Hvad enten du afslutter din uddannelse med speciale eller projekt, vil du måske opleve en lidt mærkelig overgang fra studieliv til arbejdsliv. Ikke mindst fordi arbejdsdelen af livet kan lade vente på sig for nyuddannede akademikere.
Det kan være frustrerende at opleve, at verden ikke står og venter spændt på dig, når du nu har fået knoklet dig færdig. Væbn dig med tålmodighed.
Selvom du har prøvet det før, så lad være med at tro, du ikke kan blive bedre.
Får du mulighed for at komme på jobsøgningskurser, så tag imod det.
Brug rådgivningstilbuddene i Forbundet Kultur og Information og i dagpengesystemet. Det er en tidskrævende kunst at søge job. Men hvis du gør det rigtigt, er der meget større chance for succes.
Der er heldigvis mange nyuddannede, der har arbejde allerede, inden de dimitterer. Men der er også mange, der nu begynder jagten på det første job. Vejen dertil kan være besværlig men også lærerig.
De første 1-3 job bliver for rigtig mange nyuddannede løsere ansættelser i form af vikariater og projektansættelser. Det er helt normalt og giver en bred erfaring, og det er en god måde at få foden indenfor på.
Find jobbet
Husk at brug KI's jurister til at drøfte din løn og ansættelseskontrakt, inden du skriver under. Vi kan hjælpe dig til at få en højere løn og de bedst mulige ansættelsesvilkår i dit første job.
Se vores telefontider under 'Kontakt os'.