Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

SoMe Manager – Webbaseret miniuddannelse (4 kursusdage) (Februar-marts 2021) (Venteliste)

SoMe Manager er en webbaseret miniuddannelse, bestående af 4 kursusmoduler, som afholdes live over 4 kursusdage. Uddannelsen gør dig fortrolig med de forskellige sociale platforme og formater. Du kommer i gang med at arbejde strategisk med sociale medier, og vi sætter i høj grad fokus på den praktiske del, hvor vi arbejder med at producere det gode indhold. Du får redskaber til mere systematisk at skabe indhold, og du lærer, hvordan jeres budskaber kommer ud over rampen.

SoMe Manager – sociale medier for informationsspecialister og kulturformidlere

Om uddannelsen:
Sociale medier er en effektiv måde til at nå målrettet og præcist ud med sine budskaber i en digital tidsalder. En stor del af virksomheders og organisationers markedsføring foregår derfor i dag på sociale medier, som en ekstra kanal ved siden af website og nyhedsbreve. En kanal, hvor man kan være i kontakt med og i dialog med sine kunder og brugere, og samtidig et sted, hvor organisationen kan brande sig selv.

Skal du arbejde professionelt med sociale medier og måske være ansvarlig for at en virksomheds eller organisations tilstedeværelse på sociale medie platforme, skal du være i stand til at bevæge dig både på et strategisk og operationelt niveau.

Du skal samtidig kunne udvikle indholdskoncepter, som både understøtter virksomhedens eller organisationens strategi, og som opfylder målgruppernes ønsker.

Samtidig kræver det en sproglig bevidsthed, så du kan kommunikere de vigtigste historier, som I ønsker at fortælle, og en udviklet kritisk sans, som tager højde for GPDR og lovgivningen på området.

Som informationsspecialist, kulturformidler, cand.scient.bibl. eller bibliotekar har du ofte en fordel ved at være god til at gennemskue informationsflow i organisationen. Ved at have et godt blik for, hvad brugerne eller kunderne synes er relevant og interessant - at du har evnerne til at kunne si det ligegyldige fra.

På SoMe MANAGER miniuddannelsen kommer vi ind på:

  • Hvordan får du lavet en strategi for sociale medier, der kan bruges i praksis?
  • Hvilke mål skal du stille for arbejdet?
  • Hvilke platforme skal du vælge, og hvordan får du udviklet og skrevet det indhold, du skal bruge?
  • Hvilke redskaber kan du bruge - både af de gratis og dem, som man betaler for?

Undervejs får du tips, ideer og værktøjer, som du kan bruge til at markedsføre din virksomhed, organisation eller dit bibliotek.

Efter at have taget miniuddannelsen vil du:

  • Kunne lægge en strategi og en indholdsplan for sociale medier - enten for et fagområde eller for en organisation.
  • Vide, hvilke platforme der egner sig til hvilke formål og vide, hvordan du finder målgruppen.
  • Have kendskab til de mest gængse redskaber og værktøjer for at lykkes med sociale medier, inklusiv de redskaber som platformene selv tilbyder.
  • Kunne dokumentere din viden om sociale medier.

Overblik over kursusdagene:

Opstartsmøde (1 time): Introduktion til forløbet. Tjek af teknik
Onsdag den 24. februar 2021 kl. 9.00 til ca. 10.00

Modul 1: Lav strategiske afsæt
Mandag den 1. marts 2021 kl. 9.00 – 16.00

Modul 2: Producer det gode indhold
Torsdag den 11. marts 2021 kl. 9.00 – 16.00

Modul 3: Giv indholdet liv
Torsdag den 18. marts 2021 kl. 9.00 – 16.00

Modul 4: Organisér og mål dit arbejde
Torsdag den 25. marts 2021 kl. 9.00 – 16.00

Læs om de enkelte moduler i uddannelsesprogrammet.


Undervisningsform:
Hele uddannelsen er praktisk tilrettelagt med en blanding af introduktioner, øvelser og dialog.

