Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Webinar: Stress og stresshåndering

Vi må have redskaber til at tackle de pressede situationer, der uundgåeligt vil opstå på vores arbejdspladser. Samtidig må vi forstå, at stress ikke bare kan håndteres ved fif og smarte tricks. Det er en proces, der kan tage lang tid. På webinaret hører du om, hvad stress er, og hvordan du kan blive bedre til selv at håndtere det.

Stress er for mange en kompliceret affære. Men det er vigtigt at forstå, at det komplicerede ikke handler om, hvorvidt man er stresset. Det er enkelt at finde ud af, for det kan måles. Det komplicerede er årsagen, og den kan findes på arbejdspladsen, men så sandelig også uden for.

På webinaret hører du om:

  • Hvad er stress? De sidste års hjerneforskning har ændret vores opfattelse af stress
  • Hvilke symptomer fortæller mig, at jeg er stresset?
  • Hvad der giver dig stress? Stresskilder og årsager
  • Konkrete redskaber til at tackle din hverdag, både privat og arbejdsmæssigt.

Du bliver introduceret til et par værktøjer til at håndtere stress ved at blive bedre til at sige fra, fordi du lærer at kende dine grænser. Det handler også om at kunne tænke og handle anderledes, så du kan komme ud af en fastlåst situation.

Thomas MilstedOplægsholder er Thomas Milsted, en af landets mest benyttede foredragsholdere indenfor områder som stress, trivsel og arbejdsglæde. Thomas er tidligere leder af Center for Stress og Trivsel og nu medlem af Stresstænketanken og Tænketanken Lighed i Sundhed, hvor han er med til at udvikle vejen hen mod mere trivsel for medarbejdere, ledere og danskere generelt. Thomas Milsted er forfatter til en række succesfulde bøger, bl.a. Stress, sådan tackler du det (Børsens Forlag, 1999), Stress : grib chancen for et bedre (arbejds)liv (Jyllands-Posten, 2007), Stresset : hvornår har du selv et ansvar? (People’sPress, 2017) og 30 skarpe om arbejdsmiljø og stress (Møller & Milsted, 2018).

Vært ved webinaret er Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i Forbundet Kultur og Information.

Målgruppe: Webinaret er åbent for alle medlemmer af Forbundet Kultur og Information. Det er gratis at deltage.

Arrangør: Webinaret er arrangeret af Forbundet Kultur og Information.


Sådan deltager du i webinaret:
Du deltager via din computer eller via en tablet eller smartphone.

Deltager du via PC eller Mac, skal du have installeret Adobe Connect appen. Hent appen til PC her og hent appen til Mac her.

Deltager du via tablet eller smartphone, skal du før webinaret have downloadet Adobe Connect appen via App Store eller Google Play.

Kort før webinaret starter, sender vi dig på den mailadresse, som du har angivet ved din tilmelding, et link til møderummet.

Du kan gå ind i møderummet ca. 30 minutter før, webinaret starter. Vi anbefaler, du er inde senest 10 minutter før, så du kan nå at sikre dig, at du har god lyd.

Det er vigtigt, at du deltager live i webinaret, så du har mulighed for at påvirke, hvad der sker undervejs! Du kan deltage aktivt i webinaret ved at være med på chatten undervejs. Her kan du skrive kommentarer, spørgsmål og videndele med de andre webinardeltagere.

Webinaret, inkl. chatten, bliver optaget, så du og andre medlemmer kan se og høre det efterfølgende.


Hvad er et webinar?
Et webinar hos Forbundet Kultur og Information er et live oplæg, hvor du møder en underviser/oplægsholder og andre webinar-deltagere på nettet via din computer, tablet eller smartphone. Du hører underviseren og ser slides og evt. video. Undervejs kan du chatte med de andre deltagere og stille spørgsmål til underviseren og dermed deltage aktivt og påvirke, hvad I kommer ind på. Du behøver blot en computer, tablet eller smartphone, et par høretelefoner og endelig en nogenlunde god internetadgang, så kan du være med.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 29. oktober 2020

09.00 - 10.00

Sted Online

Tilmeldingsfrist

26. oktober 2020

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer