Studerende: Det private er lig mindre bureaukrati og mere faglig interesse

Hvilke tanker gør du dig om at søge job i den private sektor, når du er færdig med din kandidatuddannelse?
- Jeg har fået et spændende erfaringsgrundlag via studiejob i det private, som jeg gerne vil udvide, når jeg er færdiguddannet. Men som kulturformidlingsstuderende på Københavns Universitet føler jeg, at jeg udelukkende bliver uddannet til det offentlige arbejdsmarked. Den følelse bør man jo ikke have. Mange midler til kulturområdet kommer fra den private sektor, så som studerende bør vi få en forståelse for begge sektorer.

Hvorfor føler du, at du kun uddannes til et job i den offentlige sektor?
- Cases tager typisk udgangspunkt i offentlige institutioner, og underviserne har stort set kun en baggrund fra det offentlige, hvilket afspejles i undervisningen. Jeg synes, at universitetet har et kæmpe ansvar for at bygge bro mellem de studerende og flere forskellige job. Især nu, hvor vi lever i en tid med stor omskiftelighed og mange midlertidige stillinger. Hvad er det for et arbejdsmarked, man kommer ud til?

Hvad forestiller du dig, er fordelene ved et job i den private sektor?
- Mit indtryk er, at der er mange brancher, man kan arbejde indenfor, og at organisationerne ofte er drevet af faglig interesse. Derfor ikke bare bruger og styrker man sin faglighed – man lærer nyt. Når jeg sammenligner mine studiejob i det private med mit praktikophold i en statsstyret organisation, er det mit indtryk, at det private har mindre bureaukrati og administration – der er kortere vej til toppen og fra idé til handling. Og når man arbejder kreativt, som man ofte gør på kulturområdet, virker det for mig somme tider som demotiverende langsomme processer og fem ledelseslag, man kan skal igennem, før man kan implementere noget.

Hvad forestiller du dig, er ulemperne ved at arbejde i den private sektor?
- At arbejdsvilkårene ikke altid er lige så gode – men det er nok en myte, som jeg også gerne selv vil være med til at aflive.

Hvad vil dit første skridt være på vej mod et job i den private sektor?
- Mit første skridt har jeg taget via mine studiejob, men efter endt uddannelse vil jeg bruge mit netværk. Når man snakker med fagfæller om jobsøgning, tvinger man sig selv til at sætte ord på, hvad man gerne vil arbejde med, og hvad man kan.

Og så har jeg en fagforening, som sætter fokus på, hvad det private kan tilbyde, og som faciliterer forskellige netværk, uanset hvor man er i sit arbejdsliv.

Tror du, at der vil være barrierer på din vej til et job i det private?
- Måske i form af min uddannelse i sig selv. Men der kan jo være store forskelle fra virksomhed til virksomhed i forhold til, om de vil ansætte folk med en profil som min.

Har du gode råd til andre studerende, der også overvejer at søge ud i det private?
- Tag selv ansvar. Undersøg, hvilken virksomhed du vil arbejde hos. Tag initiativ, og søg stillinger, der ikke er slået op. Prøv både stillinger i det private og offentlige, gerne under studiet, så du så tidligt som muligt finder ud af, hvad der passer til dine behov og fremtidsplaner. Vores fagforening melder om en højere dimittendledighed og kamp om stillingerne under corona, og derfor er det ikke nødvendigvis nok, at man har tilegnet sig de kompetencer, man har fået at vide, at virksomhederne efterspørger. Mange har valgt it fremfor kultur med henblik på at øge jobmuligheder, men det er ikke nødvendigvis nok – så jeg håber, at folk også har valgt ud fra en ægte interesse.

Hvad er dit drømmejob?
- International kulturformidling med fokus på kulturmøder, for eksempel hos Dansk Kulturinstitut. En organisation som African Library Project synes jeg også, er fantastisk. Vi er nødt til at have en uddannet verdensbefolkning, og her er bøger og biblioteksprojekter magiske. Generelt er projekter og job, som er med til at opfylde FN’s Verdensmål og gør en forskel, meget attraktive.

Interviewet blev oprindeligt bragt i Forbundet Kultur og Informations folder »Job i det private? Virksomhederne har brug for dine kompetencer« udgivet marts 2021.