Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold
27. august 2021 Af Louise Graa Christensen

Har Coronapasset påvirket vores forhold til biblioteket?

Biblioteket skal være en demokratisk institution, hvor borgerne føler, at der er fri og lige adgang for alle. Men skal vi være bekymrede for, om kontrol af coronapas har ændret på det? Det tyder det ikke på, siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

Coronapas

Udgør det et demokratisk problem, når borgere er blevet pålagt at vise et coronapas for at få adgang til biblioteker? Og kan det få konsekvenser i form af, at nogle vælger at holde sig væk? Ja, mener nogle af forbundets medlemmer, blandt andet Ulla Hoberg Lyhne, der har skrevet et indlæg på Del Din Viden om, at borgere fritaget fra at vise coronapas, er blevet afvist ved indgangen til bibliotekerne, fordi det ikke var muligt at få en officiel erklæring, der viser, at man er fritaget. (Læs indlægget her)

Konflikter på borgerniveau

Bekymringen over, hvorvidt kontrollen af coronapas kan have en negativ indvirkning på, hvem og hvor mange, der fremadrettet vil besøge biblioteket, kan Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet, godt følge. Han forsker blandt andet i, hvordan demokratier håndterer og overlever en epidemi.

- Jeg kan godt forstå overvejelserne om, hvorvidt borgerne oplevede det som et indgreb i deres frihed, at de skulle fremvise coronapas på eksempelvis biblioteker, og derudover kommer der et ekstra lag, når det er andre borgere (eksempelvis biblioteksansatte, red.), som skal foretage kontrollen. Dér flytter man potentielle konflikter ned på borgerniveau, og det kan være problematisk. Men når vi kigger på, hvordan den almindelige dansker har reageret på kontrollen af coronapas, er der ikke meget, der tyder på, at de deler de bekymringer. Generelt set har der været stor opbakning til brugen af coronapasset, siger han.

Brud med tidligere strategi

Træder vi et skridt tilbage til indførslen af coronapasset, var det et brud med den tidligere strategi med frivillige adfærdsændringer, fortæller Michael Bang Petersen:

- Man kunne være bekymret for, om det ville gøre opbakningen til pandemihåndteringen mindre, men min klare opfattelse er, at det ikke er tilfældet. Overordnet set udhuler en oplevelse af tab af frihed og kontrol tilliden til demokratiet, og det har vi også set i Danmark. Men de ret voldsomme debatter om coronapasset har vi ikke haft i samme grad herhjemme som i flere andre lande, siger han.

- Spekulationer om, at kontrollen med coronapas potentielt set har påvirket os til for eksempel at nære mistillid til biblioteket som demokratisk rum, er reelle nok, men de negative effekter afhænger af, i hvilken grad, man oplever, at ens frihed bliver sat ud af spil, samt hvad man selv vurderer som vigtigt og meningsfuldt.

Gav mening med stikprøvekontrol

Michael Bang Petersen vurderer, at vi mennesker er villige til at indskrænke vores frihed, hvis det er for at passe på sårbare eller samfundet som sådan, men vi skal kunne se ideen. Derfor giver det også mening, at man på bibliotekerne gik over til stikprøvekontrol, og som nogle af de første droppede coronapasset.

- Det flugtede fint med den almindelige borgers forståelse, for vi er mere villige til at acceptere indgribende restriktioner, når vi kan se en konkret smittefare. Givet at smittefaren formentlig ikke er så stor på et bibliotek, fordi man typisk ikke står meget tæt, gav det god mening på det tidspunkt, hvor der var god kontrol med epidemien. Og så kan man altid diskutere, om det kunne være gjort tidligere, siger han.

Anledning til konflikter

Når coronapasset alligevel har givet anledning til konflikter på nogle biblioteker, har Michael Bang Petersen en formodning om, at det kan skyldes sammensætningen af brugergruppen. Han vurderer, at nogle af de grupper, der bruger bibliotekerne, er mere socialt udsatte end den gennemsnitlige dansker.

- Vi kan se, at jo lavere uddannelse, danskerne har, jo mindre tilbøjelige er de til at bakke op om indsatsen for at bekæmpe corona. Der kan altså sagtens være forhold omkring biblioteket stillet over for steder, hvor det koster penge at være, såsom restauranter eller museer, som gør det til et mere udsat sted, når det kommer til konflikter over coronapasset. Både på grund af dele af brugergruppen og på grund af den generelle oplevelse af, at biblioteket skal være et åbent rum for alle.

Læs artiklen om konflikter forårsaget af coronapas på biblioteker