Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Henriette Ritz Kylmann

Man bliver ikke født leder Henriette Ritz Kylmanns vej til rollen som leder har været en naturlig opstigning i graderne, og hun elsker sit arbejde. Husk, at ledelse er mange ting, siger hun.

Henriette Ritz Kylmann. Foto: Simon Klein-Knudsen

Henriette Ritz Kylmann

Stilling: Biblioteksleder, Dragør Bibliotekerne
Uddannelse: Diplomuddannelsen i ledelse,
Professionshøjskolen Metropol.
Cand.mag. i kultur og formidling, med speciale
i børne- og ungdomskultur, Syddansk
Universitet. Bibliotekar DB, Danmarks
Biblioteksskole.
Tidligere: Afdelingsleder i B&U på Gentofte
Hovedbibliotek, strategisk udvikler og koordinator
ved HvidovreBibliotekerne, projektleder
på skrivOpgave.dk, regional børnekulturkonsulent.
Alder: 48 år

Hvad fik dig til at blive leder?
- Jeg har altid haft lyst til at have indflydelse og sad for eksempel i elevrådet i folkeskolen. Gennem hele livet har jeg gjort opmærksom på det, hvis jeg ser noget, der kan gøres bedre. Så det at blive leder har også noget at gøre med, hvilken type man er. Men jeg mener ikke, at der er fødte ledere. For først og fremmest handler ledelse om en grundlæggende lyst til at observere, reflektere og tage ansvar.


Hvordan kom du dertil, hvor du er i dag?
- Da jeg var projektleder, ønskede jeg mere ansvar, og som afdelingsleder fik jeg personaleansvar og delvist økonomisk ansvar, men havde stadig ikke ansvar for det store billede, og det savnede jeg. Men jeg skiftede arbejdsplads undervejs, da jeg ikke syntes, det var optimalt at gå fra kollega til leder i samme organisation.


Var der særlige forhold, der hjalp dig på vej?
- Undervejs har jeg haft ledere, der sagde, at de troede på, at jeg ville kunne lede. Og før jeg blev projektleder på skrivOpgave.dk, var jeg i tvivl om, om jeg vidste nok om selve indholdet i jobbet, selv om jeg havde de egenskaber, de ledte efter. Jeg havde en drøftelse med den ansvarlige afdelingsleder, som sagde, at hun allerede havde tænkt på mig til stillingen, hvilket var en stor støtte. Jeg ser det faktisk som en helt central opgave for ledere at opmuntre de medarbejdere, der overvejer ledelsesvejen.


Har du oplevet barrierer på din vej til ledelse?
- Hvor god skal man være til noget, før man påtager sig opgaven? Det har været en barriere selv at tro på, at det her kan jeg godt, og tage skridtet. Der er stor hjælp at hente i ledernetværk – for eksempel i ens fagforening – fordi man sparrer med andre ledere. Og man skal huske, at man ikke behøver at kunne alt fra første dag.


Hvad er det bedste ved jobbet?
- Grundlæggende er ledelse bare sjovt. Selvfølgelig kan det også være hårdt og frustrerende og tære på ens tålmodighed, men jeg har aldrig fortrudt. Som leder er du den, der uddelegerer, motiverer og fejrer, når det går godt, men også den, der tager de vanskelige samtaler. Du har muligheden for at få koblet folk sammen og tilvejebringe nye muligheder. Det er en ret unik position at stå i.


Har du gode råd til andre, der vil gå ledervejen?
- Et stillingsopslag er arbejdsgiverens ønskeliste. Du behøver ikke at kunne sætte hak ved alt. Og husk, at ledelse er mange ting, før du afskriver det. Det er en god idé at prøve kræfter med projektledelse eller frivillig ledelse og så finde ud af, hvor meget personaleansvar man har lyst til. Det er også en god idé at være en del af et ledernetværk, for ledelse er en holdsport, som godt kan spilles på tværs af organisationer og fagfelter.