Gå til sidens indhold

Onlinekursus: Biblioteker, ophavsret og GDPR

Savner du mere viden om ophavsret og GDPR? På dette onlinekursus er det dig og de andre kursister, der stiller spørgsmålene - alt det, som du og dit bibliotek har behov for at vide mere om - og førende specialister i ophavsret, som kommer med svarene.

Biblioteksfolk er altid tilbagevendende, kære gæster på UBVA’s kurser. Det gælder både de kurser, vi arrangerer sammen med Forbundet Kultur og Information, og som retter sig specifikt mod bibliotekssektoren, og vores andre kurser. Uanset hvor meget vi prøver at forudsige, hvilke spørgsmål biblioteksfolkene kan møde i hverdagen, lykkes det ikke altid. Virkeligheden kan jo tit overgå fantasien.

Vi vil derfor nu som et forsøg udbyde kurset her. Det retter sig primært mod biblioteksfolk. Det behandler de ophavsrets- eller GDPR-relaterede spørgsmål, deltagerne gerne vil have os til at behandle, og som I ikke mener, I har fået svar på på vores andre kurser.

Kurset tilrettelægges sådan, så du og alle de andre, som er tilmeldt, inden kursusdagen indsender de spørgsmål, som du leder efter svar på. Så vil vi prøve at svare på dem.

Kursusmateriale bliver sendt til dig inden kurset fra UBVA.

Målgruppe: Bibliotekarer og andre inden for bibliotekssektoren.

Undervisere: Professor Clement Petersen, juridisk konsulent og professor Morten Rosenmeier, formand for UBVA, begge til daglig tilknyttet Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere om UBVA (Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde) på ubva.dk.

Kurset holdes som et online-kursus på Zoom.

Pris: Det er gratis at deltage på kurset.

Tilmelding: Tilmeld dig til direkte til UBVA på www.ubva.dk/biblioteker-ophavsret-og-gdpr/.

Arrangør: Kurset arrangeres af UBVA i samarbejde med Forbundet Kultur og Information.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 30. september 2022

09.00 - 16.00

Sted Online

Medlem

Gratis

Pris for andre

Gratis