Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
28. januar 2020

Tilmeld dig lederuddannelsen i psykisk arbejdsmiljø

Lederuddannelsen i psykisk arbejdsmiljø skal klæde statslige ledere yderligere på til at varetage det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdspladser. Nu starter der hold op på ny i februar og marts.

Skal man trives godt på sin arbejdsplads, er en af de helt afgørende faktorer et godt psykisk arbejdsmiljø. Det har en positiv betydning for både helbred, trivsel, produktivitet og sygefravær, når vi befinder os godt på jobbet. Derfor er der også masser af gode grunde til som statslig leder at tilmelde sig den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø, som udbydes i et samarbejde mellem AC, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, OAO, LC og CO10.

Uddannelsen er målrettet de ledere, der ønsker at arbejde særligt med at fastholde og udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø. De vil få styrket deres viden og modtage konkrete redskaber til at forebygge samt håndtere det psykiske arbejdsmiljø blandt deres medarbejdere.

Positive tilbagemeldinger

‍Uddannelsen kører over tre kursusdage fordelt over et halvt år. De forventes cirka 24 deltagere på hvert hold. Der bliver taget udgangspunkt i deltagernes daglige ledelsesopgave, og der bliver mulighed for at afprøve det lærte imellem kursusdagene. I den mellemliggende periode vil der være netværksmøder, som bliver faciliteret af en underviser.

Tilbagemeldingerne fra kursisterne på de første hold er positive. For eksempel gav en kursist uddannelsen følgende ord med på vejen: ”Meget kompetente og engagerede undervisere, der er gode til at bringe real life eksempler ind i oplæggene. Interessante medkursister der gerne deler ud af erfaringerne”.

Uddannelsen blev besluttet oprettet af de statslige parter under OK18.

Holdene starter op henholdsvis den 24. februar og den 3. marts. Tilmeldingsfrist den 10. februar.

Læs mere og tilmeld dig her