Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Webinar: Hvordan bliver jeg en bedre underviser?

’Alle kan undervise’, bliver der nogle gange sagt. Men hvis du for alvor vil lykkes som underviser, er det afgørende, at du forholder dig meget bevidst til din rolle – og til dine styrker og udviklingspunkter. På webinaret får du inspiration til at gøre dette.

Mange medlemmer af Forbundet Kultur og Information har undervisningsopgaver i forbindelse med deres arbejde. Det kan være undervisning af borgere, studerende eller kolleger. Ikke nødvendigvis nemme opgaver. Helt centralt er, hvordan du udfylder din underviserrolle, hvordan du forvalter din faglighed, og hvordan du indgår i samspillet med deltagerne.

På webinaret får du bud på gode pejlemærker som underviser, og du får mulighed for at spejle dig selv i forhold til fire klassiske undervisertyper. Webinaret lægger op til refleksion over din egen praksis, og det suppleres med nogle spørgsmål, som du kan støtte dig til i din fortsatte udvikling som underviser.

Du får blandt andet svar på følgende:

  • For hvis skyld underviser du?
  • Hvordan får du kommunikativ succes i rollen som underviser?
  • Hvordan balancerer du ledelse i undervisningsrummet med deltagerkontakt, når du underviser?
  • Hvordan arbejder du videre med dig selv som underviser?

Webinaret er målrettet dig, som underviser, hvad enten det er på et bibliotek, en uddannelsesinstitution eller for din virksomhed, organisation eller lignende, og uanset om du underviser på korte eller lidt længerevarende undervisningsforløb.

Oplægsholdere er:

Charlotte Cederstrøm, e-learningsudvikler, lærer og Master i Computermedieret Kommunikation. Charlotte er direktør i firmaet IT Univers. Hun har undervist og arbejdet med didaktik og udvikling af læringsforløb i mere end 20 år. Hun har igennem årene undervist tusindvis af medarbejdere primært i den offentlige sektor, og har i de seneste år også udviklet og holdt kurser om didaktik, blended learning og online læringsforløb.

Troels Bom, selvstændig læringskonsulent og facilitator. Troels har i mere end 25 år trænet fagprofessionelle i at undervise og parallelt hermed bistået organisationer med at få størst mulig effekt af interne lære- og forandringsprocesser. Han har for tre år siden udgivet bogen ’Effektiv undervisning – en håndbog for dig, der underviser som en del af dit job’.

Vært ved webinaret er Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i Forbundet Kultur og Information.

Målgruppe: Webinaret er åbent for alle medlemmer af Forbundet Kultur og Information. Det er gratis at deltage.

Arrangør: Webinaret er arrangeret af Forbundet Kultur og Information.


Sådan deltager du i webinaret:
Du deltager via din computer eller via en tablet eller smartphone.

Deltager du via PC eller Mac, skal du have installeret Adobe Connect appen. Hent appen til PC her og hent appen til Mac her.

Deltager du via tablet eller smartphone, skal du før webinaret have downloadet Adobe Connect appen via App Store eller Google Play.

Kort før webinaret starter, sender vi dig på den mailadresse, som du har angivet ved din tilmelding, et link til møderummet.

Du kan gå ind i møderummet ca. 30 minutter før, webinaret starter. Vi anbefaler, du er inde senest 10 minutter før, så du kan nå at sikre dig, at du har god lyd.

Det er vigtigt, at du deltager live i webinaret, så du har mulighed for at påvirke, hvad der sker undervejs! Du kan deltage aktivt i webinaret ved at være med på chatten undervejs. Her kan du skrive kommentarer, spørgsmål og videndele med de andre webinardeltagere.

Webinaret, inkl. chatten, bliver optaget, så du og andre medlemmer kan se og høre det efterfølgende.


Hvad er et webinar?
Et webinar hos Forbundet Kultur og Information er et live oplæg, hvor du møder en underviser/oplægsholder og andre webinar-deltagere på nettet via din computer, tablet eller smartphone. Du hører underviseren og ser slides og evt. video. Undervejs kan du chatte med de andre deltagere og stille spørgsmål til underviseren og dermed deltage aktivt og påvirke, hvad I kommer ind på. Du behøver blot en computer, tablet eller smartphone, et par høretelefoner og endelig en nogenlund

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 27. april 2021

09.00 - 10.00

Sted Online

Tilmeldingsfrist

22. april 2021

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer