Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Dimittend? Ledig? Ferie? Her er de ting, du skal huske!

Sommerferien er begyndt, og for mange studerende er den synonym med forandring. Hvis du tilmed er dimittend, så er der vigtige ting at forholde sig til – uanset om du starter fuldtidsarbejde eller er på dagpenge.

Nyuddannet? Husk at brug dit forbund

Hvis du er jobsøgende

Selvom karrieren allerede begynder ved studiestart, så ender mange studerende med at være ledige i en periode efter endt uddannelse. Det er helt normalt, at nyuddannede oplever ledighed.

Det er vigtigt, at du gør dig selv synlig - det kan du bl.a. gøre ved at kontakte gamle kolleger, virksomheder du har skrevet opgave om, tale med undervisere og bruge LinkedIn. Et netværk er til for at blive brugt, og i dag lander mange deres første job gennem netværk og får stillinger, der ikke har været slået op.

Dagpenge – meld dig ind i AKA

Hvis du vil have dagpenge, skal du melde dig ind i en a-kasse. Derefter skal du melde dig ledig i dit lokale jobcenter, sende en ledighedserklæring og lægge dit CV ud på jobnet.dk. 

Har du fået jobbet?

Har du landet dit første job eller er ved at gøre det, så send din kontrakt forbi os – vi hjælper dig med at få den løn, du er berettiget til.

Nedsat kontingentsats for dimittender

Hvis du er blevet færdig med din uddannelse, så husk at du får nedsat kontingent de første 6 måneder som ledig dimittend. For 31 kr./mdr. får du adgang til alle vores medlemstilbud og kurser, rådgivning om løn og ansættelse, feedback på CV og ansøgninger mv.

Hvis du holder ferie

1. september 2020 trådte den nye ferielov i kraft. Med den nye ferielov ændres optjening og afvikling, så du kan holde ferie samtidig med, at du løbende optjener ferien – den såkaldte samtidighedsferie. Det betyder, at du fremover optjener 25 feriedage fra 1. september til 31. august året efter (ferieåret). Du kan så samtidig og ind til den 31. december afholde ferie. Du har altså 16 måneder til at afholde ferien.

Er der noget du er i tvivl om?