Få indblik i den nyeste viden og redskaber fra projektet Biblioteker i bevægelse til et online-seminar enten den 24. eller 25. november.
Projektet Biblioteker i bevægelse bygger på input fra medarbejdere og ledere fra bibliotekerne og har blandt andet afdækket kompetencebehovet på bibliotekerne og på den baggrund udviklet nye redskaber. Du kan læse meget mere om projektet her.
Nu skal den viden, der er indsamlet deles med bibliotekernes medarbejdere til et online-seminar, der afholdes den 24. eller 25. november fra klokken 9-12. Her er formålet dels at få spredt den viden og de værktøjer, som projektet har afstedkommet blandt biblioteksmedarbejdere landet over og dels at sikre, at samtalen om kompetencebehov på bibliotekerne fortsætter.
Seminarets program vil derfor bestå af en blanding af præsentationer, øvelser og samtale/debat, så vi sammen kan føre projektet videre og fortsætter bevægelsen. Tilmelding sker via dette link.