Gå til sidens indhold

Tillykke til alle nyuddannede – bare rolig, jobbet skal nok komme

En del af KI’s studentermedlemmer er dimitteret i juni 2022. Stort tillykke til jer! Vi har samlet et par gode råd til den kommende proces med jobsøgning.

Husk at bruge KI, når du søger job. Så du får vejledning og støtte i en speciel og for mange også frustrerende tid som jobsøgende nyuddannet. Arkivfoto Jakob Boserup

Efter det hårde arbejde med specialet venter der for nogle af jer en tid med jobsøgning og usikkerhed om, hvad fremtiden bringer. Husk at bruge KI i processen, så du får vejledning og støtte i en speciel og for mange også frustrerende tid som jobsøgende nyuddannet.

Måske kan det trøste jer at vide, at KI’erne er gode til at komme hurtigt i job; vores medlemmers dimittendledighed er ofte noget lavere end for andre akademikerfaggrupper. Der er altså stor efterspørgsel efter jeres kompetencer. Samtidig er det også normalt, at det første job kan lade vente på sig, og at man de første par år bliver ansat i tidsbegrænsede stillinger. Bliver det tilfældet for dig, så husk at du ikke er alene.

Tjekliste til dig, der er nyuddannet og søger job

  • Benyt tilbuddet om en personlig karrieresamtale med KI’s karriererådgiver og tag vores online jobsøgningskursus, som du kan følge, når det passer dig – book online i vores kalender 
  • Brug kompetencemodellen til at få inspiration til, hvad du kan og vil, og til at få sat ord på hvad du kan
  • Ring eller skriv til os for at få klarhed om hvilken løn du bør have i den branche, du søger i
  • Når du bliver tilbudt ansættelse, så husk at sende din kontrakt forbi os, inden du skriver under
  • Opdater dine medlemsoplysninger under ’Mit KI’ – vi har nemlig et særligt nedsat kontingent til dig, der er ledig og dimittend (samme beløb, du betalte som studerende)