Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Det Nordiske Biblioteksnetværk for Integration

Baggrund

Det Nordiske Biblioteksnetværk for Integration blev stiftet i december 2017. Netværkets opgave har hidtil været at skabe en platform for videndeling med afsæt i inkluderende lokale fællesskaber omkring sprogcafeer, læseklubber og andre tiltag for flygtning og indvandrer på folkebiblioteker i de nordiske lande.

Det Nordiske Biblioteksnetværk for Integration har været en del af det nordiske projekt ”Kulturlivets og frivillighedens rolle i integrering og inkludering”- også kaldet ”Inkluderende kulturliv i Norden”. Nordisk Ministerråd og Kulturrådet i Norge har finansieret projektet.

I projektperioden fra december 2017 til november 2019 har Det Kongelige Bibliotek i Danmark varetaget sekretariatsfunktionen.

Ved evalueringen til det afsluttende netværksmøde i november 2019 kom medlemmerne med følgende anbefalinger:

  • Netværkets eksistens og dens resultater burde opretholdes og videreudvikles for at optimere betjeningen af etniske og sproglige minoriteter på bibliotekerne i de nordiske lande.
  • Folkebibliotekerne er den mest tilgængelige og brugte kulturinstitution blandt etniske minoriteter i Norden, og bibliotekerne har derfor et stort inklusionspotentiale.
  • Videreførelsen af Det Nordiske Biblioteksnetværk for Integration vil bidrage til indfrielsen af dette potentiale ved både at koordinere den nordiske indsats og berige netværkets medlemmer med viden og værktøjer.

På baggrund af disse anbefalinger ønsker faggruppen Bibliotekarer i Tværfagligt Samarbejde - BITA at påtage sig videreførelsen af Det Nordiske Biblioteksnetværk for Integration til gavn for alle biblioteksansatte med interesse i området.

Kommissorium