Undervisningformen er en blanding af:

  • Online undervisning sammen med underviseren i et digitalt møderum, hvor I kan dele jeres skærme, se hinanden, tale og skrive sammen
  • Individuel forberedelse og læsning af onlinemateriale på Forbundet Kultur og Informations læringsplatform
  • Gruppeøvelser og individuelle øvelser, hvor man arbejder med delte dokumenter
  • Refleksioner og diskussioner i det digitale møderum
  • Online test efter hvert modul.

Alt sker således online, så du kan deltage i uddannelsen fra alle dele af landet.

For at deltage skal du have adgang til en stabil internetforbindelse, gerne en forbindelse, så du f.eks. kan afspille video fra nettet uden forsinkelser. Dernæst har du brug for en computer med et velfungerende webkamera samt et headset med mikrofon, så du har en så god lyd som muligt. Så kan vi bedst muligt se og høre hinanden, når vi har undervisning!

Er du til stede live, når den online undervisning finder sted på de fire kursusdage, og hvis du efterfølgende består den tilknyttede online test efter hvert modul, får du et eksamensbevis som SoMe MANAGER. Det er din dokumentation for, at du har gennemført den samlede miniuddannelse.

De fire online tests er såkaldte ’multiple choice’ tests, som du gennemfører efter hvert modul. Hver test tager normalt ca. 15-20 minutter at gennemføre og kræver 80% rigtige svar for at bestå.

Der vil være forberedelse til de enkelte moduler, hvor du forventes at have læst og set udvalgt materiale og/eller læringsvideoer, alt afhængigt af det enkelte modul.

Du skal derfor planlægge cirka én times forberedelse før hvert modul.

Uddannelsen er for dig som...
...arbejder med eller gerne vil i gang med at arbejde med digital markedsføring, salg, kommunikation og formidling i en virksomhed, organisation, bibliotek eller lignende.

Uddannelsen er åben for alle interesserede og gennemføres ved minimum 10 deltagere.

Underviser på uddannelsen:
Katrine Thielke er cand. mag i Informationsvidenskab og har arbejdet både i det offentlige og på bureau med kommunikation og det sociale internet. Katrine har undervist i og rådgivet om sociale medier og lavet indhold for en række virksomheder og brands. Hun er nu selvstændig og arbejder med alt fra det praktiske til det strategiske på sociale medier.

Katrine Thielke

Katrine er ekstern lektor på Københavns Universitet og underviser på diplomuddannelsen i sociale medier på DMJX. Hun er bl.a. forfatter til bøgerne Når tasterne taler : konflikthåndtering på sociale medier og Kan trold tæmmes? : trolling og debatkultur i den digitale tidsalder.

Gæsteunderviser om GDPR på Modul 3:
Thorleif Gotved, selvstændig GDPR-konsulent, GotvedPR.

Har du spørgsmål til miniuddannelsen...
... så kontakt Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i Forbundet Kultur og Information, på nb@kulturoginformation.dk eller tlf. 38 38 06 32.

Pris for at deltage i SoMe Manager 2.0 (4 kursusdage + Opstartsmøde):

  • Pris for medlemmer af Forbundet Kultur og Information: 2.995 kr.
  • Pris for ledige medlemmer samt studenter medlemmer: 995 kr.
    (begrænset antal pladser)
  • Pris for ikke-medlemmer: 5.995 kr.

Priserne inkluderer:

  • Fire dages live webbaseret undervisning.
  • Adgang til kursusmaterialer via vores Learning Management System.
  • Adgang til at gennemføre de tests, som giver dig eksamensbevis, hvis du består alle test efter de fire moduler.

Når du deltager i miniuddannelsen, bliver du oprettet som bruger med navn og emailadresse i vores Learning Management System for at kunne få adgang til kursusmaterialer og for at kunne gennemføre online tests. Du bliver også oprettet som bruger på den digitale platform, hvor den webbaserede undervisningen finder sted.

Arrangør: Forbundet Kultur og Information.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 24. februar 2021 - 25. marts 2021

09.00 - 16.00

Sted Online

Tilmeldingsfrist

9. februar 2021

Medlemspris

2.995,00 kr.

Pris for andre

5.995,00 kr.