Gå til sidens indhold
06. maj 2022 Af Karin Madsen

KI-sag fører til forbedret lovgivning

Forbundet Kultur og Information har siden 2013 kæmpet for at rette op på et hul i arbejdsmiljøloven, og nu vil arbejdsmiljørepræsentanter i det private opnå en bedre beskyttelse.

Hvis der opstår problemer med arbejdsmiljøet, er det afgørende, at arbejdsmiljørepræsentanten har en beskyttelse mod afskedigelse. Hidtil har der været et hul i arbejdsmiljøloven, men det rettes der nu op på. Arkivfoto Unsplash

I slutningen af 2013 startede forbundet en sag vedrørende opsigelse af en arbejdsmiljørepræsentant på Carlsberg A/S. Efter forhandlinger med Carlsberg og retssager i både byret og landsret kom sagen for Højesteret i 2017, og Højesteretsdommen viste, at der var et hul i arbejdsmiljølovens beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter.
Højesteret udtalte, at hvis virksomheden ikke er dækket af en overenskomst, der omfatter det arbejde som arbejdsmiljørepræsentanten udfører, afhænger arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse af de regler om beskyttelse mod afskedigelse, som tillidsrepræsentanter har i henhold til en overenskomst på et »tilsvarende fagligt område«.

I den konkret sag var det Højesterets opfattelse, at der ikke fandtes en overenskomst på et tilsvarende fagligt område, og når det ikke var muligt at finde en sådan overenskomst, havde arbejdsmiljørepræsentanten ikke nogen særskilt beskyttelse mod afskedigelse efter arbejdsmiljølovens § 10 stk. 2.

Efter denne dom har Akademikerne (KI’s hovedorganisation) gjort en ihærdig indsats for at få »lappet« dette hul i lovgivningen, så også arbejdsmiljørepræsentanter i den private sektor har en beskyttelse mod afskedigelse. Problemstillingen er indgået i det såkaldte AMO-udvalg, og Beskæftigelsesministeriet har nu offentliggjort udvalgets anbefalinger. Udvalget anbefaler, at de nuværende regler om arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse suppleres med en bestemmelse om, at hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter, fordi arbejdet ikke er dækket af en overenskomst inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område, så skal arbejdsmiljørepræsentanten have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.
Denne model svarer til den beskyttelse, som medlemmer af samarbejdsudvalg har, ifølge Samarbejdsaftalen mellem DA og LO (nu FH).

KI havde gerne set, at lovgiver var gået længere i beskyttelsen, men ændringen er en reel forbedring, som også sender et vigtigt signal. Fra formanden for Akademikerne, Lisbeth Lintz, lyder meldingen, at »det er under al kritik, at arbejdsmiljørepræsentanter indtil nu har stået uden regler for særlig beskyttelse. Selvom de nye regler gerne måtte have svaret til dem på det offentlige arbejdsmarked, er Akademikerne dog glade for resultatet, der er opnået efter et langt sejt træk«.

Sagen viser også vigtigheden af, at der er medlemmer, der er villige til at »lægge sag til« i forsøget på at rette op på urimeligheder. Hvis det pågældende KI-medlem ikke havde indvilget i at køre sagen, var retstilstanden ikke blevet ændret.