Når shitstormen har lagt sig, er det tid til eftertanke, skriver KI's formand Tine Segel den 21. marts i Berlingske. "Bibliotekerne har altid været stedet, hvor man rakte ud til det omkringliggende samfund og skabte den trygge ramme for debat og mødet mellem synspunkter. Det må vi ikke ændre på, blot fordi en shitstorm raser i ny og næ."
Berlingske bringer den 21. marts en kommentar af KI's formand Tine Segel. Læs det på Berlingskes hjemmeside eller se det her:
"Når shitstormen har lagt sig, er det tid til eftertanke
Frederiksberg Bibliotek har holdt sig stående trods en massiv shitstorm på grund af et arrangement for børn, der blev afholdt den 17. marts. Jeg var én blandt mange, der bakkede op om de ansatte og udtrykte min sympati. For det er ikke let at stå i centrum af en værdipolitisk kamp, hvor stærke kræfter tørner sammen.
Shitstormen tog sit udspring i et arrangement, hvor en børnebog Børnene fra Sølvgade blev levendegjort med sminke, dekoration af muleposer og besøg af to dragsqueens, der skulle levere et show i børnehøjde med prinsessetøj og sange, børnene kan lide (fordi en af hovedkaraktererne i bogen er en mand i dametøj, der viser børnene, at det er okay at være anderledes).
Det er helt almindeligt for bibliotekerne at gøre en bogs handling og univers til en legeplads for børn, og som regel betyder det blot, at børn og forældre har en dejlig oplevelse sammen. Men lige dette arrangement medførte, at biblioteket oplevede ubehagelige opkald, og at de optrædende blev truet. Det hører ingen steder hjemme.
Derfor var det også positivt at se, hvordan biblioteket, dets ledelse og lokalpolitikerne stod fast på, at arrangementet naturligvis opfyldte bibliotekets opgave omkring at skabe kulturel aktivitet. Og at biblioteket ikke vil lade moralske, religiøse eller politiske motiver være afgørende for sine aktiviteter. Formuleringerne er alle hentet fra Biblioteksloven, som sikrer, at bibliotekerne er borgernes frirum og stedet, hvor man oplyses, dannes og møder mangfoldigheden, trods lokale eller nationale shitstorme.
Men når shitstormen har lagt sig, står vi tilbage med en vigtig påmindelse om, at vi aldrig må tage for givet, at vi er et land med plads til meninger, holdninger og mangfoldighed, og det er netop dét, biblioteket er symbolet på, og det sted, hvor det udfoldes i praksis. Vi er nødt til at kæmpe for vores demokratiske rettigheder og beskyttelsen af vores mindretal, hver eneste gang de udfordres. For det var det, der skete på Frederiksberg. Bøger og kultur har altid været et redskab i den værdipolitiske kamp, og vi ser i disse år både i udlandet og i Danmark, at retorikken bliver hårdere, og at fronterne trækkes skarpt op.
Når jeg som formand for landets biblioteksansatte reagerer, så er det for at sætte fokus på, at det store pres på bibliotekerne og deres medarbejdere kan føre til selvcensur og frygt for at provokere en anden gang. Den vej skal vi ikke gå, for det vil gøre os kulturelt fattigere, hvis vi ikke lader biblioteket løfte sin opgave i forhold til at afspejle mangfoldigheden i vores samfund. Bibliotekerne har altid været stedet, hvor man rakte ud til det omkringliggende samfund og skabte den trygge ramme for debat og mødet mellem synspunkter. Et eksempel er Menneskebiblioteket, hvor man som borger kan låne en fordom i form af et andet menneske og få en dialog om, hvad det eksempelvis betyder at være alt fra langtidsledig til stærkt religiøs.
Derfor er min klare opfordring, at vi skal være mange, der tydeligt bakker op om bibliotekerne, hvad enten vi er enige eller uenige i det konkrete arrangement, bog eller foredrag."
