Data Governance Lead

Hvad er dine opgaver i stillingen som Data Governance Lead?
- Min primære opgave er at få styr på vores forretningsdata. Som mange andre virksomheder er LB Forsikring på en transformationsrejse, hvor det handler om at få bedre styr på og mere ud af de data, vi har.

Jeg skal implementere en ramme for, hvordan vi styrer vores data. Derudover skal jeg implementere et datakatalog over virksomhedens væsentlige dataaktiver og landskabet omkring dem; hvordan de lever i relation til processer og systemer, hvilke forretningsgange de er en del af, hvilke reguleringer, for eksempel finansielle, der styrer dem, hvilke personer og roller der er inde over og så videre.

Derudover har jeg en del sideprojekter, for eksempel inden for compliance og information governance. På det område er der masser opgaver for bibliotekarer i det private; at bygge begreber og policies, man kan bruge som labels på strukturerede og ustrukturerede data. For eksempel filer, der ikke må ses udenfor organisationen.

Hvilken værdi skaber du i jobbet i kraft af din uddannelse?
- At have blik for, hvordan man gør viden bredt tilgængelig for andre og formidler den til forskellige interessenter. Jeg er med til at sikre, at mine kolleger kan finde de informationer, de har brug for, på tværs af afdelinger. Her er evnen til at skabe struktur og systematik vigtig. Det handler blandt andet om at kunne etablere begrebsmodeller, som standardiserer centrale begreber, som er vigtige for organisationen, for eksempel hvad et »salg« er. Det lyder enkelt, men kræver indsigt og interessenthåndtering.

Hvilke kompetencer er de vigtigste i dit job?
- At sætte sig ind i andres problemer og identificere, hvordan man kan hjælpe. Her har for eksempel referenceinterviews fra biblioteksskolen været nyttige; folk ved ikke altid, hvad
de har behov for – det er en situation, man kan overføre til mange andre sammenhænge, især som konsulent. Derudover organisering af information og anvendelse af indsigter om informationsadfærd – eller brugeradfærd.

Hvad fik dig til at søge job i det private?
- Jeg har været ansat 10 år på DTU og tre år på CBS, men egentlig havde jeg ambitioner om at arbejde i det private, da jeg blev uddannet i 2003. Jobmarkedet var dog ikke så »varmt« på det tidspunkt, især ikke til at ansætte folk inden for videnstyring og knowledge management, som jeg havde specialiseret mig i. Heldigvis fik jeg mulighed for et vikariat på CBS Bibliotek, som blev begyndelsen på 13 spændende og udfordrende år i universitetssektoren, hvor universitetsbibliotekerne gennemgik kæmpestore forandringer. Drømmen om et job i det private spøgte dog stadigvæk, så i 2016 besluttede jeg mig for, at nu skulle det være.

Hvad gjorde du helt konkret?
- Jeg brugte mit netværk. Ringede til gamle studiekammerater, blandt andet hos Devoteam, hvor jeg også endte med at få et job. Alle mine job har jeg fået via mit netværk på den ene eller anden måde, både opslåede og ikke-opslåede stillinger. Typisk tjekker jeg mine kontakter på LinkedIn og tager kontakt til interessante profiler. Mit nuværende job startede også med en kaffesamtale på den baggrund.

Oplevede du barrierer på din vej til ansættelse i det private?
- Min oplevelse er tværtimod, at titlen »bibliotekar« er et stærkt brand. Arbejdsgiverne ved, at de kan noget med systematisering. Bibliotekarer er nogle, der hjælper og ikke sætter sig selv over andre. Det er der mange, der kan se noget værdifuldt i.

Ansættelsesprocessen hos Devoteam var lang, fordi de skulle afdække, hvordan jeg passede ind som profil, og om min personlighed kunne klare et job som konsulent. Jeg er for eksempel ikke særlig ekstrovert, og som konsulent bliver man hele tiden kastet ud i nye ting, hvilket er spændende, men også hårdt.

Hvad synes du, er fordelene ved at arbejde i den private sektor?
- Jeg synes ikke, forskellen er så stor. Der er de samme organisatoriske udfordringer i universitetsbranchen som i den finansielle sektor. Ligeså snart en organisation har en vis størrelse, er der bureaukrati – privat eller ej. Men hvis ledelsen beslutter sig for et skifte,  kan tingene gå hurtigt. Hos Devoteam var organisationen dog helt flad; det var virkelig et meritokrati, hvor evner og resultater blev direkte belønnet.

I det private er der en del omorganiseringer og måske mere hire and fire – men den del synes jeg også, har ændret sig i det offentlige; folk bliver ikke længe, hvis ikke de har viljen og evnerne til at tilpasse sig udfordringer. I universitetssektoren var fagforeningsarbejdet mere struktureret og tydeligt, som samarbejdet mellem medarbejderrepræsentanter og ledelsen. Det fungerede rigtig godt.

Min oplevelse er, at goderne i den private sektor er mindst lige så gode som i den offentlige sektor. Det gælder ferie og fleksibilitet omkring arbejdstid, for eksempel ved barns sygdom. Lønnen i det private er også væsentlig højere, inklusiv goder som betalt frokost, sygeforsikringer med videre.

Mikaels råd til andre, der vil søge job i det private:

1. Ræk ud til dem, du kender, og spørg dem, hvad de arbejder med, og vurdér, om du synes, det lyder spændende.
   
   
2. Brug tid på at tænke over, hvad der motiverer dig og giver dig energi. Hvis du elsker struktur og at gøre data og information mere tilgængelig i en organisation, er der ikke lang vej til et job i det private.
   
   
3. Omsæt begreber fra bibliotekarverden, så det giver mening for folk udefra. Jeg plejer at sige til folk, at jeg kan alt det »kedelige«, som de andre ikke gider lave, men som er afgørende og fundamentalt at have styr på i virksomheden. Der er brug for bibliotekarer og informationsspecialister derude. De private virksomheder har syltet dataområdet i lang tid, så nu investerer de i at få styr på data – så der er masser at gå i gang med.
   
   

Interviewet blev oprindeligt bragt i Forbundet Kultur og Informations folder »Job i det private? Virksomhederne har brug for dine kompetencer« udgivet marts 2021.