Kedsomhed og mangel på udfordringer kan gøre os ligeså syge som for mange opgaver. Går du igennem en lang periode med manglende stimuli og kedsomhed, kan du i sidste ende miste al motivation og tro på egne evner.
Kunne du i virkeligheden arbejde hurtigere, og nå mere, end du gør?
Oplever du, at dit arbejde ikke har nogen reel mening eller værdi?
Og er du træt og udmattet om aftenen, selvom du ikke på nogen måde har været presset arbejdsmæssigt?
Så er du måske ramt af boreout.
Boreout er en konsekvens af langvarig understimulering, mangel på udfordringer og kedsomhed på jobbet. Det kan føre til samme symptomer som burnout, eller udbrændthed, som depression, hukommelsesproblemer, søvnløshed og hyppige hovedpiner.
Boreout-fænomenet blev navngivet og beskrevet af de schweiziske virksomhedskonsulenter Philippe Rothlin og Peter Werder i bogen ’Boreout! Overcoming Workplace Demotivation’ (2007).
Ifølge Rothlin og Werder, forfatterne til den første bog om boreout, er det typisk kontormedarbejdere, som ikke oplever et håndgribeligt resultat af deres arbejde, der rammes. Det rammer sjældent personer, der har arbejde af fysisk karakter, eller folk der arbejder med mennesker.
Ann C. Schødt er specialist i boreout-fænomenet. Hun har en HD i Organisation & Ledelse og har arbejdet flere år som HR Manager i internationale virksomheder, inden hun etablerede sin virksomhed Potentialefabrikken. Senest har hun udgivet den første danske bog om impostor-komplekset, ’Impostor-komplekset – slip dit faglige mindreværd’ (2020) med medforfatter Rebekka Knudsen.
Under corona har hun fået flere henvendelser end normalt fra danskere, som lider af boreout.
- Vi har jo udtrykket ”kloge mennesker keder sig aldrig”, som er helt forkert, for det forholder sig lige omvendt. Jo bedre begavet og jo stejlere indlæringskurve du har, jo kortere tid er du om at lære nyt og tilegne dig nye færdigheder, hvilket i praksis betyder at du hurtigere kommer til at kede dig og løber tør for udfordringer, fortæller Ann C. Schødt.
Vi har jo udtrykket ”kloge mennesker keder sig aldrig”, som er helt forkert, for det forholder sig lige omvendt.
Ann C. Schødt har bemærket, at særligt kvinder, der også lider af impostor-fænomenet, søger jobs, hvor de mestrer alle opgaver på forhånd og dermed ender i jobs på et lavere niveau, end de er uddannet til. Det betyder, at de hurtigt løber tør for udfordringer og kan komme til at kede sig. Nogle gange fordi der ikke er flere opgaver at få, eller fordi lederne ikke er opmærksomme på, at de har en medarbejder med en videregående uddannelse, som kan mere end jobbet oprindeligt lød på.
Under corona er det dog særligt ekstroverte som mistrives, fordi de ikke i samme grad kan være sociale. Men uanset om man henter sin energi sammen med andre eller alene, er det vigtigt at sørge for at få opfyldt sine basale behov, understreger Ann C. Schødt. Hun anbefaler ekstroverte at gå ture og tale i telefon samtidig.
Har du boreout? Test dig selv her
Forbundets chefjurist Karin Madsen har oplevet, at problematikken om færre opgaver har fyldt hos nogle medlemmer.
- Nogle har ikke haft så meget at lave under corona, og det har givet dårlig samvittighed, særligt hvis kollegerne ser ud til at have travlt. Det kan afføde ubehagelige tanker, hvor man for eksempel kan undre sig over hvorfor kollegerne får nogle opgaver, man selv kunne have fået. Nogle frygter, hvad ledelsen vil tænke, hvis man ikke kan fylde arbejdsdagen derhjemme ud, siger hun.
