ophører i forbindelse med KI's fusion med DM pr. 1. november 2023. Men du vil derefter have adgang til onlinekurser.dk gennem dit medlemskab af DM.