Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Den højere ledighed fortsætter i 2021

Ledigheden for nyuddannede bibliotekarer er højere end for et år siden.

2020 var et udfordrende år for alle grupper på det akademiske arbejdsmarked. Og tendensen fortsætter desværre i det nye år, hvor bruttoledighedsprocenten for akademikere i januar 2021 lå på 6,2%. Et tal, der er 1 procentpoint højere end samme måned sidste år. For nyuddannet bibliotekarer lå ledighedsprocenten på 39,1% i januar 2021, hvilket er væsentligt højere end de 31,9%, den lå på i samme måned i 2020. Den generelle ledighed blandt bibliotekarer lå 5% modsat 3,6% i 2020.

Forbundets karriererådgiver Nanna Berg er ikke overrasket over tallene.

- Desværre kan vi jo se, at corona påvirker arbejdsmarkedet negativt, og det giver jo en støre ledighed, siger hun.

Men hun oplever dog også at flere af de medlemmer, der er i kontakt med forbundet for at få hjælp til eksempelvis at skrive ansøgninger og CV faktisk lander drømmejobbet.

- Generelt er vores medlemmer ret aktive i forhold til jobsøgning og mange har held med at blive kaldt til samtaler.

På grafen nedenfor kan udvikling i bruttoledigheden for akademikere ses. Udviklingen dækker en periode på to år (januar 2019 – januar 2021) og opdateres hver måned:

Kilde: https://www.akademikerne.dk/wp-content/uploads/2021/03/Ledighed-Januar-2021.pdf

Læs mere om ledighedsstatistikken for januar 2021

Er du interesseret i flere data, så kan du tilgå forskellige AC-ledighedsstatistikker her