På trods af, at coronakrisen påvirkede de finansielle markeder negativt i foråret 2020, fik du med en pensionsopsparing i PFA Plus et positivt afkast.
Afhængig af din investeringsprofil og antal år til pension, har du i 2020 fået et afkast på mellem 2,7 procent og 6,8 procent. Har du som medlem investeret en del af din opsparing i KundeKapital, forventes en forrentning af denne på 8,0 procent i 2020.
Grønne investeringer
Siden dens lancering sidste år er der blevet placeret cirka 3 milliarder kroner i det nye, mere klimavenlige, pensionsopsparingsprodukt, PFA Klima Plus, som også har givet pæne afkast.
PFA spår om en solid økonomisk genoprejsning i 2021 med et godt år på aktiemarkederne til følge.