Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

PFA Klima Plus: Godt år for de grønne afkast

PFA’s ekstra grønne opsparingsløsning, PFA Klima Plus kan i disse dage fejre sin etårsfødselsdag med gode afkast. Måske får du lyst til at gøre din egen pension mere grøn.

Afkastet fra grønne investeringer har været godt i 2021. Arkivfoto

PFA Klima Plus, som netop i disse dage fejrer sin etårsfødselsdag, gør det muligt at spare op til pension med ekstra fokus på klimastærke investeringer og uden at gå på kompromis med afkastet. Det tilbud har rigtig mange taget imod, og der er allerede placeret mere end 6 mia. kr. i den grønne pengetank.

Det fortæller Claus Bielefeldt, der er PFA’s kundechef for Forbundet Kultur og Information. Han opfordrer alle til at logge på Mit PFA og få en anbefaling om PFA Klima Plus, hvis man ikke allerede har gjort det.

”PFA Klima Plus er en del af det eksisterende markedsrenteunivers, PFA Plus, og ligesom du i dag selv vælger investeringsprofil og dermed hvor meget risiko, du ønsker at spare op med, kan du også selv vælge, hvor stor en del af din opsparing der skal placeres i PFA Klima Plus. Det sker nemt og enkelt via investeringsguiden på mitpfa.dk,” siger han.

Grønne afkast i gul førertrøje

PFA Klima Plus har samme langsigtede risikoniveau og forventede langsigtede afkast som PFA Plus, ligesom den automatiske risikonedtrapning vil ske på samme måde. På grund af de skærpede klimahensyn er den grønne investeringspulje mere koncentreret, og det kan især på den korte bane give større udsving i afkast. Det har dog ikke været et markant tema i de første tolv måneder, hvor PFA Klima Plus på afkastsiden ifølge PFA’s kundechef er kommet rigtigt godt fra start.

”Her et år efter vi lancerede PFA Klima Plus, kan vi se, at de kunder, der har vægtet klimaet højt på pensionsopsparingen, er dem, som er blevet bedst belønnet på afkastet. Alt efter tidshorisont og risikoprofil har det givet afkast på op mod 10,4 %,” fortæller Claus Bielefeldt.

CO2-udledning lavere end forventet

Han uddyber, at de grønne ambitioner i PFA Klima Plus bygger på tre konkrete mål, der handler om at investeringerne skal udlede 60 procent mindre CO2 end verdensaktieindekset, og at PFA Klima Plus skal være CO2-neutral i 2025 og CO2-negativ i 2030. Og indtil videre er PFA Klima Plus på rette vej.

”Det går godt på CO2-regnskabet, for sidste gang vi opgjorde CO2-udledningen, lå vi 77 procent under verdensaktieindekset. Og det arbejder vi videre på at gøre endnu bedre, så vi også når de ambitiøse målsætninger for 2025 og 2030,” slutter Claus Bielefeldt.

Skal din pension også arbejde ekstra hårdt for klimaet?

På Mit PFA kan du prøve Investeringsguiden og blive klogere på, om du ønsker, at en del eller hele din pension i PFA skal placeres i PFA Klima Plus. 

Husk at give din pension et eftersyn