Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
11. februar 2020

Forbundet i medierne: Myten om bibliotekaren bag skrivebordet er forældet

”Bibliotekarer skal turde forlade skrivebordet” lød det i et debatindlæg på Altinget.dk. Men det udsagn er helt unødvendigt, for det gør de i høj grad allerede, skriver formand for Forbundet Kultur og Information Tine Segel i et opfølgende debatindlæg d. 10. februar på Altinget.dk, hvor hun tilbageviser den overbevisning.

Læs Tine Segels debatindlæg på Altinget.dk eller herunder:

I Altinget 4. februar skriver Niels Frid-Nielsen et indlæg om fremtiden for bibliotekarerne, som han frygter vil blive overflødige, ligesom typograferne blev i sin tid. Niels Frid har heldigvis også mange gode pointer om folkebibliotekerne og deres udvikling.

Som bibliotekarernes formand er jeg fuldstændig enig i, at bibliotekarer ansat på folkebiblioteker har en afgørende rolle i vores samfund. De skaber læselyst og digital dannelse ved at understøtte borgerne i at tilgå informationer kildekritisk.

Jeg er også enig med Niels Frid-Nielsen, når han peger på, at bibliotekerne er vigtige for, at vi undgår digitale a- og b-hold i Danmark. Når bibliotekerne etablerer makerspaces, hvor borgere og skoleelever kan afprøve den nye teknologi, løfter det både den enkelte og hele samfundet.

Aktiviteter er skabt af personalet

Niels Frid-Nielsen beskriver en udvikling, hvor bibliotekerne er gået fra hovedsagelig at formidle litteratur i form af bøger til også at formidle den digitale litteratur og digitale databaser, og samtidig er folkebibliotekerne vigtige lokale mødesteder, fordi de danner ramme om mange lokale initiativer – læseklubber, lektiehjælp, lytteklubber, strikkeklubber og så videre. Jeg er igen helt enig.

Men der er dog også et par påstande i Niels Frid-Nielsens indlæg, som jeg ærgrer mig over. Eksempelvis skriver Niels Frid-Nielsen, at aktiviteterne og de mange borgerinitiativer på bibliotekerne kan gøre det faglige personale overflødigt. Det er en fejlslutning.

For det er ikke bygningen, der skaber liv og aktivitet i lokalsamfundet. Det er det faglige personale – bibliotekarerne – der faciliterer denne aktivitet. Det er bibliotekarerne – ikke murstenene – der tager del i lokalsamfundet ved at række ud til skoler, plejehjem, daginstitutioner, sportsklubber, foreninger, virksomheder og meget mere.

I nogle kommuner laver bibliotekarerne læseklubber for produktionsvirksomheders medarbejdere, der ellers aldrig læste. Andre steder er bibliotekets faglige personale en del af det kommunale sundhedstilbud, og mange steder banker bibliotekets medarbejdere på døren i socialt udsatte boligområder med en bogpakke til børnene.

Og med alle disse initiativer virker det ærgerligt, at Niels Frid-Nielsen insisterer på at male et billede af en bibliotekar som én, der kun sidder bag et skrivebord. Det er en myte uden hold i virkeligheden.

Vores medlemmer er ikke kun bibliotekarer

Når Bibliotekarforbundet har skiftet navn til Forbundet Kultur og Information, er det altså ikke, fordi vi er bekymrede for vores medlemmers fremtidige relevans.

I et samfund, hvor mængden af information er eksploderet, og hvor vi alle lever i hver vores filterboble, er der mere end nogensinde brug for bibliotekarer, der kan sortere og navigere i informationerne og facilitere møder på tværs af sociale skel. Det handler om vores samfunds sammenhængskraft og demokratiske fundament.

Så baggrunden for et navneskifte handler om, at vores medlemmer arbejder på et langt bredere arbejdsmarked og har mange forskellige titler i forhold til tidligere – hvilket Niels Frid-Nielsen helt overser i sit indlæg.

På forskningsbibliotekerne strukturerer vores medlemmer data, overskuer store mængder af information, hjælper forskere med at publicere deres forskning og underviser studerende i kildekritik og informationssøgning.

Vi har også mange medlemmer i det private erhvervsliv og i offentlige organisationer, hvor de arbejder med data, viden og information. Mange af vores medlemmer har ikke titlen bibliotekar, men kalder sig kulturformidlere, informationsspecialister eller records managers.

Det er den udvikling, der betyder, at vi efter en urafstemning blandt forbundets medlemmer har skiftet navn til Forbundet Kultur og Information.