Gå til sidens indhold

Online underviser – Webbaseret miniuddannelse (September-oktober 2022) - Aflyst

Online underviser er en online faciliteret miniuddannelse, bestående af 4 korte kursusmoduler samt casetræning med feedback fra underviser og kursusdeltagere, fordelt over 3 kursusdage med små individuelle opgaver før og mellem modulerne.

 

Da coronaen gjorde sit indtog, blev der på alle måder sat turbo på online undervisningen. På snart sagt alle institioner og virksomheder oplevede vi en eksplosiv vækst i online møder og i online undervisning.

Måske blev du selv nødt til med kort varsel at omforme et kursus eller en introduktion til studerende, borgere eller kolleger fra tilstedeværelsesundervisning til online undervisning? Måske var du allerede godt i gang med at bruge online værktøjer til både oplæg og undervisning.

At undervise online stiller store krav på begge sider af skærmen. Det er udfordrende at få en engagerende dialog, når du underviser online. Det er vanskeligt at udfolde og anvende de samme virkemidler, som du normalt benytter ansigt til ansigt. Det er svært at fastholde samme momentum, energi og commitment hos deltagere, der er geografisk adskilt.

På miniuddannelsen bliver du introduceret til teori, metoder og særlige teknikker, der gør dig i stand til at mestre online faciliteret undervisning og som hjælper dig med at skabe fremdrift, faglig formidling og engagement. Vi tager udgangspunkt i viden og teori om, hvad der virker bedst, men har primært fokus på den praktiske del: at planlægge og udføre facilitereret online undervisning.

Miniuddannelsen er målrettet dig, som i forvejen underviser og som dermed har en eller anden grad af erfaring som underviser, enten på tilstedeværelsesundervisning eller ved online undervisning. Vi klæder dig på til at blive tryg og stærk som online underviser. Vi træner, coacher og giver feedback på din undervisningsplan og måden, du afholder faciliteret
online undervisning. Al undervisning og træning på miniuddannelsen foregår online og i samspil med andre. Her får du ikke bare viden og teknikker – du får mulighed for at træne dem og få feedback på, hvordan det virker.


Overblik over kursusforløbet:

FORBEREDELSE: Læs en række artikler om online undervisning

  • KURSUSDAG 1: Mandag den 12. september 2022 kl. 9.00 - 16.00

Mellem kursusdag 1 og 2: Opgave 2

  • KURSUSDAG 2: Tirsdag den 27. september 2022 kl. 9.00 - 12.30

Mellem kursusdag 2 og 3: Opgave 3

  • KURSUSDAG 3: Tirsdag den 11. oktober 2022 kl. 9.00 - 12.00 eller kl. 13.00 - 16.00
    (Afhængigt af antal deltagere på holdet er du enten på om formiddagen eller om eftermiddagen.)

EFTER: Genbesøg kursusmateriale og videooptagelse af din undervisningen


Efter at have taget miniuddannelsen vil du:

  • Have kendskab til online læringsformer og til teorien bag.
  • Have kendskab til en række praktiske værktøjer til at planlægge og facilitere din online undervisning.
  • Være i stand til at udarbejde en klar undervisningsplan delt i målrettede læringsaktiviteter.
  • Have kendskab til en række tekniske hjælpemidler som f.eks. brug af virtuelt whiteboard, virtuelle grupperum, quizzer m.v.

Undervisningsform:
Undervisningen består af en blanding af introduktioner, øvelser og dialog og er meget praktisk tilrettelagt. Det er interaktivt og levende - og det kræver din aktive deltagelse.

Undervisningen foregår i Zoom, dels som holdundervis-ning med korte oplæg, dels som gruppediskussioner med øvelser.

Du får et link, som giver adgang til kursusmaterialer, og et link, som giver adgang til at gennemføre den afsluttende online test.

Forventninger til dig, som deltager:
Du deltager i én hel og to halve dages live undervisning i Zoom. Før, mellem og efter modulerne skal du forvente samlet omkring 10 til 14 timers forberedelsestid, herunder når du skal arbejde individuelt med din case og din undervisningsplan.

Til sidst gennemfører du en online test, der består af ’multiple choice’-spørgsmål. I online testen skal du have have mindst 70% rigtige svar for at bestå.

For at få et diplom, som bekræfter, at du har gennemført miniuddannelsen "Online underviser", skal du: 1) være til stede online de dage, hvor undervisningen finder sted, 2) arbejde med din egen case, hvor du gennemfører praktisk undervisning for en gruppe medstuderende samt 3) bestå den afsluttende online test.

Uddannelsen er for dig som...
…i forvejen underviser og derfor har en eller anden grad af erfaring som underviser, enten på tilstedeværelsesundervisning eller ved online undervisning.

Uddannelsen er åben for alle interesserede. Der er plads til op til 12 deltagere på holdet.

Underviser på miniuddannelsen: 
Jesper Mathisen
er Kaospilot og HD(O), organisationskonsulent og læringsarkitekt. Han har mere end 20 års erfaring som underviser i ledelse, projektledelse og i at undervise og facilitere. Han har designet og gennemført hundredevis af træningsforløb for tusindvis af deltagere, og har blandt andet skrevet bogen Tips og tricks i undervisningen, målrettet kommunale praktikere. Han er en engageret og effektiv underviser med fokus på at skabe værdi for den enkelte i hverdagen.

Jesper har bl.a. faciliteret Netværk om læring og undervisning hos Forbundet Kultur og Information og underviser på Forbundet Kultur og Informations miniuddannelse Projektleder i praksis. Senest startede han onlinefacilitering.dk, hvor han har bl.a har trænet flere hold bibliotekarer i online undervisning.

Pris for at deltage i Online underviser:

  • Pris for medlemmer af Forbundet Kultur og Information: 2.495 kr.
  • Pris for ledige medlemmer samt studentermedlemmer: 995 kr.
  • Pris for ikke-medlemmer: 4.995 kr.

Når du deltager i "Online underviser", bliver dit navn og emailadresse delt med underviseren på miniuddannelsen, så du kan få tilsendt links til kursusmaterialer og til at gennemføre den afsluttende online test.

Har du spørgsmål til miniuddannelsen...
... så kontakt Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i Forbundet Kultur og Information, på nb@kulturoginformation.dk eller tlf. 38 38 06 32.

Arrangør: Forbundet Kultur og Information.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 12. september 2022 - 11. oktober 2022

Sted Online

Tilmeldingsfrist

21. august 2022

Medlem

2.495,00 kr.

Ledig

995,00 kr.

Studerende

995,00 kr.

Pris for andre

4.995,00 kr.