Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

12 sætninger du bør undgå

En undersøgelse fra 2019 viste, at hver femte dansker siger op på grund af chefen. Hvis du vil undgå at dine medarbejdere smutter, så prøv at slet disse 12 sætninger fra dit sproglige repertoire.

’Fordi jeg siger det!’ virker dårligt mod børn og endnu dårligere mod voksne

 

  1. ’Gør det på min måde.’ Hvis du ansætter dygtige folk til at benytte deres kompetencer til at løse en opgave, men så alligevel dikterer processen, vil det dræbe deres motivation

  2. ’Det kommer aldrig til at ske.’ Aldrig? Der vil altid være muligheder. Bruger du ordet ’aldrig’, fremstår du uprofessionel og begrænsende.

  3. ’Forstår du hvad jeg siger?’ Det er altid fornuftigt at sikre, at man er på samme side, men prøv at gøre det på en mindre nedladende måde.

  4. ’Det kommer ikke dig ved/det skal du ikke blande i.’ Hvis noget har med en opgave, et projekt eller teamet at gøre, kommer det alle ved.

  5. ’Det var min idé.’ Det er ikke det vigtigste at fokusere på, hvem der skal have æren, særligt ikke hvis det er dig selv. Et team gør tingene sammen og fokuserer på fælles mål og resultater.

  6. ’Du gør det forkert.’ Der er mange måder at fortælle nogen, at de måske er på afveje. Man kan også have forskellige måder at nå til samme destination på; tag en dialog om det i stedet for.

  7. ’Før du begynder, så lad mig lige sige…’ Kommunikation er afgørende for godt samarbejde. I stedet for at lukke folk ned, så opfordr dem til at fortælle. Lyt før du taler.

  8. ’Det vidste jeg godt.’ Selv hvis du gjorde, så lyt igen. Måske lærer du noget nyt denne gang.

  9. ’Fordi jeg siger det.’ Sætningen der vil få alle til at rulle med øjnene og miste respekten for dig. Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

  10. ’Det må du have misforstået.’ Det hænder, at folk misforstår hinanden, men det er uprofessionelt og respektløst at antage at misforståelsen alene skyldes den anden person.

  11. ’Hvad får jeg ud af det?’ Bare nej – prøv i stedet med ’hvad får vi ud af det?’.

  12. ’Det er mig, der er lederen.’ Det er alle klar over. Hvis du opfører dig som én – ved at lade dine ansatte passe sit arbejde og ved at motivere og støtte dem – er det ikke nødvendigt at minde dem om det.

Okay. Hvad skal jeg gøre i stedet for?

Alle kommer til at sige dumme ting engang i mellem.

I Ballisagers seneste kandidatanalyse fra 2021 er der nogle bud på, hvad danskerne efterspørger hos deres leder; det er blandt andet at være en dygtig kommunikatør og bevare overblikket på teamets vegne.

 

Kilde: Væksthus for ledelse 

Oprindeligt blogindlæg på engelsk af Lolly Daskal, prisvindende ledelsescoach

Ballisagers kandidatanalyse fra 2019