Som studerende kan du altid booke en karrieresamtale og få feedback på dit CV og ansøgning.
Hvis du gør dette, er der 90 % sandsynlighed for, at du har et job tre måneder efter, du har afleveret speciale.
Den bedste gave, du kan give dig selv på studiet, er at lave noget ved siden af.
Jeg vil råde dig til at finde et job – det kan både være studierelevant eller ikke-studierelevant. Når man kigger på statistikkerne, er det dem med studierelevant job, der kommer hurtigst i arbejde.
Men det behøver ikke at være et lønnet job. Du kan også finde et frivilligt arbejde. Det giver ofte lige så stor værdi, nogle gange mere end de lønnede studiejobs, fordi du som frivillig kan få mere ansvar og mere relevante opgaver.
Hvornår du bør gå i gang med at søge job efter studiet
Hvis du begynder at søge job ca. tre måneder inden, du er færdig med dit studie, er der 90 % sandsynlighed for, at du har et job tre måneder efter, du er færdig. Blandt dem, der starter med jobsøgning den dag, de bliver færdige, er kun 30 % i job tre måneder efter – det er en statistik, der går på tværs af hele Københavns Universitet.
Giv dig selv lov til at nyde tiden efter specialet
Men husk nu også at lægge noget ferie ind, og giv dig tid til at nyde, at du har afleveret speciale og er færdig. Det kan nemt blive en hård overgang at aflevere speciale og starte fuldtidsjob dagen efter.
Så giv dig selv lov til at nyde, at du er færdig og har klaret flere års hårde studier, inden du kaster dig ud i dit første job.
Som studerende kan du altid booke en karrieresamtale og få feedback på dit CV og ansøgning.