Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Ledigheden er høj, men stabil

Trist rekord for ledigheden for alle akademikere. Ledighedsprocenten for forbundets medlemmer er steget lidt fra sidste år, både for nyuddannede og som samlet gruppe.

Karrierekonsulent Nanna Berg. Billede: arkivfoto.

De nyeste ledighedstal fra AC viser, at ledighedsprocenten for alle akademikere ligger på 4,5 procent. Det er desværre en trist rekord, da ledigheden aldrig har været højere for den gruppe. Det betyder, at der er godt og vel dobbelt så mange erfarne medarbejdere ledige i år som for to år siden. Det skyldes coronakrisen, der snart har varet i et år. Siden maj har ledigheden dog været stabil for alle akademikere, så vi kan håbe, at vi har set det værste nu.

I november 2020 lå ledigheden for nyuddannede bibliotekarer på 43,8 procent og fulgte dermed den generelt høje, men stabile udvikling. Sammenligner man disse tal med sidste år, hvor tallet var 39,5 procent, kan der ses en mindre stigning. Ledighedsprocenten for den samlede gruppe bibliotekarer ligger på 4,4, procent, hvilket også er en stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var 3,9 procent.

Vores medlemmer ligger således på næsten samme ledighedsniveau som den generelle ledighedsprocent for alle akademiske faggrupper.

Se ledighedsstatistikken her.

Brug for hjælp til jobsøgningen?

Vores karrierekonsulent Nanna Berg og karriererådgiver Ricki Nielsen står klar til at hjælpe dig.