Forbundet er repræsenteret i Akademikerne (AC). Her sidder hovedbestyrelsens næstformand i AC's vækst- og beskæftigelsesudvalg, hvor man drøfter udmøntningen af AC's strategi for bæredygtig vækst, som bl.a. skal sikre at vores højtuddannede medlemmer tager del i den grønne omstilling.
Forbundet er med i 'Broen til fremtiden - alliance for en grøn og retfærdig omstilling', som samler store dele af den danske fagbevægelse samt miljø- og udviklingsorganisationer.
Vores repræsentant har blandt andet været pennefører på alliancens positionspapir om bæredygtighed i uddannelse.