Find inspiration til, hvordan du begynder din jobsøgning i udlandet.
Det kan være en uoverskuelig opgave at finde ud af, hvor du skal starte sin søgen efter relevante jobs i udlandet. Nedenfor finder du nogle forslag til, hvor du kommer i gang.
Generelle jobbaser
Derudover er der mange generalistjobdatabaser på nettet. Et godt udgangspunkt er de akademiske stillinger. Prøv fx Akademikernes Jobbank, hvor du kan afkrydse, hvilke lande du vil søge job i og angive søgeord, så du finder jobbanken relevante stillinger til dig.
Denne side har også samlet forskellige jobsøgningsportaler i hele verden, og man kan søge direkte på siden efter jobs.
I Norge findes careerjet.no, der er en avanceret jobsøgningsmaskine samt nav.no, der er den norske arbejdsformidling.
I Sverige findes der bl.a. jobline.se
Der findes også meet a student i Sverige for dig som er studerende.
Du kan også prøve Jobindex' søsterportaler. Gå direkte til dem her:
Sverige: jobbsafari.se
Norge: jobbsafari.no
Grønland: jobindex.dk/job/groenland
Ofte bliver stillinger i EU besat gennem concours. Det er udvælgelsesprøver, som EU bruger, når de rekrutterer kandidater til faste stillinger.
Sådan søger du job i EU
Concours er EU's udvælgelsesprøver og typisk en indgang til job ved kommissionen, rådet og parlamentet. Du kan også blive ansat i andre EU-institutioner, fx EU-Domstolen eller i EU's agenturer.
Du kan søge en concours, hvis du er:
Concours administreres af EPSO (EU’s personaleudvælgelseskontor).
Læs mere hos EPSO: https://epso.europa.eu/home_da
Læs mere om udvælgelsesprøverne:
https://eutraining.eu/new-to-eu-exams
FN tilbyder flere forskellige slags job, fx er der særlige job for nyuddannede og yngre kandidater. På https://careers.un.org finder du stillinger, der er slået op i FN-regi. Her kan du også vælge at søge på udstationeringssted eller specifik FN-organisation.
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes af FN. Den er ofte ikke til forhandling men afhænger af det niveau, stillingen er klassificeret efter, og hvor den er placeret geografisk. Afhængig af skattereglerne i det land, hvor du skal arbejde, vil du blive skattefritaget.
Derudover får du ofte tillæg, hvis du skal have familie med, ved særlig fare i udstationeringslandet, til ud- og hjemtransport osv.
Læs om løn i FN
Junior Professional Officer (JPO)
JPO-programmet henvender sig til nyuddannede eller kandidater med 2-3 års erhvervserfaring. Typisk vil du blive ansat på en etårig kontrakt, hvor der er mulighed for at blive forlænget i yderligere to år. Du bliver ansat af FN, men din ansættelse finansieres Danida.
For at kunne søge en JPO-stilling skal du:
Udenrigsministeriet slår ledige JPO-stillinger op på deres hjemmeside. Du kan oprette en jobagent, så du modtager opslagene på mail. Udenrigsministeriet udvælger og indstiller de danske kandidater. Hvis du bliver udvalgt skal du til en samtale i den pågældende FN-organisation.
Læs mere om JPO-programmet
Young Professionals Programme (YPP)
YPP er FN's talentudviklingsprogram. For at komme i betragtning til YPP-programmet skal du til en optagelsesprøve. Det er en skriftlig prøve på op til 5 timer.
YPP er et toårigt program men henblik på efterfølgende fastansættelse. For at aflægge prøve skal du:
Læs mere om YPP-programmet
FN-frivillig i en FN-organisation (UNV)
Mellemfolkeligt Samvirke udsender ca. 10 FN-frivillige om året med erfaring inden for demokrati. Selve UNV-programmet efterspørger ofte en bredere profil, fx erfaring med logistik, IT og sundhed.
Du kan registre dig i FN’s frivillig-database UNV Roster. Som godkendt kandidat i UNV Rosteren kan du også blive tilbudt stillinger, som ikke er finansieret af Danmark.
Du skal være opmærksom på, at der ikke er tale om en normal, lønnet ansættelse. Som FN-frivillig får du derimod:
Kontraktvilkårene følges både, når du rekrutteres af Mellemfolkeligt Samvirke eller direkte af UNV via Rosteren.
Læs mere om at være FN-frivillig
Læs om udsendelse som FN-frivillig gennem Mellemfolkeligt Samvirke
Praktik
Du kan blive praktikant i FN, hvis du er kandidatstuderende. Praktik er ulønnet, og du får ikke tilskud til rejse eller ophold.
Det er muligt at få dagpenge, mens du søger job i udlandet.
Som udgangspunkt skal du opholde dig i Danmark for at få dagpenge. Vil du søge drømmejobbet uden for Danmarks grænser, er der dog tre muligheder for at få dine dagpenge med, hvis du søger arbejde i et EØS-land.
Læs om reglerne for dagpenge, når du søger job i udlandet hos Akademikernes A-kasse