Gå til sidens indhold

Ny regering skal i arbejdstøjet

KI følger den nye regering tæt og ser frem til dialogen med flere nye ministre på vigtige områder

Pressefoto Tine Segel i rød blazer
KI's formand Tine Segel ser frem til at sende fire nye ministre en hilsen, hvor hun vil fremhæve KI'ernes kompetencer og værdi. Foto Jakob Boserup

Når Danmarks nye regering trækker i arbejdstøjet til januar, kan hele fire ministre regne med en særlig hilsen fra KI.

Det drejer sig om Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre (V), Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (A) og Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Interessant er det, at den nye regering har valgt at give digitaliseringsområdet særlig opmærksomhed ved at udpege en digitaliseringsminister, og netop området omkring digitalisering fortjener også politisk opmærksomhed, mener KI.

- Digitaliseringen påvirker os alle, og det er afgørende, at vi sætter mennesket og brugeren i centrum for den digitale udvikling frem for udelukkende at tænke i effektivitet og økonomi. Mange af KI’s medlemmer arbejder med den digitale udvikling og agerer ofte bindeled mellem it og brugerne. Den funktion er afgørende i den digitale udvikling. Et andet afgørende element i digitaliseringen er, hvordan vi passer på og organiserer data. Også her er KI’s medlemmer stærke, og vores medlemmers viden ser jeg gerne blive bragt i spil i endnu højere grad, siger Tine Segel, der ser frem til at sende de nye ministre hilsner.