Projektet Algoritmer, Data og Demokrati har kortlagt danskernes digitale kompetencer. Kortlægningen viser, at en stor gruppe danskere oplever udfordringer i hverdagen som følge af digitalisering. Det billede genkender KI’s formand Tine Segel, der er citeret i Politikens dækning af konferencen om danskernes digitale hverdag.
Projektet Algortimer, Data og Demokrati (ADD) har kortlagt danskernes digitale kompetencer i en ny stor undersøgelse.
Kortlægningen viser, at næsten en fjerdedel af danskerne oplever, at de ikke er særlig gode til at bruge digitale redskaber. Det er især folk helt ned til 40 år og folk med kortere uddannelser, der er udfordret, skriver Politiken den 23. november og sætter dermed fokus på den ulighed, der kan forstærkes af digitalisering og teknologi.
Politiken skriver blandt andet:
”Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information, der organiserer bibliotekarer, informationsspecialister og kulturformidlere, genkender billedet fra sit eget virke.
»Mine medlemmer møder borgerne lige der, hvor de bliver ramt af den offentlige digitalisering. Vi har i rigtig mange sammenhænge taget for givet, at de kunne følge med. Det her viser, at det kan vi ikke«, siger Tine Segel.
Mange betragter digitale teknologier på linje med en bil eller et køleskab. Man kan sagtens bruge det uden at tænke nærmere over, hvordan det fungerer.
Men det billede er Tine Segel helt uenig i. »Det digitale rykker meget tættere ind på os. Det er alt fra vores følelsesliv til vores demokrati, der bliver påvirket«.
Tine Segel er ikke ene om at pege på de udfordringer, digitaliseringen fører med sig, skriver Politiken:
”Ifølge Christian Ingemann, projektchefen bag undersøgelsen, tegner rapporten et billede af, at de 25-30 procent, der ikke kan finde af at bruge teknologien, eller som er uinteresserede i at forstå, hvad den gør ved os, bliver hægtet af.
»De mangler kontrol over deres eget liv.
De er lette ofre for manipulation, og der er ingen mulighed for at gøre noget ved det, for det interesser dem ikke«, siger han.