Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
10. september 2020 Af Anette Lerche

KI i pressen: Kulturen i P1 sætter fokus på digitale og fysiske udlånstal

Der blev lånt færre fysiske bøger ud i andet kvartal af 2020, mens det digitale udlån steg. Det kommenterede formand Tine Segel på i Kulturen i P1 den 9. september.

Vi skal gøre borgerne til læsere, men om de læser digitalt eller i fysiske bøger er ikke afgørende, sagde formand Tine Segel i P1 den 9. september. Arkivfoto.

Da de fysiske biblioteker på grund af Corona lukkede i foråret, rykkede bibliotekarer, kulturformidlere og informationsspecialister i endnu højere grad formidlingen ud på de digitale platforme, hvor de også svarede på borgernes spørgsmål. Sådan beskriver formand i Forbundet Kultur og Information Tine Segel situationen under Coronanedlukningen i et indslag om bibliotekernes udlånstal under Coronanedlukningen i Kulturen på P1 den 9. september.

Tine Segel mener ikke, at det er mærkeligt, at de fysiske udlån faldt i perioden. Borgerne kunne jo ikke komme på biblioteket og lånte i stedet mere digitalt.

I Kulturen på P1 spørges Tine Segel blandt andet, hvordan hun ser på udviklingen mellem digitalt og fysisk udlån, og her understreger Tine Segel, at for bibliotekarer og litteraturformidlere er det væsentlige formidlingen af litteratur og det at gøre borgerne til læsere, mens det ikke er afgørende, om de læser digitalt eller analogt. Og så understregede Tine Segel vigtigheden af, at bibliotekerne både har et digitalt og et fysisk tilbud.

Lyt med i P1, hvor også formanden for Dansk Forfatterforening Morten Visby kommenterer på det dyk, der er sket i bibliotekernes indkøb af fysiske bøger i kølvandet på Coronanedlukningen.

Udsendelsen kan høres her.