Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Digital Manager 2.0 - Webbaseret miniuddannelse (6 kursusdage)

Digital Manager 2.0 er en webbaseret miniuddannelse, bestående af 4 kursusmoduler, som afholdes live over i alt 6 kursusdage. Uddannelsen giver dig et godt og værdifuldt udgangspunkt for at arbejde med digitale projekter og varetage digitale opgaver og bygger således videre på de kompetencer, som du har som f.eks. bibliotekar eller informationsspecialist.

Med corona-krisen er digitale løsninger blevet mere aktuelle end nogensinde før. Vi oplever lige nu det største digitale eksperiment nogensinde med et massivt brug af digitale løsninger: fra online hjemmearbejdspladser til digitale kulturarrangementer.

At have rette kompetencer til den næste bølge af digitalisering er derfor en god investering, både på kort og længere sigt. Det handler om at kunne at løfte virksomheden eller organisationen til det næste digitale niveau.

Miniuddannelsen Digital Manager 2.0 fokuserer på de grundlæggende værktøjer til og principper for udvikling, design og strukturering af digitale løsninger og webapplikationer. Vi starter med at definere forretningslogikken og arbejder hele vejen hen til slutproduktet og det digitale møde med brugeren i tekst og billeder.

På uddannelsen tager vi fat på de mange forskelligartede opgaver og udfordringer, som du møder i din dagligdag som digital leverandør af indhold og services. Vi kommer godt rundt om alt det, du arbejder med i forbindelse med din organisations eller virksomheds website eller andre digitale løsninger.

Uddannelsen tilrettes til de konkrete opgaver, som netop du har – eller gerne vil have. Det gør vi ved i høj grad at arbejde med øvelser og små projekter, som er direkte relaterede til din hverdag.

Digital Manager-miniuddannelsen præsenteres i en revideret og opdateret webbaseret udgave, som her udbydes for første gang.



Overblik over kursusdagene:

Opstartsmøde (1 time): Introduktion til forløbet. Tjek af teknik
Mandag den 8. juni 2020 kl. 9.00 til ca. 10.00

Modul 1: Digitalisering – vejen fra idé til digital succes
Tirsdag den 9. juni 2020 kl. 9.00 - 16.00

Modul 2: Byg den gode brugeroplevelse – Informationsarkitektur og User Experience
Onsdag den 10. juni 2020 kl. 9.00 - 16.00
Tirsdag den 16. juni 2020 kl. 9.00 - 16.00

Modul 3: Forstå grundteknikken bag de digitale løsninger – HTML og CSS
Torsdag den 18. juni 2020 kl. 9.00 - 16.00

Modul 4: Mødet med brugeren – digital kommunikation og grundlæggende marketing
Tirsdag den 23. juni 2020 kl. 9.00 - 16.00
Onsdag den 24. juni 2020 kl. 9.00 - 16.00


Uddannelsens forløb:
På uddannelsen følger vi overordnet den proces - fra start til slut - der ligger bag et succesfuldt webprojekt. Vi starter derfor med forberedelsesfasen. Hvad vil vi opnå? Hvordan planlægger vi? Hvordan sammensætter vi det rette team og arbejder sammen med eksempelvis eksterne partnere?

Disse og mange tilsvarende spørgsmål leder os hen mod at have en plan, der bedst muligt harmonerer med den forretningslogik, som din virksomhed eller organisation bygger på.

Derefter går vi i gang med at arbejde med struktur, organisering, design osv. Sammen med en introduktion til de grundlæggende sprog (HTML og CSS), som webapplikationer er bygget på, lærer vi at designe brugerens oplevelse og skabe en hensigtsmæssig brugergrænseflade.

På det sidste modul tager vi fat på digital kommunikation: digitale tekster, tekstmodeller, mikrotekster osv. – og den grundlæggende online markedsføring, især nyhedsbreve og basal forståelse af marketingsteknikker. Du lærer med andre ord, hvordan I bliver mere synlige og gennemslagskraftige i den digitale verden.

Undervisningformen er en blanding af:

  • Online undervisning sammen med underviseren i et digitalt møderum, hvor I kan dele jeres skærme, se hinanden, tale og skrive sammen.
  • Individuel forberedelse og læsning af onlinemateriale på Forbundet Kultur og Informations læringsplatform.
  • Gruppeøvelser og individuelle øvelser, hvor man arbejder med delte dokumenter.
  • Refleksioner og diskussioner i det digitale møderum.
  • Online test efter hvert modul.

