Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold
02. juli 2021 Af Louise Graa Christensen

Ny analyse kaster lys over digital inklusion

For en del af den danske befolkning er det ikke en selvfølge at begå sig digitalt. En ny analyse fra KL og Digitaliseringsstyrelsen tegner et billede af de syv største barrierer for digital inklusion.

Ikke alle har let ved at begå sig digitalt.

Det er ikke alle borgere, der kan åbne computeren, iPad’en eller deres smartphone og taste sig vej til vigtige informationer. For at begå sig digitalt er problematisk for nogle borgere. Netop den problematik kaster en ny analyse fra KL og Digitaliseringsstyrelsen lys over. Analysen viser de syv største barrierer for digital inklusion. Det fremgår, at selvom borgerne kommer med meget forskellige digitale forudsætninger, har digital inklusion flere fællesnævnere.

Hver borger sin barriere

Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Signe Caspersen peger i en pressemeddelelse på de forskellige baggrunde:

”Digital inklusion er komplekst, fordi borgerne har meget forskellige kompetencer. Nogle kan håndtere sociale medier, men ikke Digital Post. Andre kan have svært ved at huske mange koder. Der er få konkrete data, og området er endnu forholdsvis ubeskrevet. Med analysen har vi samlet viden fra borgere, interesseorganisationer og frontpersonale om deres oplevelser og de erfaringer, de gør sig i en digital hverdag,” siger vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Signe Caspersen i en pressemeddelelse.

Den nye analyse viser, at de digitale barrierer kan handle om alt fra de digitale devices, borgerne har til rådighed, til deres sprogfærdigheder, forståelse for IT eller digital sikkerhed. Derudover kan problemerne omhandle begrænset kendskab til den offentlige sektor eller manglende mulighed for fysisk og digital assistance fra pårørende eller støttepersoner.

Stor udfordring med flere digitale skridt

Et af analysens eksempler på en barriere kommer fra en projektleder i digital læring på et bibliotek. Vedkommende forklarer, at mange borgere kun har adgang til det digitale fra deres telefoner:

”(...) Men man kan ikke sende et brev på e-Boks fra app’en. Det er en kæmpe udfordring. Borgeren skal i stedet ind i browser udgaven af eBoks, som de ikke kender og som er svær at overskue, fordi den ikke er tænkt til at blive brugt på en telefon. En anden funktion, som ikke er optimal på telefoner, er at uploade og downloade dokumenter. Generelt er det sådan, at man stort set ikke kan lave en ansøgning i det offentlige uden at skulle uploade noget. I de tilfælde guider vi borgerne over på en pc, som vi har, hvor de så finder det aktuelle dokument på deres e-mail, lægger det ned på skrivebordet og så uploader i ansøgningen. Alle de digitale skridt er en rigtig stor udfordring for dem.”

Barriererne, analysen viser, er opdelt i to grupper:

Barrierer i det digitale møde med den offentlige sektor:

Løsninger passer ikke med borgers valg af device

Svage digitale færdigheder

Svage færdigheder i skriftligt dansk

Få muligheder for digitale stedfortrædere

Barrierer i det ikke-digitale møde med den offentlige sektor

Manglende og/eller vanskelige alternative veje

Manglende muligheder for digitale stedfortrædere (selvom borgeren er fritaget)

Fokuspunkter i et løsningsperspektiv

Analysen fremdrager også  fem fokuspunkter i et løsningsperspektiv, og peger på, at de kan være afsæt for fremtidige indsatser inden for digital inklusion – både i det offentlige og i det private. Punkterne er:

Fokus på udvikling til mobile devices

Fokus på forenkling af kommunikation og processer

Fokus på bedre muligheder for at kunne hjælpe digitalt

Fokus på de alternative veje

Fokus på samarbejde med og regler for private aktører

Læs hele analysen her