Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Mød formanden til KL’s Kultur- og Fritidskonference 2021, når folkebibliotekernes potentiale debatteres

Formand Tine Segel går på talerstolen når KL’s eget debatoplæg ”Udnyt folkebibliotekernes potentialer” debatteres i følgeskab med Danmarks Biblioteksforenings formand og KL’s formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalg.

Tine Segel til folkemødet
Formand Tine Segel er ofte aktiv i debatter om bibliotekspolitik. Her ses hun i en debat på Folkemødet på Bornholm. Arkivfoto

Kommunernes Landsforenings (KL) inviterer til deres årlige Kultur- og Fritidskonference, som løber af stablen online 4. maj 2021. I år er teamet ”Fællesskaber i forandring”, og to centrale spørgsmål danner rammen for programmet:

  1. Hvordan får vi genstartet kultur- og fritidslivet efter corona?
  2. Hvordan arbejder vi med og understøtter fremtidens fællesskaber?

Formand Tine Segel deltager i samtalen ”Hvordan udnytter vi bibliotekernes potentialer?”, som tager udgangspunkt i KL’s debatoplæg fra januar, der opfordrede kommunalbestyrelserne til at drøfte folkebibliotekernes rolle lokalt.

Forbundet har netop afholdt to debatarrangementer om oplægget, hvor medlemmerne fik mulighed for at komme med indspark til debatten og inspiration til faglige og lokalpolitiske drøftelser. Her deltog mere end 60 medlemmer.

Foruden Tine Segel, vil formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin og formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording være med til at svare på, hvad bibliotekerne kan, og hvordan de kan spille en endnu vigtigere rolle i kommunerne fremover.

Kulturminister Joy Mogensen deltager i den afsluttende del af programmet.

Se hele programmet og tilmeld dig her