Gå til sidens indhold

Godt gang i jobsøgningen

I Forbundet Kultur og Information oplever vi, at medlemmerne har godt gang i jobsøgningen, og at medlemmerne gerne vil have tjek af ansøgning og CV og sparring til karriereskifte og karrieren generelt.

Når først drømmejobbet er landet, så husk at brug KI's lønstatistik, så du får den løn, du har fortjent. Arkivfoto

- Det er tydeligt, at der fra midten af januar har været flere medlemmer, der søger nyt job og tager fat i os for få gode råd til jobsøgningsprocessen, hvilket er rigtig positivt. Der er både medlemmer, der booker personlige karrieresamtaler og medlemmer der gerne vil have tjek af ansøgning og CV”, siger konsulent Ditte Hillebrand, som giver feedback på medlemmernes jobsøgningsmateriale.

En anden ting, der står klart er, at det kan være en hjælp til et karriereskifte at have taget en af forbundets miniuddannelser.

- Det at tage et kursus eller en miniuddannelse kan jo både åbne ens øjne for, at man faktisk har kompetencer, der kan bruges i nye sammenhænge, og give én et nyt sprog omkring det man kan, hvilket kan gøre springet til et nyt job og en ny branche lettere, siger Ditte Hillebrand.

Husk at du kan bruge KI som din fagforening, både når du søger job, og når du har landet jobbet og skal have forhandlet løn eller læst ansættelseskontrakten igennem.