Forbundet Kultur og Information arrangerer i regi af netværket DB2030 en række gratis, kompetencegivende arrangementer for biblioteksansatte, der ønsker at arbejde med FN's verdensmål.
De online oplæg er gratis og henvender sig til biblioteksansatte fra hele landet, der enten allerede arbejder med, eller har en ambition om at arbejde med at skabe folkelig forankring af FN’s verdensmål gennem biblioteket.
Du kan nu tilmelde dig de første tre moduler som ligger i maj og juni 2021. Det er valgfrit hvor mange moduler man deltager i.
Modulet består af en række korte oplæg, hvor du som deltager lytter, hvorefter der afsluttes med frivilllig netværk, sparring og videndeling i breakout-rooms.
Verdensmål online-oplæggene arrangeres af Forbundet Kultur og Information i samarbejde med øvrige aktører fra netværket DB2030. Netværket består af en række verdensmålsorganisationer, biblioteksorganisationer, biblioteker og andre institutioner.
Nogle biblioteker er allerede langt og arbejder målrettet med området, andre er på vej, og vores ambition er, at folkebibliotekerne i landets kommuner skal blive et sted, hvor borgerne får viden og inspiration om FN’s verdensmål og ikke mindst mulighed for selv at handle og indgå i fællesskaber.