- Lederens håndtering af situationen har stor betydning for, hvordan man psykisk håndterer denne periode. Nogle ledere har været gode til at spørge de ansatte om de mangler opgaver, og så uddelegere projekter, der normalt ikke har været tid til, eller simpelthen åbent anerkende og acceptere, at man af forskellige årsager ikke laver ligeså meget hjemme som før corona, og at det er OK – for eksempel dem med hjemmegående børn.
Der er meget skam forbundet med at kede sig i sit job. Derfor vil personer ramt af boreout ikke nødvendigvis flage situationen, men tværtimod forsøge at skjule det ved at ”strække” opgaverne og i det hele taget lade som om, at de har mere travlt, end det reelt er tilfældet, fortæller Ann C. Schødt.
- Nogle tager jo heldigvis fat i deres chef og siger, at de har brug for nye udfordringer. Men der er mange grunde til, at man holder det for sig selv. Hvis man indrømmer, at man har for lidt af lave, bliver man så fyret næste gang, der er nedskæringer? Særligt i coronatider, hvor mange har mistet jobbet, er det en reel frygt.
- Man kan også blive upopulær i teamet, for hvis man kan løse opgaverne hurtigere end sine kolleger, så bliver andre opmærksomme på, at de ikke er ligeså effektive eller produktive som én selv.
Men er det så slemt? Er det ikke normalt, at man engang i mellem keder sig lidt og måske får ordnet sine Nemlig.dk-indkøb i arbejdstiden? Behøver det at være sygeligt?
- De fleste af dem, der henvender sig til mig, scorer meget højt i boreout-testen, og nogle går bare og venter på at blive fyret, fortæller Ann C. Schødt.
- Man kan blive så syg og drænet af tilstanden, at man ikke evner at søge et andet job, og hvis man endelig kommer til samtale, kan man ikke brænde igennem, fordi ens selvtillid lider under det: ”Hvad kan jeg overhovedet? Kan jeg kun løse de her kedelige opgaver?” Det er udbrændthed med omvendt fortegn.
Kilde: Ann C. Schødt
Men hvis det rammer mange kontoransatte, hvorfor hører vi så ikke mere om boreout?
Selvom det er tabu at kede sig på jobbet, forstår Ann C. Schødt ikke, hvorfor det ikke får mere opmærksomhed. For det skyldes ikke kun dårlige matches mellem job og jobtager, men også strukturelle problemer.
- Selvfølgelig kan der være et dårligt jobmatch, fordi der ikke findes udviklingsmuligheder i virksomheden til den specifikke medarbejder, eller fordi jobbet ikke passer til den enkeltes arbejdsstil. Men der er også bare et kæmpe uudnyttet potentiale for virksomhederne og arbejdsmarkedet i det hele taget, påpeger hun.
- Meningsløst pseudoarbejde, for meget micromanagement og styring, akademikere, der oplever, at de ikke får lov til at bruge deres høje uddannelse i jobbet. Det kan også være problemer i det lavorganisatoriske hierarki, hvor ledere ikke uddelegerer nok ansvar; jeg hørte for eksempel om elever og seniorer, der havde henvendt sig til deres faglige organisation, fordi de oplevede, at de aldrig fik noget ansvar eller nogle interessante opgaver, fordi de var lavest i hierarkiet.
- Jeg opfordrer ledere til at se på medarbejderne og deres potentiale, fremfor kompetencerne på deres CV, og blive bedre til at se på egne opgaver og spørge: ”hvad kan jeg uddelegere?”.
- Jeg græmmes, fordi der er så meget ubrugt potentiale derude og så meget spild af tid. Samfundsmæssigt er det til at græde over, afslutter hun.
Hvis du ikke ved, hvordan du skal gribe din situation an, kan du altid ringe eller skrive til forbundets konsulenter
Book en tid hos vores karriererådgiver
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - coronatrivsel
Sundhedsstyrelsen - trivsel og mental sundhed
Mere om boreout og hvad man kan gøre som leder
