Alle virksomheder bruger jobsamtalen som en del af rekrutteringsprocessen. For arbejdsgiveren har samtalen til formål at vurdere dine kompetencer og kvalifikationer i forhold til den ledige stilling og at finde ud af, om du vil passe ind i organisationens kultur.
At blive kaldt til samtale er en sejr. Arbejdsgiveren har vurderet, at dine kvalifikationer og kompetencer matcher den stilling, du har søgt. Herfra er det marginalerne og kemien, der tæller.
Men du kan ikke læne dig tilbage nu. Du skal forberede dig godt til samtalen. Den research, du lavede, da du skrev ansøgningen, skal findes frem igen og nærstuderes. Er der sket noget i mellemtiden, som du skal vide?
Forbered nogle spørgsmål om stillingen, organisationen og hverdagen der. Måske kender du en, der er eller har været ansat i organisationen, som kan fortælle dig om ansættelsesudvalget, så du kan målrette dine spørgsmål derefter.
Til samtalen gælder det samme princip som i ansøgningen – show, don’t tell.
Du vil sikkert blive spurgt om konkrete eksempler, der kan illustrere både dine personlige og faglige kompetencer. Jo flere du har på rede hånd, jo bedre.
Forbered eksempler på episoder, hvor du løste dine arbejdsopgaver rigtig godt, og hvor det gik mindre godt. Husk at gøre dig overvejelser om, hvad du har lært af de episoder, der gik mindre godt.
Vær sikker på, at du ved, hvor samtalen foregår, og hvordan du kommer derhen. Det dur ikke at komme for sent til en jobsamtale. Til samtalen kan du medbringe alt, hvad du har af eksamensbeviser, anbefalinger, artikler du har skrevet osv. Så har du noget at vise frem, hvis de spørger. Medbring kopier, så ansættelsesudvalget kan beholde papirerne.
Under jobsamtalen er der er nogle uskrevne regler for, hvad der skal ske. Det første indtryk er vigtigt, og hvis du ved, du bliver nervøs, kan du forberede lidt small talk. Det kan være om vejret, den bygning de har til huse i, at du er glad for, at de vil se dig eller noget andet. Du kan også fortælle dem, at du er nervøs - det er helt ok at sige, og det hjælper nogle gange på nervøsiteten!
Typisk vil en fra ansættelsesudvalget først fortælle om organisationen og den ledige stilling. Du vil sikkert blive bedt om at fortælle lidt om dig selv, og hvorfor du har søgt netop denne stilling.
Derefter er samtalen en dialog med en række spørgsmål og svar og til sidst slutter I af med, at de fortæller dig, hvordan det videre forløb vil være. Derefter følger måske lidt mere small talk, inden I siger farvel og tak for i dag.
Nu kan du overveje, om du vil have jobbet, hvis du får det tilbudt.
Hvordan var kemien mellem dig og ansættelsesudvalget? Var indholdet i stillingen sådan, som du forventede?
Hvis du beslutter, at du ikke er interesseret i jobbet er det mest fair at ringe op til arbejdsgiveren så hurtigt som muligt.
Vil du derimod gerne have jobbet, kan du overveje at sende dem en mail, hvor du siger tak for en god samtale, lader dem vide, at du stadig er interesseret, og evt. kort opridser et par relevante takeaways fra samtalen, fx "særligt x, x og x bekræftede mig i at der er et godt match". Det er også en mulighed for at få sagt en pointe eller argument, du glemte at sige til jobsamtalen.
Du kan også nøjes med at vente på deres opkald. Hører du ikke noget til den aftalte tid, er det helt okay selv at ringe op.
Skulle du få afslag, er det vigtigt, at du tager dig tid til at få en ordentlig snak med en af dem, der har været med til samtalen. På den måde kan du få feedback på, hvad du gjorde godt, om du gjorde eller sagde noget, der var mindre godt, og hvordan de vurderede dine faglige og personlige kompetencer. Hvis du ikke har mod på at høre det hele den dag, de ringer med afslaget, så ring op et par dage efter.
Får du tilbudt stillingen, begynder lønforhandlingen. Husk at kontakte din lokale tillidsrepræsentant, hvis du har en sådan, eller ring eller skriv til os.
