Stine Kjellerup Weymann

Hvad fik dig til at blive leder?
- Jeg har nok en indre drivkraft, der betyder, at jeg slet ikke kan lade være. Jeg brænder for at få ting til at ske, så jeg tænkte tidligt i mit arbejdsliv, hvorfor ikke også få indflydelse på, hvad der skal ske? Udover muligheden for indflydelse er det vigtigste relationerne. Det at stå med en kompleks opgave eller problemstilling og få en masse kloge mennesker til at arbejde sammen på den gode løsning, det er en skøn udfordring.

Hvordan kom du dertil, hvor du er i dag?
- Jeg arbejdede i en periode som assisterende product owner (ansvarlig for et fagligt produkt, red.) og ledede også mindre projekter, indtil jeg fik opbygget troen på, at det her var noget, jeg kunne. Jeg har løbende taget uddannelsesforløb inden for personale- og projektledelse, men jeg har klart lært mest om ledelse i praksis. Ledelsesteori og styringsmekanismer kan være nyttig ballast, men man kan ikke læse sig til at blive en god leder.

Var der noget særligt, der motiverede dig?
- På min arbejdsplads er der en meget flad struktur, hvor det er vigtigere, hvad man bringer til bordet, end hvor mange stjerner man har på skulderen. Jeg oplever, at det gør det nemmere at få det bedste frem i medarbejderne, sammenlignet med meget hierarkisk opbyggede organisationer. Den åbne kultur har gjort det nemmere for mig at være »ny i klassen« i forhold til min ledelsesrolle. Det har også været godt for mig med et lille skub ud af min komfortzone, ved at jeg blev opfordret til at påtage mig lederrollen, og at der blev vist tillid til, at jeg kunne løfte opgaven.

Oplevede du barrierer på din vej til ledelse?
- Man er ofte sin egen værste fjende. Det med at tro på, at man gør det godt nok, og være relativ ligeglad med, hvad andre tænker, det kommer ikke fra dag et. Men som leder kan man aldrig gøre alle tilfredse, og det skal man lære at rumme. Det sværeste i starten var, at jeg skulle mene noget om alting og træffe beslutninger hele tiden, men det er også kompetencer, man opbygger - for eksempel ved at begå en masse fejl og finde ud af, at jorden ikke går under af den grund.

Hvad er dit råd til andre, der vil ledervejen?
- Det kan være angstprovokerende at træde frem og stille sig i skudlinjen. Mit bedste råd er ikke at være bange for at begå fejl undervejs. Man skal kunne skærme sig selv i de perioder, hvor bølgerne går højt. At påtage sig en lederrolle er en fantastisk mulighed for at blive klogere på sig selv og andre og selvfølgelig at få mulighed for at tegne en retning, som andre (forhåbentlig) kan se en mening i og har lyst til at følge.