Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Online konference: Tilbage på sporet – informationssøgning og referencearbejde som kerneopgave i den digitale tidsalder

I en verden, hvor fake news dominerer mediebilledet, og hvor digital dannelse er en mangelvare, er bibliotekernes kerneopgave, som dém der kan levere troværdig og verificeret information om alt mellem himmel og jord, blevet mere og mere vigtig.

Ord som referencearbejde og at verificere viden lyder for nogle måske noget støvet og gammeldags, og området har i en årrække, hvis vi nu skal være helt ærlige, nok stået lidt i skyggen af bibliotekernes kulturelle udvikling og indsats. Men ikke desto mindre er der tale om en væsentlig kerneopgave og grundsten i bibliotekernes virke, som vi i Biblioteksvagten nu ønsker at sætte spotlight på.

  • Hvorfor er det vigtigt?
  • Hvordan sikrer vi os, at vi også i fremtiden har medarbejdere, der mestrer informationssøgning og referencearbejde?
  • Hvad skal der til af prioriteringer i væsnet, og f.eks. uddannelse og kompetencer hos nuværende og kommende medarbejdere?
  • Og hvordan kan vi i væsnet samarbejde om dette vigtige felt, så vi sikrer, at bibliotekerne også i fremtiden kan løfte denne enorme og på alle måder vigtige rolle?

Program:

Kl. 10.30 - 10.35

Velkomst
ved Pernille Schaltz, Biblioteksvagten (formand)

Kl. 10.35 - 11.05

Oplysning og manipulation i den digitale opmærksomhedsøkonomi
ved ph.d., forfatter og filosof Mads Vestergaard, Københavns Universitet

Kl. 11.05 - 11.20

Bibliotekernes opgave i den digitale tidsalder
ved formand for Biblioteksvagten og bibliotekschef Pernille Schaltz, Herning Bibliotekerne

Kl. 11.20 - 11.25

Pause

Kl. 11.25 - 11.55

Folkeoplysningens fortsatte forvandlinger
ved konsulent Jens Thorhauge

Kl. 11.55 -12.30

Frokostpause

Kl. 12.30 - 13.30

Paneldebat: Hvad gør vi/kan vi gøre for at få skabt det nationale fokus på informationssøgningen i bibliotekerne – set fra "mit" perspektiv?

I panelet blandt andre:

  • Pia Henriette Friis, Bibliotekschefforeningen (formand)
  • Søren Mørk Petersen, Det Digitale Folkebibliotek (formand)
  • Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening (direktør)
  • Bo Skøtt, Syddansk Universitet, Institut for Design og Kommunikation (lektor)
  • Pernille Schaltz, Biblioteksvagten (formand)

Moderator: Tine Segel, Forbundet Kultur og Information (formand)

Kl. 13.30 - 13.35

Pause

Kl. 13.35 - 13.40

Præsentation af prisen "Danmarks bedste referencebibliotekar"
ved Vera Daugaard, Biblioteksvagten (projektleder)

Kl. 13.40 - 14.10

Et amerikansk perspektiv
ved Marydee Ojala, editor-in-chief, Online Searcher magazine (US)

OBS: Oplægget holdes på engelsk

Kl. 14.10 - 14.15

Tak for i dag
ved Pernille Schaltz, Biblioteksvagten (formand)

Målgruppe: Konferencen henvender sig til ledere og kompetenceudviklingsansvarlige ved folke- og forskningsbiblioteker samt andre interesserede.

Tilmelding: Tilmeld dig senest den 24. november kl. 12.00 via centralbibliotek.dk 

Arrangører: Biblioteksvagten i samarbejde med Forbundet Kultur og Information og Referencefaggruppen

 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 8. december 2020

10.30 - 14.15

Sted Online

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Gratis