Alt sker således online, så du kan deltage i uddannelsen fra alle dele af landet.

For at deltage skal du have adgang til en stabil internetforbindelse, gerne en forbindelse, så du f.eks. kan afspille video fra nettet uden forsinkelser. Dernæst har du brug for en computer (laptop) med et velfungerende webkamera samt et headset med mikrofon, så du har en så god lyd som muligt. Så kan vi bedst muligt se og høre hinanden, når vi har undervisning!

Modul 1 og 3 varer én kursusdag, mens Modul 2 og 4 kører over to fortløbende og sammenhængende kursusdage.

Er du til stede live, når den online undervisning finder sted på de seks kursusdage, og hvis du efterfølgende består den tilknyttede online test efter hvert modul, får du et eksamensbevis som Digital Manager 2.0. Det er din dokumentation for, at du har gennemført den samlede miniuddannelse.

De fire online tests er såkaldte ’multiple choice’ tests, som du gennemfører bagefter hvert modul. Hver test tager normalt ca. 15-20 minutter at gennemføre og kræver 80% rigtige svar for at bestå.

Efter at have taget uddannelsen vil du:

  • Kunne håndtere webprojekter fra start til slut.
  • Kende til en række effektive værktøjer til de enkelte opgaver i et webprojekt.
  • Kunne rådgive om hensigtsmæssige valg og have dialog med leverandører osv.
  • Kunne dokumentere din viden om digitale løsninger.

Undervisningsform:
Hele uddannelsen er praktisk tilrettelagt med en blanding af introduktioner, øvelser og dialog.

På miniuddannelsen får du adgang til vores online læringsplatform, hvor du som deltager får nem og digital adgang til undervisnings- og læringsmaterialer som slides, links, videoer, opgaver osv.

Selve undervisningen foregår i digitale møderum, dels som holdundervisning, dels som gruppeøvelser.

Der vil være forberedelse til de enkelte moduler, hvor du forventes at have læst og set udvalgt materiale og læringsvideoer, alt afhængigt af det enkelte modul.

Du skal derfor planlægge cirka én times forberedelse før hvert modul, altså fire timer i alt.

Uddannelsen er for dig som...
…arbejder med og som har fokus på de digitale medier og digitale løsninger og som vil gerne have værktøjskassen fyldt op med en lang række grundlæggende, værdifulde og effektive værktøjer og metoder.

Uddannelsen er åben for alle interesserede. Uddannelsen gennemføres ved minimum 10 deltagere.

Underviser på uddannelsen:
Erland Riis LavsenErland Riis Lavsen, digital iværksætter, som har arbejdet med digitale medier og online forretningsudvikling fra internettets start. Han har været med til at uddanne mange tusinde mennesker inden for de digitale medier.

Erland har også stået for utallige digitale projekter, enten i eget regi eller på konsulentbasis. Som underviser er Erland meget engageret og passioneret. Undervisningen foregår med stor fokus på dig som kursist og i en uformel og humoristisk tone.

Har du spørgsmål til miniuddannelsen...
... så kontakt Niels Bergmann, udviklingskonsulent og arrangementsansvarlig i Forbundet Kultur og Information, på nb@kulturoginformation.dk eller tlf. 38 38 06 32.

Pris for at deltage i Digital Manager 2.0 (6 kursusdage + Opstartsmøde):

  • Pris for medlemmer af Forbundet Kultur og Information: 3.995 kr.
  • Pris for ledige medlemmer samt studenter medlemmer: 1.095 kr.
    (begrænset antal pladser)
  • Pris for ikke-medlemmer: 7.995 kr.

Priserne inkluderer:

  • Seks dages live webbaseret undervisning.
  • Adgang til kursusmaterialer via vores Learning Management System.
  • Adgang til at gennemføre de tests, som giver dig eksamensbevis, hvis du består alle test efter de fire moduler.

Arrangør: Forbundet Kultur og Information.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 8. juni 2020 - 24. juni 2020

09.00 - 16.00

Sted Online

Tilmeldingsfrist

1. juni 2020

Medlemspris

3.995,00 kr.

Pris for andre

7.995,00 kr.