Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Webinar for ledere: Lederskab i konflikter

Destruktive konflikter resulterer ofte i dårlige trivselsmålinger, stress, sygefravær og manglende effektivitet. Omvendt resulterer konstruktive konflikter i nye og innovative løsninger, hvor både ledere og medarbejdere trives.

© Mie Marcussen, Marcussen & Company
© Mie Marcussen, Marcussen & Company

Som leder kommer man let under krydspres i konflikter. Det er lederen, der skal navigere og finde de konstruktive veje i konflikterne, der kan handle om alt fra arbejdstid, løn og trivsel til mål og organisatoriske forhold. Konflikter der samtidig udspiller sig i forskellige kontekster - mellem medarbejdere, i teams, mellem leder og medarbejder, i en ledergruppe eller i forhold til den overordnede ledelse.

På webinaret Lederskab i konflikter arbejder vi med de konflikter, lederen uundgåeligt møder. Temaerne er:

  • Konflikthåndtering på arbejdspladser – jura eller dialog?
  • Psykologiske mekanismer i konflikter
  • Konfliktadfærd på arbejdspladser
  • Lederen som konfliktnavigatør
  • Lederens brug af konfliktmæglerens værktøjer.

Oplægsholder er Mie Marcussen, cand.merc.jur. og master i konfliktmægling, er indehaver af Marcussen & Company og leder af Konfliktnavigatøruddannelsen. Hendes primære arbejdsområde er konflikter på arbejdspladser, men hun har også mægler i nabostridigheder, byggesager, erhvervssager, sager for politiet mellem gerningsperson og offer osv. Mie er derudover ekstern lektor på Københavns og Syddansk Universitet, herunder på KU´s masteruddannelse i konfliktmægling. Tidligere har hun arbejdet 10 år som forhandler og rådgiver indenfor personalejura og personalesager, bl.a. 6 år i DI.

Sådan deltager du i webinaret: Webinaret afholdes af DM via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Er du tilmeldt, får du kort tid før webinaret tilsendt et link til det digitale møderum til den mailadresse, som er tilknyttet din tilmelding.

Målgruppe: Webinaret er forbeholdt ledere, altså medlemmer som har ledelsesansvar.

Deltagergebyr: Det er gratis at deltage (Webinaret er kun åbent for medlemmer, som er ledere).

Arrangør: Arrangementet er en del af rækken af arrangementer under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.

Arrangørerne

Møderækken er arrangeret af Forbundet Kultur og Information i samarbejde med ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog Forening, Danske Scenografer, Den Danske Dyrlægeforening, DM (Dansk Magisterforening), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), Forbundet Kommunikation og Sprog, JA og Konstruktørforeningen.


Da webinaret afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter webinaret er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage i form af at framelde dig webinaret.


Praktiske oplysninger

Tidspunkt 28. oktober 2020

09.00 - 11.00

Sted Online

Tilmeldingsfrist

26. oktober 2020

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer